Jeg sammenligner udelukkende på basis af hensigt. Ivanovic´ stempling ned af læggen på Sanchez, var jo en regulær svinestreg. Det er således lidt sølle, hvis BS vil tage netop den rute, i forhold til modstanderens hensigt.
Jeg ved ikke, om jeg overså noget, men det kan ikke afvises hvad angår Ivan. Mit stream havde dog problemer i dele af kampen. Den eneste regulære svinestreg jeg bemærkede fra hans side var den han fik gult på. Hvis han lavede andre end den, så kan han sagtens have fortjent mere straf end hvad han fik.
Men det ændrer ikke rigtigt på ret meget. Det er stadigvæk hensynsløst som ind i helvede at springe direkte ind i modstandere med strakte arme uden chance for at nå bolden og jeg er ret overrasket over, at du overhovedet har lyst til at diskutere det.
Ospina var alt for sent ude og burde derfor ikke have satset 100% i den tackling. Når han så gør det alligevel, så kan det næppe kaldes andet end hensynsløst, og hvis du foretager en hensynsløs tackling uden chancen for at nå bolden, hvad må konklusionen så blive?
Willian var heldig med ikke at losse Koscielny direkte i hovedet, men bare snitte, og det var elendig situationsfornemmelse
Jeg er ikke uenig. Og det er derfor der gives gult for højt løftede ben, er det ikke? Fordi det er rimeligt farligt for andre folk på banen? Så Willian blev faktisk straffet for at gøre noget, der tydeligvis var farligt for en modstander, gjorde han ikke?
Som i tilfældet Ospina, havde Willian dog fokus på bolden i en tæt duel
Der er så den marginale forskel, at Willian ikke stod med front mod Kos igennem hele episoden, hvor Ospina netop havde front mod Oscar. Med andre ord, Willian havde ikke ret meget syn for hvor Kos kom fra mens Ospina nærmest stirrede direkte på Oscar og alligevel sprang direkte ind i ham.
Uheld sker, men Oscar-situationen lignede bare ikke en situation, hvor målmanden gjorde noget som helst for at undgå at flæske Oscar.