Det vil ikke være fair at have vanvittige forventninger til at han kan præstere fra dag 1 i en topklub.
Er det ikke også netop det, jeg påpeger, ikke nødvendigvis er en fornuftig ting at forvente fra vores næste træner? Vi er ikke en absolut topklub. Hvis vi gerne vil være det, så skal det at blive det være vores ambition. At blive en absolut topklup er ikke det samme som at præstere fra dag 1.
Jeg vil skifte Enrique ud med Ancelotti.
Jeg har to problemer med Ancelotti, i denne sammenhæng.
1) Han vinder faktisk ikke så meget. Han er dygtig, han virker til at være respekteret blandt sine spillere, men han kan mangle lidt bid i forhold til at gøre mere end "præstere godt". Der er vel et eller andet sted lidt Wenger over ham, i den forstand at Ancelotti altid er "blandt de bedste", men lidt for sjældent ender som "den bedste".
2) Ramires.
Jeg er enig i at Enrique er med på et meget tyndt grundlag. Barca er et af verdens bedste hold og Enrique har ikke været manager ret længe. Han kan sagtens nå at falde igennem. Men nu og her virker han til at have styr på tingene, kunne håndtere en topklub, og samtidigt være i stand til at vinde kampe.
hvorfor jeg igen vil påpege at 2-3 sæsoner med 6-8 pladsen ikke vil være nok.
Før var det bare den første sæson. Nu er det pludselig 2-3 sæsoner. Og selvfølgelig er tre sæsoner med 8-pladsen ikke godt nok, men jeg kan nu heller ikke se, hvorfor det skulle være et mere realistisk scenarie med Klopp end med enhver anden, vi kan ansætte.
Så dårligt er holdet jo heller ikke, og han vil have rigeligt med midler til at forstærke problemområderne, så at han skulle hænge fast under Spurs, Liverpool, Everton og hvad vi ellers kan finde på, det kan jeg simpelthen ikke se logikken i.
Det er jeg ikke enig i. Det er den samme trup som sidste år, hvorfor mindre tweaks i form af talenter og enkelte indkøb, burde kunne fastholde vores position i toppen.
Vi var heller ikke et absolut tophold sidste år. Det så bare sådan ud, fordi Man Utd og specielt City underpræsterede som ind i helvede. PSG var ikke et absolut tophold og de kørte os rundt på røv og albuer, selv en mand i undertal. Der var heller ikke tale om, at vi på noget tidspunkt ligefrem udspillede de andre mesterskabskandidater, så jeg kan slet ikke se, hvorfor du mener, at vi ud fra sidste sæson kan konkludere, at vi var tæt på at være på niveau med Bayern, Barca og Real.
Jeg forstår ikke 100% analogien, men jeg er ikke enig i, at vi skal være David, eller nogen anden for dens sags skyld.
Det gamle testamente. Lille og spinkle David slagter en stor og hærdet kriger ved navn Goliat. Hvordan? Ikke ved at være en bedre kriger, men ved at bruge en taktik, som Goliat ikke umiddelbart har et modsvar over for.
Tilsvarende når Mou spiller mod tophold. Mous hold forsøger aldrig at være bedre på bolden eller at udspille modstanderen. I stedet bliver det til taktisk pis, hvor fokus er på at lukke ned for modstanderens spil, afvente en fejl fra modstanderen, og komme foran på en kontra eller en dødbold eller et heldigt straffe.
Med andre ord, Mou går ikke efter at udvikle sit hold til Goliat, en mægtig kriger som bare kvadrer al modstand. Han går efter at bygge et okay hold, der kan slå de fleste, og så bruge en David-tilgang mod de helt store.
Det er der nemlig ikke, så derfor kan jeg forstå at du er med på, hvorfor det er fjollet at tale i absolutter omkring hvor godt Klopp ville gøre det.
Det er fjollet at tale i absolutter uanset hvem manageren er, men omvendt har Klopp jo netop også vist meget fornuftige evner på nogle områder, der ville passe ganske godt til Chelsea.
Dit primære argument imod ham er så, at hvad nu hvis han ikke præsterer fra dag 1? Hvad så? Er det vigtigste kriterium virkelig, at vi uanset holdet skal slå ligaens tophold, eller er det, at vi skal tilbage til at være et tophold, også selv om det kræver en opbygningssæson med små heste?
det har dog noget indflydelse, at Bayern München også fejlede på nogle punkter i 10/11 og 11/12 sæsonerne. Især i 10/11, hvor man tabte til f.eks. Kaiserslautern og spillede en hulens masse 0-0 og 1-1 mod hold man skulle slå.
Jeg er rørende enig i, at Bayern til tider får gummiben og på det nærmeste smider tyske mesterskaber væk. Jeg er rørende enig i, at Bayern har en meget stor del af æren for Dortmunds tyske mesterskaber. Men det ændrer dog ikke på, at Dortmund under Klopp gik fra at være blød mellemvare til pludselig at være et hold, der rimeligvis ville have domineret en tysk liga uden Bayern.
Men det er klart, at når stort set alle tyske spillere uden undtagelse vil lade sig røvpule af en hest for at spille for Bayern, så er det svært at stille ret meget op i konkurrence mod Bayern. Når man bare lige kan klappe i hænderne og hente Neuer, Lewandowski, Gøtze, og hvem der ellers markerer sig, oven i et fornuftigt talentarbejde, så er det svært at se ret mange muligheder for konkurrenterne.
Kan du forestille dig, hvis vi bare lige kunne hapse Aguero og Stones? Det ville da være lidt sjovt, synes du ikke? Derfor tæller førstepladsen i Tyskland ikke for ret meget, sådan som jeg ser det. Bayern ejer den, og sådan er det bare.
Det er muligt at straffen er begrænset, men det er først og fremmest kun indtil videre og reglerne vil kontinuerligt strammere indtil 18/19 sæsonen, hvis min hukommelse ikke fejler mig.
Størrelsen på det tilladte underskud vil blive strammere, i teorien, men italienske hold er sure over, at de ikke må blive rigmandsboostet ligesom PSG og City, så i praksis er det mere sandsynligt, at FFP faktisk bliver mindre strikst. Og de strafmuligheder, der er i spil, er mig bekendt uændrede siden indførelsen.
Men det nye stadion kommer jo netop til at påvirke regnskabet negativt, medmindre der er nogle afskrivningsregler jeg ikke kender til.
Stadioninvesteringer tæller ikke med i FFP. Jeg ved ikke hvordan det er med de engelske regler. Det er så rigtigt, at der er udgifter i forbindelse med at leje Wembley, men omvendt er selv den "begrænsede" version stadigvæk større end Broen, så jeg ved ikke, om vi faktisk taber ret meget på det.
Pointen var egentlig også mest, at selv om vi en enkelt sæson skulle have problemer med FFP, så vil der i strafudmålingen være solid årsag til at tro på, at det blot er en kortvarig situation.