Angående spillet og systemet så synes jeg ikke man kan skyde skylden på at vi spiller 3-5-2. Vi startede i 3-4-3
Når jeg alligevel kalder det 3-5-2, så skyldes det at hverken Haz eller Willi reelt arbejder bredt i banen. De skubber så pokkers langt ind mod midtn, at den eneste bredde kommer fra vores backs.
Haz plejer så at være lidt tættere på Costa hvor vores højre kant falder lidt længere ned i banen og tilmed arbejder lidt mere som hvad man ville forvente fra en offensiv midt, så dybest set ender det med at være 3 forsvarere, fem midtbanefolk, og to angribere. 3-5-2.
VI havde jo ingen decideret kant på bænken og Willian havde en elendig kamp, så hvad skulle Conte ellers gøre?
Sætte Bats ind som kant, med indstruktioner om at lægge presset lidt bredere og så rent faktisk lave løb imod det forsvar i stedet for at lege mannequin challenge? Sende Chalobah ind som midtbaneforstærkning for at vinde midtbanen tilbage og køre tiden ud? Eventuelt tage Willi ud, skubbe Moses frem på kant, og spille 4-3-3?
Jeg synes mulighederne var der, men Conte manglede fantasien til at opsøge dem. I stedet valgte han en fuldstændigt håbløs indskiftning af Cesc som ikke hjalp det fjerneste, en fuldstændigt håbløs indskiftning af Ivan som ikke gavnede spor, og så en indskiftning af Bats da Costa løb tør for gas.
Vi har ikke spillet ligeså solidt de seneste 3 kampe men har stadig ikke givet en chance til modstanderen og vundet ´solide´ 1-0 sejre.
Huh? Jeg mindes bestemt en kamp for nyligt, hvor Tibo i den grad redede vores røv ved at levere en klasseredning i begge halvlege. Og i dag havde CP flere frispark lige uden for feltet, som vi har set blive konverteret masser af gange før, og når vi ikke er foran med mere end et sølle mål, så ville vi jo dårligt kunne kalde det ufortjent, hvis en modstander faktisk tæskede sådant et frispark i kassen og fik 1-1 med sig.
Altså er jeg alt andet end enig i, at vi ikke har givet chancer til modstanderen. Derudover skal det med, at de hold vi har spillet imod, ligger og roder rundt i bunden af ligaen. Det er ikke en stor præstation at afholde Sunderland og West Brom og nu CP fra at skabe alt for mange store chancer. Hvis det havde været City eller Spurs eller Liverpool, så kunne vi snakke om det.
Det offensive spil skal nok komme og er der noget man må rose Conte for, så er det netop at han ikke er bange for at ændre tingene hvis ikke de kører.
Til gengæld virker det nogle gange som om, han er lidt lang tid om at opfatte, at noget ikke fungerer, eller måske nærmere hvorfor det ikke fungerer.
Det er ved at være sket lidt mange gange, at vores pseudo-kanter har slået rod sammen med Costa, hvilket øjeblikket gør vores offensiv betydeligt svagere, dels fordi vores wingbacks ikke får den nødvendige hjælp til at komme igennem og dels fordi vorers wingbacks i sig selv ikke rigtigt er den store trussel, hvilket betyder at modstanderne står lidt mere snævert i defensiven. Derudover er det jo ikke skide svært at markere vores "kanter", når de står mere eller mindre stille lige ved siden af midterforsvaret. Det er den slags, der maksimalt burde tage en halvleg at rette, men det har stået på i tre kampe efterhånden.
Hvorfor tager det så lang tid at rette det? Min mistanke er, at det har været en del af taktikken, at "kanterne" skulle tættere på mål og deltage mindre i opspillet. Det er en taktisk "finesse" som bare ikke fungerer, og som jeg ikke tror på nogensinde kommer til at fungere. Hvis det gjorde, så ville det give pladsen til Cesc, men det kommer bare ikke til at ske. Det er en taktisk og optimeringsmæssig blindgyde, og jeg håber virkelig, at Conte indser det før snarere end siden.
Jeg tror fuldt og fast på at Conte ved at det offensive spil ikke har været perfekt og det siger han også i sin post match interviews.
Selvfølgelig ved han at det ikke fungerer. Men han har jo haft en grim tendens til at smide Cesc ind. Får han pludselig den håbløse ide, at løsningen på vores offensive problemer er lange bolde fra Cesc? Det kunne jeg godt være bange for.
11 i træk er sublimt og Conte er allerede en fan-favorit!
Her er jeg ikke uenig. Men omvendt har vi jo også set, hvad potentialet på holdet faktisk er. Og hvis potentialet er så højt som vi har set, hvad er så undskyldningen for at levere så elendigt som vi har gjort det de sidste tre kampe?
Og ja, det her lyder måske arrogant, men jeg finder det altså en smule sørgeligt, hvis man som fan af det nuværende Chelsea ligefrem jubler over at have vundet over bundhold som Sunderland og CP med voldsomme 1-0. Det er som at fejre, at man har bestået en eksamen med karakteren 2 uden på noget tidspunkt at have læst op eller øvet sig.
Hvis man har gjort sit yderste, hvis man har kæmpet til blodet sprøjter ud af alverdens kropsåbninger, så kan jeg se en grund til at fejre resultatet, uanset hvad det så er. Man har gjort hvad man kunne, man har testet sig selv, og om man taber eller vinder, så har man fået et svar, man kan stå inde for. Men når vi Mou-fedter 1-0 sejre hjem over bundhold, hvorfor er det så noget at være stolt over?