Det er meget vigtig vi har andre måder at spille på, en plan B om man vil, og der er jeg måske en lille smule bange for om Conte har den taktisk formåen til at stille om, men det må vi se ;)
Spurs blokerede vores midtbane, så Kante og Matic ikke fik tiden til at vende sig om og fortsætte spillet frem ad banen. Moses og Alonso kunne modtage bolden, men ikke uden at have et så dybt udgangspunkt, at de endte med at være begravede i hvide trøjer.
Altså gik der totalt kuk i vores opspil fordi spilmulighederne fra forsvaret og frem til midtbanen blev lukket ned. Området var simpelthen overbefolket med alt for arbejdsivrige Spurs-spillere. Wanyama og Dembele sammen med øjeprikkeren er i forvejen en træls småkage at bide i, og når man så smider Kane og Son over på, og samtidigt også har folk som Dier og Walker på banen, så er det altså svært at have en god dag.
Løsninger? Enten skal vores to sideangribere / invendige kanter gå dybt og gøre sig spilbare eller også skal de gå bredt og gøre sig spilbare, så vores side-CB´ere (eller vores libero / midter-CB) kan sende bolden forbi hele midtbane-helvedet og direkte op til en angriber, som så kan sende bolden videre til resten af holdet, der stormer mod modstanderens mål som galninge.
En ting jeg fx savnede en del, var at enten Pedro eller Haz simpelthen trak helt ud i siden af banen, modtog bolden, og så simpelthen bare drønede ned af sidelinjen. Okay, det er normalt wingbacks der skal gøre det, men de var presset for langt tilbage til for alvor at kunne nå frem. Men hvis nogen laver det løb, så er Spurs nødt til at gardere, specielt hvis det er Haz, der gør det.
Endvidere savnede jeg at vi intentionelt angreb Wimmer på deres venstre back. Han er alt andet end en naturlig back og han er rimeligvis lettere at få på glatis end efterhånden rutinerede Walker. Hvis Haz var trukket over i højre side og tog en løbetur mod Wimmer, hvor meget panik ville der så være i Spurs´ organisation? Jeg tænker en del.
Og jeg tænker, at det virkelig ville have trukket søm ud, hvis Spurs´ midtbane konsekvent skulle gå fra deres meget høje pres til at sprinte hele vejen hjem og lukke ned for angreb i bredden, for så at sprinte frem og etablere pres, for så at sprinte hele vejen hjem.
Dembele, Wanyama, Dier, øjeprikkeren, Kane... De er svære at løbe trætte, men ingen kan holde til Spurs´ tempo i første halvleg gennem 90 minutter, og slet ikke hvis modstanderen investerer 2-3 spillere i rotation på at få hele midtbanen plus hele forsvaret til konstant at sprinte halve banelængder frem og tilbage. Om vi så faktisk får noget ud af de angreb er mindre afgørende, så længe vi investerer en brøkdel af kræfterne på at lave dem, som de er nødt til at investere på at stoppe dem.
Et andet modsvar på højt pres er i øvrigt ret åbenlyst. Luiz frem til Costa. Men hvis der er overbefolket centralt og Costa bliver isoleret for hurtigt, så kunne vi jo igen prøve med brede kanter i stedet for snævre. Luiz til Pedro som drøner mod baglinje og banker bolden ind til enten Costa inde i feltet eller Haz centralt og lige uden for? Eventuelt samme mønster i venstre side? Det så vi alt for lidt af mod Spurs, men det er bestemt også noget, som kan trænes frem.
Så alt i alt er jeg ikke så bekymret over det høje pres. Det skal Conte nok få lært holdet at modstå. Og hvad der også var ret positivt er at Spurs havde meget boldbesiddelse uden rigtigt at få konverteret det til gode chancer.
Jeg har været lidt tvivlende angående vores evner, fordi modstanden hidtil har været lidt svær at blive klog på. Leicester er lort i ligaen i denne sæson, Man Utd er svingende, Southampton har ikke rigtigt fundet formen endnu, og så videre. Men Spurs spillede os ud af banen og alligevel havde vi i det store og hele kontrol over situationen. Det var egentlig en smule opløftende.