@ Tommy
Nu ved jeg der har været meget tvivl og kritik af (blandt andet) 3-mands bagkæden, og jeg er egentlig heller ikke selv just begejstret for den formation selv som udgangspunkt.
Jeg synes dog kampen i går var ret imponerende fra Chelsea side og Jenas og Nevilles analyse af systemet med udgangspunkt i gårsdagens kamp er også ret interessant: https://streamable.com/e49s
Jeg er personligt meget lidt overbevist af 3-back, men en ting jeg synes tit bliver lidt overset, når folk snakker om vores 3-4-3, er at vi jo stort set er ude i en 5-4-1 med aggressive backs.
Jeg er dog enig med Neville i, at Conte fortjener noget kredit for systemet. På sigt er jeg ikke sikker på, at tilgangen er optimal, men nu og her og i forhold til spillermaterialet, så er der egentlig mange ting i det, som giver god mening.
Vi ved, at Luiz ikke evner at holde fokus på at markere en enkelt modspiller og generelt holde sin placering. Han kan simpelthen ikke. Vi ved endvidere, at Cahill har svært ved at træffe de rigtige beslutninger i en klassisk 4-back.
Begge de problemer er nu løst. Hvis Luiz taber hovedet og render rundt det forkerte sted, så er der stadigvæk to midterforsvarere tilbage. Hvis Cahill dummer sig, så er der stadigvæk en hyper-aggressiv Luiz i nærheden. Og som bonus har Azpi nu fået en for ham noget nær optimal rolle, hvor han bare skal gå amok med det defensive arbejde, markere, tackle, læse spillet, uden at skulle bekymre sig nævneværdigt om det offensive.
Og egentlig er der lidt mere bonus, for vores venstre back var faktisk ikke skide god til at være back, og det er han stadigvæk ikke, men fordi vi har bidt i det sure æble og ofret en midtbanespiller på at få en tredje midterforsvarer ind, så er der flere folk bag Alonso, som på sin side har fået betydeligt mere frihed til bare at bombe fremad.
Og så er der egentlig lidt mere bonus, for nu hvor Alonso konsekvent brager fremad, så er modstandernes højre back lidt mere optaget, så Hazard har mere frihed til at flagre rundt, uden at spillet snævner fuldstændigt ind, hver gang han løber ind midt på banen.
Og der er endnu mere bonus, for hvor Pedro og Willi begge havde det ret svært med rollen som kant, og hvor Moses ofte manglede pladsen til for alvor at komme op i fart, så spiller Pedro / Willi nu med en decideret højre kant til at støtte dem, hvilket de ikke tager det fjerneste skade af, og Moses har nu det meste af banelængden til at komme op i fart og løbe om kap med modspillere.
Før 3-4-3 var etableret, så var der en del snak om 3-5-2. Det var jeg ikke glad for, for så kommer bredden stort set kun fra wingbacks, som så skal lave alt det grove på kanterne, offensivt og defensivt. Men det problem har vi også undgået, da vi jo netop stadigvæk har kantspillere foran vores backs. Dermed er backs ikke isolerede, kanter er ikke isolerede, og en enkelt spiller skal ikke pludselig dække en hel banelængde gennem 90 minutter.
Det er det gode. Og i modsætning til hvad jeg frygtede, så er der en del af det. Det lidt mindre gode: Vores centrale midtbane er svagere. Vi har trods alt kun to centrale midtbanespillere på banen. Okay, den ene er Kante og den anden er på sine gode dage heller ikke helt dårlig, men mod en modstander med en motiveret trio på midten, så kan de spille sig direkte igennem midten, medmindre vores kanter snævner indad og arbejder røven ud af bukserne. Og i det tilfælde er vi tilbage ved at være lidt tynde på kanterne.
Så ja, vi har endelig fundet en løsning på de idiot-fejl, der konsekvent førte til mål i starten af sæsonen, men til gengæld er vi noget svagere på midten. Og lad os nu også være ærlige: Hvis Hazard ikke rammer dagen, og vi ikke får foræret mål af modstanderne, så tror jeg ikke, vi skaber ret meget. Og hvis modstanderne lægger et ordenligt pres på vores midtbane, så bliver vores spil nok også ret forudsigeligt.
Man alt taget i betragtning, så er det ret voldsomt hvor stor forskellen er på holdet nu set i forhold til holdet for et år siden.
Det er naturligvis stadig early days og man skal ikke mange uger tilbage før holdningen omkring Chelsea hos de fleste var markant anderledes.
Jeg tror ikke, at der var nogen, der gerne ville have ham fyret, men han traf beslutninger som på alle måder virkede fjollede og stillede op med taktiske planer, som ikke virkede ret bæredygtige, og det irriterede selvfølgelig en anelse.