Derfor nævnte jeg alt
Jep, det fangede jeg godt. Den lidt lange udgave var så bare min måde at sige, at du strammer den en anelse. Overdrivelser kan også blive kørt så langt ud, at de fremmer forståelsen af et uintentionelt budskab.
Hvad angår KDBs pladser, så er han afgjort ikke en typisk kant, men det samme kan jo siges om folk som Beckham og Iniesta. Og de har da begge klaret sig ok, når de er blevet brugt som kantspillere. Selvfølgelig passer KDB ikke ind på vores kanter, sådan som de er blevet brugt i denne sæson. Men det betyder jo ikke, at KDB ikke kan spille kant. Rollen skal bare tilpasses en smule. Det fungerer jo også fint nok i Bremen og Dortmund må jo have tilsvarende planer.
Vi har de umiddelbare førstevalg i HazMat og Oscar, vi har et mere klassisk wing-monster i Moses, og KDB er så en helt anden type, der lever meget mere af overblik, gode afleveringer, og en pænt kølig sparketeknik. Mod modstandere der pakker sig, kunne han ende med at være mere effektiv end netop Moses. Og dertil kommer, at hvis han faktisk kan klare sig uden ret meget fart, så er han også mere langtidsholdbar, hvor man godt kan frygte, at Hazard, Mata og Moses mister det værste bid første gang de får en alvorlig skade.
Jeg synes, du overser Chalobah fuldstændigt. Han er LANGT foran McE lige pt.
Jeg ved ikke om jeg overser ham så meget, men jeg ser ham ikke som værende samme type spiller som McE og KDB. Chalobah er, som jeg ser det, mere en solid midtbanespiller, der kan dække rollen som def midt eller balancespiller, mens jeg snarere opfatter McE og KDB som offensive typer, der i bedste fald kan lære at blive balancespillere. Sat lidt på spidsen, så er det Essien vs Deco.
Chalobah er i en positiv kurve, som ikke er blevet knækket af omstændighederne, og hans spil er mere fysisk, hvor det imponerende ved McE mere var i rollen til at læse spillet og lave fornuftige afleveringer. Evner som typisk forstærkes med erfaring, hvilket jo så netop er et problem, når han har svært ved at få spilletid på et rimeligt niveau.
KDB kan i denne kontekst bedre sammenlignes med McE end med Chalobah. Men i sidste instans kan de selvfølgelig begge ende med at konkurrere om den samme plads, indrømmet.
Det er jeg ikke enig i.
Næh, den regnede jeg egentlig heller ikke med. Men du var jo trods alt lige ved at blive overtalt til at forfremme -1 til 0. :-)
*West Brom.
Og Lukaku må også gerne blive for min skyld. Men hvis vi kan få afsat -1, og hente fx Lewandowski ind så vi har Lewa/Ba og måske Lukaku, så synes jeg, det ville være fantastisk.
Hvis Ba stadig ikke scorer, så kan han måske sælges året efter, og vi står med et angreb, der hedder lewandowski og Lukaku.
Blearhg. West et-eller-andet, i det mindste. Syntes også der var et eller andet galt i den sætning. Men ja, Le og Lu ville være ganske ok. Jeg kan bare ikke se, hvorfor vi skulle føle os det mindste pressede i forhold til det.
Hvis vi kan købe Lew billigt, så fair nok, men ellers starter Torres og Ba og omkring december har Lukaku så kæmpet sig frem som førstevalg, muligvis endda uden alt for meget besvær. Okay, han er ikke bedre end Lew endnu, måske bliver han det aldrig, men jeg har svært ved at tro, at han ikke er bedre end det, vi med jævne mellemrum har set fra Torres og Ba.
Dog ser jeg det ikke, som en katastrofe hvis vi sender KDB+ en pose penge til Dortmund for Lewandowski eller en anden spiller, der kan dække et akut behov.
Det er bestemt ikke en katastrofe uanset hvad. Men afhængigt af beløbet kan det ende med at være endnu en elendig handel, og efterhånden er jeg træt af at klubben er mere kendt for dårlige handler end for at have både mål- og pointrekorden i ligaen.
Om det så er en god handel er jo så desværre ikke noget vi finder ud af før om nogle år.