Er kilden i Dailymail helt ude i hampen, eller er KDB ude i kulden hos jer?
Han er næppe decideret "ude i kulden", men med seks spillere til tre pladser, så er der jo rimelig hård konkurrence. Det må dog antages, at Bruyne kun træner med U21 fordi han ikke er blandt de 18 udvalgte til CL-kampen, og lige så snart den er spillet, så er han med på førsteholdet igen.
En af de ting Bruyne antageligt skal arbejde med er jo i øvrigt det samme som Mata havde problemer med, nemlig den defensive indstilling. Med det sagt, så ligner han da bestemt en Lampard-klon, hvis ellers han lige kan få nosset sig sammen til at give lidt mere gas i det defensive, og når nu Ginkel er færdig for sæsonen, så er det heller ikke umuligt, at Bruyne ender med at komme i spil på midtbanen. Måske ikke ligefrem sandsynligt, men heller ikke umuligt.
I øvrigt er det jo heller ikke fordi Willi har imponeret ret meget indtil videre, og Schürrle brænder jo chance efter chance, så hvis Bruyne holder sig til, så skal han nok få en mulighed for at klatre opad i hierarkiet.