@ aagaard2
Men det kunne i det mindste være rart at sidde tilbage med følelsen af, at Mourinho så er villig til at udvikle konceptet, spillestilen og sådan i næste sæson. Men det tror jeg bare overhovedet ikke på... Vi har fremragende fodboldspillere, der er låst fast og ikke får lov til at udfolde sig. Vi har brugt 500 millioner på Luis og Cuadrado der ikke får lov at spille, men bare sidder på bænken - vi har et fantastik ungdomshold, men at skulle se unge spillere få mere end et par minutter nu og her, virker som en utopi.
Jeg tror ikke der er en eneste Chelsea-fan der ikke gerne ville have at spillet fra første halvdel af sæsonen havde fortsat. Men når man ser på de forskellige spilleres form og træthed, så er der tydelige årsager til hvorfor det ikke kunne fortsætte. Enhver der har været til PL-kampe i både efteråret og i foråret ved at der er en kæmpe forskel på det tempo kampene generelt bliver spillet i.
Den seneste kamp jeg var inde til var hjemmekampen mod Everton, og det var tydeligt at begge hold var trætte efter et hårdt vinterprogram. Man ser det ikke lige så godt på TV, men antallet af løb uden bold er markant lavere i forhold til sæsonstarten.
Fra mit synspunkt er den mest afgørende forskel imellem de to halvdele af sæsonen at både Ivanovic og især Cahill havde et massivt formdyk henover vinteren. Begge startede sæsonen som måske det bedste vi nogensinde har set dem, men på samme tidspunkt begyndte de begge at være bundelendige. Ingen timing defensivt og højresiden blev konstant underløbet, bare se på 3-5 nederlaget.
Her er jeg selv en kyniker nok til at sætte pris på at Mourinho så vælger at sadle om og satse på at det er den lidt mere defensive holdindsats der skal køre mesterskabet i hus. En ændring hvor man i højere grad forsvarer i en 5-2-1-1(Hazard skævt til venstre)-1. Willian har været afgørende her da han har kunnet agere som højre wingback omend det også har betydet at hans produktion offensivt ikke har været prangende.
Mht. Terry så bliver han jo rost meget for tiden, og selvfølgelig har han spillet godt. Som Chelsea-fan kan man jo heller ikke andet end beundre manden, men man må også erkende at han udelukkende lever på sin positionering, og at hans manglende fart har betydning for resten af holdet. Azpi er nødt til at være cover på venstre back så længe Terry spiller venstre centerforsvar da han i modsætning til Luis sagtens kan håndtere at dække to spillere op når Hazard hænger længere oppe i banen.
Paradoksalt nok er det Terry, Cahill og Ivanovic der er på årets hold, selvom det efter min overbevisning har været Azpi der i sidste ende har været det mest betydningsfulde element af baglinjen i at køre mesterskabet hjem.
I sidste ende kan man ærgre sig nok så meget over spillet her i anden halvdel, men når alternativet er at risikere at miste point regelmæssigt i stedet for at holde fast i og udbygge føringen igennem en no-risk gameplan, så lever jeg gerne med det.
Så bør man nok i højere grad snakke om hvad der eventuelt kan løse det.
Zouma har gjort det godt, men mangler måske stadig noget rutine som centerforsvar. Ellers kunne jeg godt have forestillet mig en baglinje bestående af Luis-Zouma-Terry-Azpi hvis man samtidig fik indkørt en mere defensivt habil midtbanespiller ved siden af Matic. RLC passer perfekt ind i den rolle, og jeg glæder mig til den dag han slår igennem på førsteholdet.
Mht. ungdommen og den kritik der er fra manges side (selv egne fans), så forstår jeg ikke al den kritik der er af hvorfor de ikke får mulighed for spilletid. Selvfølgelig vil man gerne se de unge slå igennem, men flere af de spillere som nævnes (Brown, Solanke) ville ikke få et ben til jorden hvis de blev sat ind og skulle spille en rolle i kampene. Både RLC og Christensen er kun lige fyldt 19 i år, og det er altså ikke mange topklubber der har haft så unge spillere fra eget akademi med succes i de sidste par år. Sterling er i mine øjne det eneste eksempel (Liverpool siden 2010) som direkte er gået ind og haft en væsentlig rolle i den alder, og selv han har jo langt fra været prangende i denne sæson.
Med den rette tålmodighed er der flere af de nuværende talenter som sagtens kan spille en afgørende rolle om 2-3 år, men det gavner hverken dem eller mesterskabsjagten at forhaste deres udvikling mere end nødvendigt.