Jeg var ekstremt frustreret i går.. Men jeg må erkende, at jeg synes at det var helt rart at være frustreret over en dårlig dommer (han så i hvert fald sådan ud gennem Chelsea øjne) i stedet for at være frustreret over spillere og spillet.
Jeg siger ikke at vi var suveræne i går. Der kan stadig påpeges mange huller på det hold, specielt i defensiven. Men når det så er sagt, så synes jeg altså at der kan spores fremgang. Vi begynder at skabe chancer, ikke mange, men chancer. Vi omsætter enkelte af disse chancer. Det lidt hurtigere småspil begynder at vise sig i momenter, hvilket også tydeligt viser, at når vi ikke er så skide forudsigelige som vi har været hele 2015, så kommer vi lettere til de dr chancer.
Vi er langt fra perfekte. Vi kommer nok ikke i top 4 i denne sæson (på trods af at de resterende hold gør sit, for at vi skal komme tilbage). Men jeg synes vi oplever fremgang og det er nu dejligt.
Og selvom jeg gik pisse sur og frustreret i seng i går, så tænker jeg i dag, lad os bide den dommerpræstation i os, glemme den og bruge vreden positivt i næste kamp. Det er nu meget rart ikke at skulle se en manager der endnu engang gik til medierne og revsede dommeren, for det har alligevel ikke nogen effekt.