Selvfølgelig kan det kaldes kamp om bolden, selvom Oscar har afsluttet.
Det er vel kun en kamp om bolden når bolden faktisk er inden for rækkevidde. På det tidspunkt hvor Ospina tackler Oscar, så er bolden jo alt andet end inden for rækkevidde.
Hans spring fremad med armene forrest kan selvfølgelig udlægges som et desperat forsøg på at nå bolden før Oscar, men det virker bare lidt pudsigt, at en professionel målmand for et rimeligt seriøst hold ikke har bedre sans for det mulige kontra det umulige, end at forsøge at nå frem til en bold på den måde.
Det jeg føler, at Ospina burde have gjort, var jo netop at undlade at kaste sig direkte ind i Oscars løbebane med armene forrest uden chance for at nå bolden. Han kunne have stoppet op. Han kunne i sit sidste skridt før kontakten have kastet sig i en enhver anden retning end direkte ind i Oscar.
I den video, du linker til, så kan du jo se Ospinas sidste par skridt. Kig på din video efter 3 sekunder og du kan tydeligt se en Ospina i færd med at kaste sig fremad med armene forrest. Hvad er formålet med det? Hvordan gør det noget som helst for at minimere risikoen for at flæske Oscar?
Nej, det kan jeg forstå. Sidst der var et sådant uheld, fandt du det også passende, at modstanderne efterfølgende blev losset ned.
Sidst der var et sådant uheld, så var Matic vist også mere end almindeligt heldig med ikke at brække benet, og røvhullet der gjorde det havde været igang med samme løjer gennem hele kampen. Den slags gør mig gnaven.
Men pointen her er jo i øvrigt ikke, at jeg gerne vil have, at nogen stamper Ospina i ensigtet eller laver en Cech på ham, men blot at jeg er lidt træt af at de her episoder forekommer uden at dommerne gør noget ved det.
Jeg kan sandt at sige ikke se logikken fra Ospina´s side, i bevidst at slagte Oscar i den situation. Det er endvidere, i min verden, ret naturligt at tage fra med armene når et legeme, af den ene eller anden art, raser mod dig.
Mon ikke vi lige skal starte med at få helt på plads, at jeg ikke påstår, at Ospina intentionelt niggede en skalle? Men enten ville han intentionelt flæske Oscar eller også var han bare fuldstændigt ligeglad med, om det skulle blive konsekvensen, sådan som jeg ser det. I begge tilfælde træffer han et valg, der har den direkte konsekvens, at Oscar ender i græsset med en potentiel hjernerystelse. Og det valg skal Ospina selvfølgelig ikke træffe. Og hvis han gør det alligevel, så skal dommeren lære ham, at det var det forkerte valg. Sværere og mere kompliceret er det vel egentlig ikke.
Bevares, det er ganske naturligt at tage fra, hvis et legeme raser mod dig, men mon ikke det så også ville være ganske naturligt, at man ikke selv kaster sig direkte ind i det legeme? Der skal typisk ikke ret meget skifte i retning til før en kollision blot bliver til en snitter i stedet for.