Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja det har været en fornøjelse med debatten herinde i lang tid. Efter at have læst omkring i mange andre tråde synes jeg nu vores holder godt niveau.


Jeg kan se din ide, chrmik, men tror virkelig ikke så mange spillere ryger. Desværre. Jeg håber vi foretager os noget stort, men man bliver som regel skuffet.

Du har ret, det var en fornøjelse at følge Italien. Conte virker som en glimrende taktiker og med evnen til at sætte sit hold rigtigt op til hvem de skal møde. Det lover godt.

Jeg tror ikke Oscar, Baba og Costa ryger nogensteder..
Jeg forestiller mig vi henter Vidal og en midterforsvarer.
Faktisk slog det mig, at skal vi spille med 2 angribere ville en type som Cavani passe godt ind i Contes filosofi. Hårdtarbejdende og målfarlig, omend han er vanvittig dyr..
@ Brætmand

Jeg synes han har vist både gode og dårlige sider ved sig selv efter han kom over på hans naturlige plads. Defensivt har det set, overraskende nok, vaklende ud.

Jeg er enig, men egentlig har alle spillere på holdet set vaklende ud. Azpi spiller på en ny plads i et "nyt" forsvar med andre folk omkring sig, som han ikke intuitivt ved hvor er, og med et andet ansvar på holdet. Dertil kan han jo slet og ret være i dårlig form, være nedslidt eller småskadet, og kommunikationen i forsvaret minder jo om en udlevelse af myten om Babelstårnet.

Den korte udgave, jeg tror ikke at det vi har set fra Azpi er retvisende for hans egentlige niveau som højre back. Med lidt mindre kaos i klubben, så tror jeg, at han begynder at levere som i de gamle dage.

Fair nok du ikke er enig i det omkring Terry, men hvilken midterforsvarer ville ikke have godt af at spille betonbold? Jeg synes jeg læser lidt mellem linjerne at du ser Terry som færdig og ude af vagten, eller er det misforstået?

Terry kan stadigvæk have en rolle, men han er i mine øjne færdig som starter. Han kan udmærket spille som del af et firemandsforsvar, men kun hvis linjen er dyb og der er fokus på at beskytte ham, og det giver i mine øjne ikke mening at bruge den tilgang som udgangspunkt.

I et tremandsforsvar er den typiske tilgang, at de to yderste forsvarere står noget mere bredt end de to centrale forsvarere i et firemandsforsvar. Det betyder, at den centrale midterforsvarer skal dække et halvstort rum selv og samtidigt være opmærksom på, hvornår han skal holde sin plads og hvornår han skal støde ud til en af de to andre midterforsvarere. Og de skal selvfølgelig også være opmærksomme og kunne støde ind centralt, men opgaven er en anelse mere stationær.

Med andre ord, rollen i midten af et tremandsforsvar kræver meget intelligens og spilforståelse, og det har Terry, men den kræver også mobilitet, og det har Terry ikke. Dertil kræver rollen en spiller, der vinder en mod en med plads omkring sig, og det gør Terry ikke. Og hvis de to midterforsvarere skal stå snævert, så de kan hjælpe Terry, så er der pludselig meget åbent i bredden.

Ivanovic bliver jeg aldrig fan af igen. Han har været mere stabil, bevares, men slet ikke nok til at overbevise mig om han skal fortsætte fast i midterforsvaret.

Jeg er enig. Jeg ser ham primært som en fremragende breddespiller, der både kan spille back og centralt, men indtil Zouma er klar igen, så er jeg ikke så nervøs for Ivan som midterforsvarer. Han ville i øvrigt også være udmærket i på en af de ydre pladser i et tremandsforsvar. Jeg tror dog ikke, at placeringsevnen rækker til at spille pladsen i midten.

Contes favorit ligger dog i en 4-2-4. Hvordan ser du os egentlig rustet til evt sådan en formation?

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er helt stiv i, hvordan Conte i givet fald spiller 4-2-4. Hvis vi antager den klassiske tilgang tilsat moderne presspil, så snakker vi om et relativt selvtilstrækkeligt forsvar, to tovejsspillere centralt, to kanter der både skaber bredde og kan trække tilbage i en 4-4-2, og to angribere, der kan lægge noget pres centralt i modstanderens opspil.

Som jeg ser det, så er det umiddelbare problem, at hvis vi ikke kan holde midten når vi spiller 4-3-3 eller 4-2-3-1 med defensiv tier, hvordan går det så, når vi erstatter Oscar / Willi-rollen med en decideret hængende angriber? Som jeg ser det, så kan vi ikke løse den opgave med de nuværende midtbanespillere.

Dernæst tror jeg, at hvis vi skal spille 4-2-4, så skal vi til at udnytte kanterne til at skabe bredde. Vi skal have folk, der dels kan angribe på ydersiden og dels rent faktisk kan angribe i det hele taget. Er Willi et godt valg som kant? jeg er ikke sikker. Til gengæld vil både Kenedy og Pedro være fornuftige valg. Haz vil både kunne være hængende angriber og kant. Traore vil vel umiddelbart kunne dække samtlige fire pladser i front. Og folk som Oscar og Cesc? Tja...

Forsvaret er ikke optimalt, men det vil være tilfældet uanset hvordan vi spiller. En 4-3-3 med dobbelt skralder på midtbanen vil give den bedst tænkelige defensive dækning, sådan som jeg ser det, men mindre kan sikkert gøre det, og 4-2-4 vil nærmest per definition være betydeligt mindre. Kan vi komme i top 4 med Baba-Ivan-Zouma-Azpi? Det er ikke umuligt. Hiv Ake, AC, og måske en midterforsvarer mere ind på holdet, og send Ivan ud på bænken, og så ser det i mine øjne ret okay ud, så længe vi trods alt spiller med en reel midtbane.
Umiddelbart er det ret svært at vide hvad/hvem vi skal og bør gå efter af spillere, så længe vi ikke med sikkerhed ved hvem der skal stå i spidsen for holdet og hvilken taktik/spillestil vi skal performe. Generelt synes jeg vi mangler kvalitetsbredde i truppen og har gjort det i mange år. Fra 05/06 sæsonen og indtil 2010, mener jeg vi kunne stille med 2 konkurrencestærke hold. Det har vi ikke kunnet i flere år og denne sæson er vel dén sæson hvor bredden har været absolut værst - et nærmest symbolsk efterlevn fra Mourinho som kun behøvede 14 gode mand, som så brændte ud i denne sæson...

Selvfølgelig kan vi ikke have 22 stjernespillere som alle kræver at starte inde, men jeg mener stadig vi skal have en meget stærkere bredde - også for at holde de 11 startere i ilden.

Evt tilføjelser;

Forsvar:
Den oplagte
Stones - alt er sagt om ham. Oplagt indkøb.

Den alternative:
Hummels - han er nævnt her på forummet. Er dog ikke så sikker på ham, slet ikke hvis vi kommer til at spille med en højere backlinje nu.

Den frække:
Marquinhos eller Rudiger. Begge spændende spillere i mine øjne.

Midtbane:
Ønskespilleren:
Pogba.

Den oplagte:
Barkley - har bevist sig i PL. Ung. Engelsk. Potentiale.

Den alternative:
Granit Xhaka - hård, ledertype. Ung. Bevist sig i Bundesligaen. Kontrollerende. Trussel fra distancen. Minder dog måske for meget om Matic.

Angreb:
Den oplagte:
Lukaku - meget er sagt om ham. I dén grad bevist sig i PL. Ung. Stor og stærk og hurtig. Men vil han tilbage?

Den alternative:
P. Dybala - utrolig spændende i mine øjne. En spiller med flair, udviklingspotentiale. Men kan han slå igennem i PL?

Rodebunken:
Butland, AC, Gaya, Bernat, Bertrand, Cresswell, Aurier, Rabiot, Rode, T. Hazard, Nainggolan, Pjanic og mange flere.

Krydser bare fingre for at vi ikke laver flere håbløse panikkøb ala Hector og Papy, men faktisk gør velovervejede ting i år.
Ikke for at virke selvdestruktiv, men kunne være fedt at se den sportslige ledelse blive ydmyget igen ved at købe Lukaku tilbage. Endnu et bevis på, at de tager ekstremt kortsigtede og perspektivløse beslutninger.
Lampard é Deus
Den oplagte er at købe tre bærende spillere fra Everton? Det bliver nu nok ikke helt billigt, Jax.

Stones og Lukaku kommer vel nemt op omkring 100 mio, Barkley oven i det bliver nok yderligere 50 mio før Everton giver slip, og så mangler vi stadigvæk en def midt og eventuelt en venstre back samt yderligere en angriber.

Og hvis jeg nu skal drille lidt, er det så virkelig oplagt, givet ACs bedrifter i det tyske, at betale en bondegård for en rimeligt ung forsvarsspiller, der i det store og hele har samme styrker og svagheder? Konklusionen "Stones for enhver pris" gav mening sidste år, hvor AC stadigvæk var "langt væk" og rå spekulation, men den præmis er ikke længere gældende.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg tror bestemt ikke vi skal regne med indkøb til halve milliarder denne sommer. Og hvis vi endelig skulle kaste så mange penge efter en spiller, hvorfor skulle han vælge Chelsea, når der formentlig står mindst ligeså attraktive klubber klar med kontrakter, og som samtidig kan tilbyde CL fodbold ?

Det kan måske virkelig urealistisk, når man kigger på den forgangne sæson, men jeg håber virkelig på en træner, der kan sparke gang i nogle af de klassespillere vi trods alt har. Spillere som har underpræsteret big time denne sæson, men som tidligere har vist sig som kæmpe aktiver for klubben. Her tænker jeg primært på Matic, Oscar og Hazard - Ivanovic har jeg opgivet.
Ikke for at virke selvdestruktiv, men kunne være fedt at se den sportslige ledelse blive ydmyget igen ved at købe Lukaku tilbage. Endnu et bevis på, at de tager ekstremt kortsigtede og perspektivløse beslutninger.

Nu var det jo vores legendariske Mou, der ikke prioriterede at holde på Lukaku, mens vores sportlige ledelse jo netop hentede ham til at begynde med.

Jeg er dog ikke uenig. Det er en god lektie, hvad angår "gode handler", hvis vi dengang jublede over ~30 mio og nu skal bruge 60 på at købe ham tilbage. Men mon ikke Mou er bedøvende ligeglad? Nu er han jo tilsyneladende ved at være ansat af Man Utd. Eller måske Arsenal, med lidt held.
@BS
Helt enig, selvfølgelig kan vi ikke købe 3 af Evertons profiler. Det var også mere ønsketænkning - for kunne absolut godt tænke mig at se alle tre i Chelsea - men dermed ikke sagt det var praktisk muligt. Ser personligt allerhelst at vi kører AC ind og \´sparer\´ pengene fra et evt Stones indkøb.

Jeg synes rent praktisk - at det er noget nær umuligt at gætte sig frem til hvad og hvem klubben går efter - når der er så mange ubekendte faktorer lige pt. Hvor attrakiv er Chelsea uden CL? Hvem skal være træner? Hvad sker der på direktionsgangen?
Lige nu er vi vel alle samme i en eller anden drømmeverden, hvor gætterierne er flere end de virkelige hændelser.

Når det er sagt - så frygter jeg at jo længere tid der går inden offentliggørelsen af den nye træner Conte eller hvem det nu bliver, jo færre spillerindkøb kommer der.

Går vi ind i den nye sæson med stort set status quo i spillertruppen, så vil jeg godt smide mine surt optjente spareskillinger på at vi skal igennem endnu en sæson som den nuværende med magre resultater - vi kommer ikke tilbage i top 4 med den nuværende trup sammenlignet med hvor meget de øvrige klubber opruster.

Det ville glæde et gammelt blåt hjerte, hvis klubbens ledelse for engang skyld trådte i karakter og fremviste en plan der var langsigtet, men det sker nok heller ikke desværre.

Min egen "drømme-opstilling" er baseret på at komme tilbage i top 4 og jeg kan godt give Black Spider ret i at 50 m. £ for Stones er vanvittig højt når AC leverer som han gør - spørgsmålet er vel bare om han er klar til det i den kommende sæson?

1905-1955-1965-1970-1971-1997-1998-2000-2005-2006-2007-2009-2010-2012-2013-2015 “There is no pressure at the top. The pressure’s being second or third”. Stupidity most often arrives when someone tries to be a full-blown prick ...
Vi er ikke uenige, Jax. Det kunne være sjovt at se den trio i den rigtige blå farve, men det er bare ikke praktisk.

Og ja, det er umuligt at komme med meget andet end rent gætværk i indeværende situation. Hackney har, sådan som jeg opfatter det, en eller anden form for adgang til folk, der har en eller anden form for adgang til hvad der foregår inden for murene, men for resten af os er vores skriblerier vist udelukkende en blanding af spekulation, fantasi og ønsketænkning.
Annonce