Costa var nu også bedre end Falcao det sidste halve år, de spillede sammen, så 1½ sæsons spitzenklasse er det alligevel blevet til fra hans side.
Var jeg Chelsea-fan, ville jeg dog være mindre bekymret for Cunt-faktor; det skal han nok tage med sig uanset. I stedet ville jeg være bekymret for hans kompetencesæt ift. jeres mangler.
Som I nok ved havde Chelsea ikke problemer med de store hold, hvor man var fremragende, uanset hvad artikelforummet så end mener om spillestilen. Tværtimod var det de mere kompakte hold, der gav problemer. Tendensen illustreres fint her:
http://i1231.photobucket…5541386.jpg Atletico Madrids sæson har været præget af en god defensiv, lynhurtige omstillinger og en masse mål på dødbolde. Det er også det, man får fra Costa - Atletico forsvarer meget smalt i noget, der til tider ligner en 4-6-0 formation, når man ikke har bolden og omstiller lynhurtigt, når man erobrer den. Det passer Costa rigtig godt; haner en spiller, der er klart bedst, når han har plads foran sig at løbe på, og det er også sådan, han scorer en stor del af sine mål:
https://www.youtube.com/…&feature=kp (Beklager musikken).
Men den type mål kan man ikke score i stort omfang mod Wham, Palace, Stoke og Sunderland, hvor I har haft problemer. På dødbolde er man i menneskehænder, og de bevæger sig ikke frem, selv hvis de skulle blive overladt possession fra Chelsea. Chelsea har da også haft overvægt i possession mod den slags hold. I possession er Diego Costa dog ikke Guds gave til fodbolden; tværtimod er han ret ordinær. Han er ikke boksspiller som Drogba, der kunne bære 8 forsvarsspillere på ryggen, og i kombinationsspillet i de små rum er han også begrænset. Ofte har Chelsea skabt chancerne til at vinde, hvor skarpheden har været problemet. Her kunne Costa være løsningen, for han er en vanvittigt kynisk afslutter, men rent spillemæssigt og med henblik på at aflaste den belgiske enmandshær på venstrekanten, så har jeg mere end svært ved at se Costa være løsningen.
Bevares, Diego Costa er ekstremt dygtig og langt bedre, end det I har. Ydermere er han en rigtig Mourinho-spiller, men mod de hold, hvor I har tabt hovedparten af jeres point, er for meget Mourinho ikke jeres løsning; det er jeres problem.
Edit: Stav