@ Ged
Jeg forsøger lige at skære lidt ned, så det ikke bliver den sædvanlige omgang copy/paste.
Fjols. Du skal lære at fange sammenhængene. Jeg nævnte nogle spillere, der ligesom Cech havde udtjent værnepligten, som fik en fin afsked. Det var relevant for at 1) finde bedre sammenligning og 2) for at vise at ikke alle salg, herunder til konkurrenter, afføder samme reaktioner.
Jeg vil nødig skulle stå til regnskab for den påstand, at I altid sviner tidligere spillere. Det var ikke min påstand og jeg har ikke på noget tidspunkt indikeret, at det skulle være det.
Men det irriterer mig, når du det ene øjeblik nævner folk med udtjent værnepligt som eksempler på, at Arse-fans sagtens kan behandle tidligere spillere fint, og det næste øjeblik så vil du afskrive alt og alle, der nogensinde har forladt Chelsea til en konkurrent, som værende gamle og afdankede spillere uden betydning, sådan at der netop ikke er noget sammenligningsgrundlag for noget som helst.
Mata tæller ikke, selv om han var POTY to år i træk og fans elskede ham, for Mou brugte ham ikke nok. Cech tæller ikke, selv om han var inkarnationen af Chelsea og fans elskede ham, for Mou brugte Courtois i stedet for. Lampard tæller ikke, selv om han var fast inventar indtil kontraktudløb, for han var gammel og grå og ville være blevet en marginalspiller.
Faktisk er den eneste rigtige sammenligning, at det kan slet ikke sammenlignes! Det er helt uden for kategori med Cesc!! Kan du så småt begynde at se, hvorfor jeg finder den vinkel hysterisk?
Det har jeg forklaret flere gange...
Jep. 1) Cesc var stjernen. 2) Det kunne have været så godt, hvis Cesc nu var blevet og havde ført jer til trofæer.
Men begge dele endte i 2011. Det er længe siden I opgav og han fravalgte projekt "Cesc som kongen af Arsenal". Og han valgte ikke en direkte konkurrent. Han valgte barndomsklubben Barca. Og han blev i Barca, indtil det blev klart, at "den hjemvendte søn" historien ikke ville blive til noget, hvorefter både Barca og han selv selvfølgelig begyndte at overveje alternative løsninger, hvoraf der simpelthen ikke var ret mange.
1) Bliv i Barca, selv om det ikke fungerer. Utilfredsstillende for både Cesc og Barca.
2) Hjem til Arsenal. Forkastet af Wenger.
3) Skifte til en anden klub. Hvilke muligheder var der, hvis vi skal fraregne PL?
Sjovt nok var det stort set samme situation, der gjorde sig gældende med Cech. Dog med den forskel, at han har betydet langt mere for Chelsea end Cesc har for Arsenal, og han gjorde det et stykke tid efter, at Cesc var ophørt med at betyde noget i Arsenal. Han er på alle måde en mere legendarisk figur end Cesc og han tog den direkte vej til en konkurrent.
Og alligevel er det åbenbart mindre slemt, for vi har jo Courtois og vi har jo så mange gode minder. Hvilket i mine ører lyder som ren efterrationalisering. Den koncise udgave, sådan som jeg ser det, er, at vores legende spiller for jer, men vi kan leve med det. Jeres ikke-just-legende blev skubbet ud af barndomsklubben, afvist af jer, og spiller nu for os, og det er åbenbart meget sværere for jer at leve med det, selv om I har både Özil og Cazorla.
Men nej, JUDAS-tilråb og lignende hører sig ikke hjemme. For mit vedkommende har jeg det ikke sværere med Cesc end jeg har med fx. Ramires. Der er dog heller ikke nogen nostalgi knyttet til ham, på samme måde som det var til fx Henry, Vieira og Pires. Af samme grund havde jeg det ganske fint med at klubben sagde nej til ham. Sportsligt gav det ganske enkelt ikke mening.
Den holdning kan jeg forstå. Det er afbalanceret, den hænger ikke fast i 2011, og den er ikke skinger. Så hvorfor alt det pladder med, hvordan vi ikke kan sammenligne med nogen Chelsea-spillere nogensinde og det er meget værre fordi Arse aldrig vandt noget (og sikkert heller ikke ville have gjort det med Cesc på holdet), mens Cech har vundet trofæer til klubben, og Cesc var en del af en drøm?