Men det, der undre mig mest er, hvordan fabregas har undviget kritik. Både mod Leicester og igår er han fantastisk når vi har bolden, men uden bold laver han mindre end en gammel Lampard gjorde.
Jep, jeg er skam udmærket klar over det, men det er jo en del af pakken, så jeg har ikke rigtigt gidet at brokke mig over det.
Jeg var oprindeligt nervøs for, at Cesc ville skubbe Oscar helt ud, men når vi bruger Cesc dybt, så er vi sgu rimeligt meget på skideren uden papir, hvis vi ikke har Oscar foran til dels at være potentiel spilstation og dels at være dynamisk oprydder og balancespiller.
Spørgsmålet er så om han er villig til at gå over til en Mere traditionel 4-3-3, hvor fabregas får den forreste plads, mens Matic tager sig af den bagerste, også kan Oscar eller Mikel tage sig af den kontrollerende rolle. På den måde bliver pladsen mellem forsvar og midtbane mindre i defensiven.
Det er så også problematisk at skubbe Cesc for langt frem, for så ender han pludselig lige rigeligt isoleret mellem en masse modspillere uden at have nok spilstationer omkring sig. Og det næste problem er, at hvis ikke Cesc strammer op, så bliver midtbanen simpelthen rendt over ende i de svære kampe, uanset hvem vi sætter på bag ham eller ved siden af ham. Havde Arsenal i øvrigt ikke nøjagtigt det samme problem?
Løsningen kunne være, at vi simpelthen ikke starter ham i de kampe, men i stedet tonser modstanden trætte den første time, og så giver ham plads når der ikke er helt det samme bid i modstandernes midtbane.
Med Fabregas og Ramires inde på samme tid får Matic nok at se til i det defensive.
Tja, det så vi jo så også ret klart. Rami burde egentlig have kunnet kompenseret for en del af Evertons power-play med sin fart, men det forudsætter jo selvfølgelig, at han læser spillet og løber det rigtige sted hen. Og hvor tit sker det? I stedet blev han luret ud af position så Matic kan isoleres og så løber man simpelthen væk fra ham, ud via kanten, og så i en diagonal ind omkring vores lidt for tunge midterforsvarere.