Jeg er helt enig i at stabilitet på trænerposten kunne være fantastisk, men det kræver også at det er den rette mand, som kan formå at forny sig når det er nødvendigt. Og der er jeg ikke sikker på at Mourinho er den rigtige - han er meget stædig og fastlåst til et system og 11-12 mand og han er ikke typen der prøver ungdommen af og sikre bredden i truppen, til tider hvor enkelte spillere har bedre af en pause (som f.eks. nu).
Kan han forny sig når han er i modgang? Det er ikke til at sige, nu ligner det at han får chancen for at bevise det. Jeg synes bare ikke det tegner særlig godt, når han allerede har været ude og udtale at Baba ikke kommer i spil, fordi så vil vi miste Ivan´s hovedspil... Det vidner i min verden ikke om en mand, der har tænkt sig at ændre sig synderligt meget.
Han har nu endelig indviliget i at prøve RLC af, men mit gæt er, at det bliver i stedet for Matic og ikke Fabregas, så vi i næste kamp stiller med en start-11´er, der stadig indeholder Fabregas og Ivanovic, der på et hold med 11 akileshæle trods alt er de to største akileshæle.
Jeg kan blive overrasket og måske viser Mourinho netop format og tænker i de nye baner der er brug for, jeg synes bare ikke hans karriere historik giver mig synderligt mere tro på det.
Jeg kan også sagtens leve med en dårlig sæson og spiller vi ikke CL i næste sæson så overlever vi helt sikkert også det (det kunne måske endda give mulighed for at spille unge spillere ind på holdet, hvis vores manager gad det). Måske kunne det i sidste ende være rigtig godt for os og Mourinho, hvis han forbliver på holdet.
Så ja en dårlig sæson ødelægger ikke det hele, men i mine øjne er denne sæson noget nærmere en katastrofal end dårlig hvis det fortsætter som nu, og det er en kamel der er sværere at sluge.