@Concort
Jeg har efterhaanden bladret end del sider igennem og der er masser af analyser af hvad der gaar galt, men er der nogen konesus om hvorfor? Mourinho kan jo ikke vaere blevet saa meget daarligere paa 3-4 maaneder, og det samme maa man gaa ud fra er tilfaeldet med Ivanovic, Terry osv. Er det virkelig kun selvtillid og holdaand? Jeg kan ikke faa det til at give meget mening, men jeg er interesseret i at hoere folks teorier om hvordan holdet kan falde saa langt paa saa kort tid.
Jeg ville ønske jeg kunne give dig et svar. Der er så mange ting, der ikke længere spiller. Hvis vi bare tager spillerne, så er Ivanovic faldet latterligt meget i niveau, så meget, at jeg ikke mindes at jeg har set noget lignende. Terry, vores kaptajn, der var vanvittig god sidste sæson, er ligeledes skyggen af sig selv. Costa, som bombede lige fra starten af sidste sæson, har brugt mere energi på at være en cunt, end at spille fodbold, modsat sidste sæson. Fabregas, der lavede assist på assist, er blevet endnu mere ringe i forsvarsspillet. Sidste sæson havde vi Matic til at støtte Fabregas når det kneb, Matic som indiskutabelt var en af verdens bedste på pladsen og i den rolle for ikke længe side, er heller ikke sig selv. Sidst, men ikke mindst, vores game changer, vores største stjerne Hazard, har slet ikke slået til som i mesterskabssæsonen. Dette er dog for nemt at remse op.
Jeg tror det ville være naturligt, hvis eksempelvis en af de enkelt overstående situationer skete for et hold. Men det er alle, plus flere forskellige situationer, af disse der falder samtidigt. Jeg aner ikke, hvor man skal begynde. Det er for nemt at pege på de enkelte spillere og manageren, og skrige at de spiller dårligt og at de skal smides ad helvede til. Det der er noget værd, er at vide hvorfor det er, som det er, og det kan jeg ikke svare på.