Er lige vendt hjem efter en tur til London, hvor den blandt andet stod på Stamford Bridge lørdag eftermiddag. Havde købt en pakkerejse, og det var alle pengene værd! Man kommer et par timer før kamp, sætter sig til rette i Champions Club Lounge området, spiser lækker buffet, hvorefter den står på den vildeste kamp!
Jeg havde aldrig turde håbe, eller tænke, på 7-1, og at mit store idol Lampard så vælger at score 4 basser den dag - jamen, det var lige før jeg begyndte at græde af glæde! Som Drogba også udtalte efter kampen, hvor han mærkeligt var bænket, var det den bedste kamp fra Chelseas side med Drogba i klubben - det må man nok sige!