Det behøver du nu heller ikke. At nævne En FIFA-agtig tilgang til Pogba vs. Oscar (den sammenligning startede du selv, husk det) er jo sådan set bare lidt dumt.
Som sagt, jeg smed noget Squawka-pladder med for at give en eller anden form for perspektiv. Jeg har mig bekendt bandet statistik langt væk en del gange før, så jeg tænkte ikke, at jeg behøvede at forklare, hvorfor det kun er pladder.
Og jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at diskussionen behøvede være Oscar vs Pogba, men det slår mig bare altid som værende morsomt, hvor relativt ens deres afleveringsprocenter er, når nu den ene er noget nær guds gave til fodbolden og den anden er en forfærdeligt elendig spiller, som bare skal kyles ad helvede til. Det er da lidt sjovt, synes du ikke?
Og dit svar, for så vidt angår Pogba, var at "han er en langt bedre spiller". Helt ærligt, ville du være tilfreds med det svar? Fortæller det dig, hvorfor folk mener, at vi skal købe Pogs uanset hvad det koster? Jeg beklager, hvis FIFA-kommentaren sårede dig, men jeg havde egentlig troet, at du ville have læst mellem linjerne på den.
Det giver bare ikke et helt billede af en spiller
Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Det er Squawka-pladder. Jeg skal gerne rante om hvordan den slags statistik er et sted mellem det generelt misvisende og det totalt ubrugelige, men jeg har vist gjort det før, og det er måske heller ikke det mest relevante lige pt.
Og jeg skal tilsvarende også gerne redegøre for, hvad jeg egentlig ser af sjove ting i den statistik og hvad jeg ikke ser, i det tilfælde du føler, at jeg lægger mere i det end det fortjener.
da der netop ikke bliver tager højde for ting såsom løb ind i boksen, og hvor meget plads Pogba fx skaber for sine medspillere. Det giver heller ikke et klart billede af hans presspil eller defensive positionering.
Alt det vi plejede at sige om Oscar, med andre ord. En masse "gør andre bedre" og "gør ting som at svære at definere". Og nej, jeg er selvfølgelig ikke uenig. Statistik tager ikke højde for den slags. Men det fører jo til det åbenlyse spørgsmål om hvor god Pogs er til det? Hvordan definerer vi i det hele taget at være god til det her? Hvordan opgør vi det?
jeg synes, det er imponerende, at han stadig har shinet på en midtbane, der i sommers sagde farvel til Pirlo og Vidal (omend Vidal havde nogle formdyk i sin sidste Juve sæson).
Ingen påstår vel at Pogs er decideret dårlig, men jeg har bare svært ved at være imponeret over andet og mindre end fuldstændigt fabelagtige præstationer i Serie A, når vi snakker folk i den her prisklasse. Når ubrugelige typer som Salah og Cuad pludselig ser helt anstændige ud, så er man simpelthen nødt til at tage en eller anden form for forbehold.
Hvor meget har Pogba i øvrigt shinet? Har han været en linchpin type, uden hvilken hele holdet ville have kollapset fuldstændigt? Han har haft relativt mange assists i år, men er det fordi han er en gudsbenådet chance-skaber eller fordi Dybala har været effektiv og det mest af spillet i øvrigt er bundet op omkring Pogs, på samme måde som vi har gjort det med Cesc? Jeg ser simpelthen ikke nok Juve til at besvare de spørgsmål.
Jeg ville bestemt se Pogba som værende en god tilføjelse, da vores midtbane skriger efter noget fysik og dynamik, og det bringer han, samtidig med at han er glimrende på bolden.
Han ville være en fantastisk tilføjelse, hvis han ellers ikke kostede 80 mio pund eller mere, og oven i det sikkert en ny lønrekord i klubben. Jeg har ikke noget imod at vi hiver bedre midtbanespillere ind, og Pogs er bedre end hvad vi har, hvilket siger ganske meget, men er han bedre nok, og hvilke problemer løser han dybest set?
Jeg kan se mening i at erstatte Cesc med Pogs, men det er også i det store og hele det eneste perspektiv, jeg kan se i den handel, og selv om jeg bitcher over Cesc i tide og utide, så var jeg ikke af den opfattelse, at ret mange deler den holdning. Og da slet ikke klubben.
Jeg kalder det desuden ikke et £80 mio. køb et røverkøb
Det har jeg nu heller ikke påstået. Men det segment eksisterer, og jeg kunne som sagt godt lide at vide, hvad der driver den værdifastsættelse.