Jeg håber sgu du har ret mht. Mr. A og Mourinho ... ellers smider vi endnu en sæson på gulvet som svingdørsbutik.
Det vil stritte mod al sund fornuft. Omend russeren har bevist, at sund fornuft ikke nødvendigvis er noget, han besidder, så tror jeg han har lært af tidligere fejl som fx fyringen af Carletto efter en andenplads i ligaen, hvilket jo er grotesk. Mourinho er derudover også ved at bygge et ungt hold op, så det giver ikke mening at ødelægge det fundament.
Ærligt, så har jeg umådeligt svært ved at se om JT er fit nok til at være med i år, hans forrygende sæson 2014/2015 slører nok blikket en smule ... jeg håber han kan holde niveauet i denne sæson selvom han også er startet slingrende
JT holder ikke niveau rent fysisk, men hans spilintelligens opvejer dette, da han nærmest aldrig laver defensive fejl, når forsvarslinjen står så lavt, som den gør. Han er stadig forrygende i luften. Jeg håber forsvaret kan vende tilbage til, at tvinge modstanderen til at slå indlæg - der har Cahill og Terry deres forcer. Dette gælder i særdeleshed også Zouma.
Vi har brug for at det forsvar stabiliseres og så er jeg egentlig ligeglad med at vi parkerer bussen og henter nogle billige 1-0 sejre, det nuværende niveau giver hjerteflimmer som tilskuer.
Fuldstændig enig.
Mht. Underlige hændelser mener jeg nu også vores opstart som virker "ikke" gennemtænkt med den sene opstart og vores transfervindue som først virkede lettere arrogant og nu panisk - det undrer mig også at ingen af spillerne virker ovenpå humørmæssigt, de ser sgu døde ud i øjnene.
Opstarten har selvfølgelig været i forbindelse med en lang sæson til de samme spillere, der havde brug for en pause. Det er lidt en slags high risk high reward strategi, der har slået grueligt fejl, da spillerne tilsyneladende stadig er mentalt fraværende. Mht den passive transferstrategi skal dette ses i lyset af, at holdet nærmest var komplet. Jeg tror ikke nogen havde forudset, at Ivan ville sejle så groft, og flere stamspillere som Cesc, Cahill, Ivan og til dels Matic ville være så fraværende. Holdet var jo komplet, selvom Ivan viste svaghedstegn sidst på sæsonen.
Angående Oscar kan jeg godt garantere dig, at han ikke ryger. Mourinho solgte jo Mata for at bygge holdet op omkring Oscar, så det ville være hul i hovedet at sende ham væk.