@Bosse
Liverpools materiale, er jeg så skeptisk til om er den bedste platform.
Hvad mener du helt præcis med dette? Personligt synes jeg faktisk vores nuværende materiale passer ret godt til Jürgen Klopps filosofi, særligt delen med genpres, men egentlig også i forhold til kontradelen. Vi har en del hurtige og løbestærke spillere og vi har jo netop vist i sæsonen 13/14, at noget lignende kunne fungere i Liverpool. Vi har siden mistet Suarez og Sterling som var ekstremt funktionelle i den type for fodbold, men de er nu blevet erstattet af typer som Firmino og Ings og selvom de ikke umiddelbart er på samme niveau, kan de vel godt sammenlignes rent typemæssigt. På midtbanen vil typer som Milner og Henderson vel også være ganske anvendelig i forhold til denne form for fodbold, Henderson har i hvert fald allerede bevist sin formåen i 13/14.
Jeg er med på at det kvalitetsmæssigt ikke er helt på samme niveau som det han arbejdede med i Dortmund, men jeg ser ikke at det er en trup, som ikke besidder nogle af redskaberne til at begynde at implementere Klopps filosofi, hvor man så forhåbentligt kan tilføje noget kvalitet undervejs. Pointen er, at der en hel del spillere, som passer fint ind i Klopps filosofi, som jeg ser det.
Jeg kan forstå at man er glade for at forøge side-antallet her i Chelsea-tråden, men måske det alligevel bliver lidt for off-topic i forhold til Chelsea, så du skal være velkommen til at svare i Liverpool-tråden i stedet..