@Wise, Meget intens og tæt affære de første 15 min, men derefter begyndte vores forsvar at lave nogle GIGANTISKE brølere, hvorefter hele holdet begyndte at se dårlige ud. City førte HELT fortjent 1-0 ved pausen, og kunne nok også have fået en pind eller to mere (ligesom Hazard brændte en gigantisk 1 mod 1 i deres ende).
Vi starter anden halvleg lige så ringe som vi sluttede første, og de havde 2-3 store chancer, inklusiv en GIGANTISK afbrænder af KDB der skyder på overliggeren 2 meter fra et frit mål. Derefter scorer vi på en kontra, efter endnu en af deres store chancer, og derfra vender kampen karakter, og i sidste ende tror vi bare langt mere på det end dem ser det ud til. Og det skal da være sagt hurtigt; Nej det var sgu nok ikke helt fortjent i dag!
Godt/dårligt:
Der var ikke mange gode Chelsea-folk i første halvleg, især vores WB´s var sat hårdt på prøve. Det hjælper så heller ikke at Azp og Cahill stod i kø for at lave kæmpe fejl der førte til lige så store chancer. Luiz spillede en brandkamp i forsvaret dog.
Fab var helt usynlig, og Kante laver som konsekvens deraf nogle lidt atypiske fejl (især i første halvleg).
Hverken Pedro eller Hazard havde nogen specielt god kamp, men Costa var et bæst igen i dag (især efter sin scoring). Willian gjorde det i øvrigt fint da han kom ind (efter at han lige kom igang).
og @Pep´s kommentarer: Dommeren var lidt svag i dag, og man sad lidt med en fornemmelse af at de små ting lidt gik Chelseas vej. Dog er jeg ret uenig med de fleste i forhold til de mest omtalte situation i kampen, hvor mange (især lyseblå fans) nok ville mene at Luiz laver obstruction på Aguero i en instans hvor Azp laver en HÅBLØST kikset tilbagelægning der er ALT for kort. Den kunne da godt dømmes, men jeg synes også godt at den kunne undlades, og det gjorde den jo så.
I ØVRIGT - Pep fik sgu lidt Mourinho-tendenser på sidelinjen i dag, da han i en situation, hvor dommeren dømmer City frispark, latterliggør kendelsen ved at klappe og juble ekstremt hånligt af dommeren - lad os da håbe at han også er ved at miste plottet lidt, ligesom den kære Jose ;)
We love you Chelsea, we do!
KTBFFH!