- Har Ivan fået sin plads tilbage? Det er svært at sige, i og med alt Sanchez rørte ved i dag gik galt. Han havde en tydelig off-day, som både kan skyldes førnævnte, eller at Ivanovic rent faktisk lukkede ham ned. Dog så man lidt mere af den kontante Ivanovic i dag, der bare afviser modstanderen. Så han spillede helt sikkert bedre i dag, men én kamp er et tyndt grundlag at besvare spørgsmålet på.
- Hvornår ser vi Baba i aktion i Premier League? I tilfælde af skader/fuck ups fra Ivanovic/Dave. Jeg håber stadig, at Baba gør som Dave og tvinger sig ind i startopstillingen gennem cupturneringerne. Han gjorde det fint mod Tel Aviv i onsdags.
- Døjer Oscar stadig med efterveer af sin skade? Muligvis bare manglende kamptræning og eller dårlig form. Man kan dog se en helt tydelig forskel på Chelsea med og uden ham. Hold op, hvor er han vigtig for holdet.
- Får Mourinho dæmpet Costa? -
så vi ikke ender med endnu en kamp i undertal (idag kammede det over)
Nej, og det skal han heller ikke. Det kammede over i dag, men Costa er stadig rigtig dygtig til at administrere gule kort. Og han fik, omend det var heldigt, maksimalt ud af sine provokationer i dag, hvilket muligvis sikrede Chelsea sejren. Han skal bare fortsætte med at gøre, som han gør.
- Hvornår ser vi konstellationen Matic/RLC i brug? Hvis Cesc spiller, som han har gjort de to sidste kampe, så kommer vi ikke til det. Han har virkelig været skarp de seneste kampe, og han begynder at ligne sig selv. Han er satme god, når han rammer sit niveau, og så er der, desværre, ingen grund til at sætte RLC ind foreløbig.
Thank you, José.