At slå Man United 4-0 er altid en stor bedrift uanset om de er skidt kørende eller ej.
Er det også en stor bedrift at slå Leeds? De var også ret gode engang, men så blev de meget ringe. Utd er ikke blevet helt så ringe, men den tanke, at vi skal puste os op, bare fordi vi slår et hold med et stort navn, uagtet at holdet var fornærmende elendige på dagen... Det er lidt ligesom hvis City-fans nu mener, at de efter at have tæsket Barca må være favoritter til CL. Eller hvis Arsenal jubler helt vildt over at have slagtet os tidligere på sæsonen, uagtet hvad vores niveau på det tidspunkt egentlig var.
Hvorfor ´nedgøre´ vores fremragende indsatser?
Jeg føler egentlig ikke, jeg nedgør noget som helst, men omvendt nægter jeg at falde på halen af benovelse, bare fordi vi har nogle tidlige resultater, som måske ikke er helt retvisende for, hvor gode vi faktisk er.
Vi kunne sagtens begynde at juble over So´ton, Leicester og Man Utd, og når vi så senere har en dårlig kamp mod Spurs og får tæsk, så er vi pludselig helt hysterisk kede af det, og så er vi pludselig fantastiske igen efter vi slår Liverpool. Men det er sgu lidt for meget op og ned for min smag.
Det fungerer simpelthen ikke for mig. Så vil jeg hellere være lidt mere skeptisk, hvis resultaterne er "for gode" til at være helt troværdige eller hvis facit på kampen ikke helt reflekterer det niveau, jeg føler at have observeret, og så også lidt mindre i krise stemning, hvis resultaterne er "for dårlige" i forhold til, hvad de bør være. Medmindre vi rent faktisk er fornærmende ringe, i hvilket tilfælde jeg forsøger at sætte ord på det.
Havde vi tabt så havde folk svinet holdet til og sagt hvorfor vi ikke kan slå dem og især på hjemmebane.
Nogle ville sikkert. Og hvad så? Personligt tror jeg, jeg ville fokusere mere på de ting, der ikke fungerede. Hvad skabte fejlene, havde vi mulighederne for at rette op på det, havde vi chancerne til at komme tilbage alligevel, og hvor godt var vores spil egentlig? Er vi gennemført ringe eller var vi ringe på dagen?
Tænk tilbage på West Ham kampen. Det var et nederlag. Var du trist? Det var irriterende at tabe, men omvendt havde vi jo rigeligt med chancer til at have vundet med mere end et mål, hvis ellers vi havde været lidt skarpere. Svinede folk i øvrigt holdet til efter den kamp?
så kan det godt være vi spillede en sløv halvleg mod Southampton, men de var faktisk ubesejrede på hjemmebane i denne sæson
Det lyder flot, men sæsonen er ti kampe gammel og hovedparten af deres modstandere burde de bestemt heller ikke tabe imod på hjemmebane. Det var imponerende at spille uafgjort mod City, men omvendt havde City en formkrise på det tidspunkt, så hvor god form er Southampton egentlig i?