God kamp idag, hvor vi faktisk starter temmelig sløvt, men får rigtig godt styr på dem som kampen skrider frem.
Foruden de helt åbenlyse (Drogba og Anelka) vil jeg også uddele ros til Ivanovic for en virkelig stærk kamp. Ikke kun fordi han scorer, men til tider var det som at se en helt anden spiller - han var meget mere udfordrende i sit spil end vanligt og var virkelig vigtig for vores opspil. Han er stadig mest en centerforsvarer i min bog, og han bliver aldrig som Ashley eller Bosingwa, men han gjorde det altså virkelig godt idag.
Det var især vigtigt for vores venstre side var næsten helt død pga Paulo, som jo ikke er den mest offensive og helt tydeligt ikke befinder sig så godt på venstre side. Vi skal derfor bede til at Ashley bliver klar til Man Udt på søndag. Han er uhyre vigtig for vores spil - både med sit gode bidrag i angrebsspillet, men også med sin hurtighed og solide defensive evner, som kan blive nødvendige overfor Uniteds højre wing.