Snak

Mere indhold efter annoncen
Tjaa, det er vel ikke jordens undergang at spille 1-1 ude mod Burnley - Selvfølgelig er det ikke optimalt, men når Brady hakker den ind fra 25 meter og vi ikke kan ramme en ko i røven, er det hvad der sker.

En regnfuld, blæsende dag i Burnley, hvor dommeren havde besluttet sig for, at der måtte gås til stålet og det profiterede Burnley klart af. Lange bolde og 1-1 med hjem . zzz

Man skal også huske på at være taknemmelig for hvor godt det trods alt går, taget sidste sæsons resultater, og vores enormt lave net. spend i betragtning. Inden sæsonen var jeg sikker på at Manchester-klubberne ville kløve alt og alle med alle deres indkøb men sådan har det heldigvis ikke været :)
Chelsea FC - Siden 2004
Vi spiller ikke med nok tempo. En del af det er nok banens skyld. Banen er tung og vi er ikke i stand til at få flyttet bolden hurtigt nok rundt til at vi skaber nok.

Oven i det er der ikke nogen offensiv støtte fra den centrale midtbane før Cesc kommer ind, og Cesc kunne så ikke ramme en ladeport med en aflevering da han endelig kom på banen. Jeg synes at vores wingbacks kom godt med frem ad banen, men det de truer med er primært indlæg, og indlæg til Costa med en eller to midterforsvarere på ryggen er bare ikke specielt farligt.

Moses forsøgte at være mere direkte, men hvorfor f... får han ikke bare klasket til bolden, i stedet for at lave skudfinter? Jo længere tid han bruger på bolden, jo mere tempo koster det.

Costa havde endnu en kamp til glemmebogen. Brugte alt for meget tid på bolden, ramte ikke noget, tabte konstant hovedstødsdueller selv når det var en mod en... Hvis det her er niveauet, så er vi tilbage hvor vi var i sommers, hvor Costa egentlig godt må tage videre for min skyld.

Willian? Ugh. En af de få spillere, jeg efterhånden meget, meget gerne vil miste til Man Utd. Eller Spurs, hvis de stadigvæk vil have ham. Eller Kina.

Haz og Pedro gør det fornuftigt uden ligefrem at være storslåede gennem 90 minutter, men når backs stort set kun slår lange indlæg, Costa har endnu en feriedag, og den centrale midt har nok i at holde defensiven, så er "fornuftigt" simpelthen ikke nok.

Som skrevet tidligere: Min ønskeseddel til sommer har både Lukaku og Sanchez på den. Det lyder dyrt, men hvis vi sælger Willi og Costa, så går det nok.

Meget enig BS.
Ville dog være ked af at miste Costa.
Black Spider
Hvis du kan sikre et bytte som det du beskriver, så er jeg frisk!!

Outstanding
Ingen

Over middel
Courtois (MOTM), Kante, Pedro, Moses

Middel
Dave, Hazard, Alonso, Fabregas

Under middel
Matic, Luiz, Cahill, Willian, Costa

Dumpet
Ingen

Ikke bedømt
Bats
Du mener seriøst ikke du vil af med Costa vel? Kan vi ikke hente Lukaku og spille med to oppe foran istedet?

Den Costa vi så i efteråret vil jeg gerne beholde, men jeg er lidt bekymret for, at den Costa ikke længere eksisterer, og i stedet er erstattet af den Costa, vi har set de sidste par kampe, som virker mere interesseret i at levere det nødvendige for, at han til sommer kan tjene virkeligt store penge.

Blandingen Lukaku-Costa kunne måske også være sjov, og det ville bestemt ikke være nemt for modstandere at lukke ned for dem, men kan de overhovedet arbejde sammen?

Desuden vil jeg hellere have Belotti. Han er eddersparkme god.

Der er et par problemer med Belotti, som jeg ser det, og uden at jeg skal påstå at være specielt vidende om ham. Dels spiller han i Serie A, og det er en meget anderledes liga at spille i, hvor spillet er mindre fysisk. Dels er han af højde og statur ca som Bats, hvilket vi i denne sæson har set er lidt i den lave ende.

Jeg tænker, at Belotti sikkert har bedre teknik end Lukaku, han er mere bevægelig, han arbejder sikkert hårdere, og generelt ser han bare rigtig god ud.

Når jeg alligevel foretrækker Lukaku, så er det dels fordi vi ved, at vi ikke pludselig har Shevchenko / Chiesa / Mutu problemer med ham. Mange "italienske" angribere har forsøgt sig i PL, og jeg kan ikke umiddelbart huske andre end Zola, som faktisk har haft succes.

Derudover har Lukaku værktøjerne til at blive helt ustyrlig. Han har måske ikke vildskaben (og måske får han den aldrig), men når han vil frem, så kommer han frem. Når han først er kommet op i fart, så er toget mere eller mindre kørt. Når han sænker skulderen og møfler sig forbi en modstander, så bliver modstanderen faktisk møflet. Der er ikke noget pis med at lære ligaen at kende eller vænne sig til mere fysisk spil. Tværtimod skal resten af ligaen nok vænne sig til en Lukaku med støtte.

Og så er Conte vel noget nær den mest perfekte træner i forhold til at høvle Lukakus kanter af, hvilket der bestemt stadigvæk er plads til. Der er nok ikke noget at gøre i forhold til det tekniske, Lukaku bliver aldrig til den næste fede-Ronaldo, men mindre kan jo også gøre det, og så teknisk er Costa nu heller ikke. Forskellen er dog, at jeg er ret sikker på, at Lukaku godt kan acceptere sine begrænsninger og lære at spille omkring dem, i stedet for som Costa konsekvent at løbe ind i dem, når han for 117 gang dribler sig ind i en blindgyde eller nægter at aflevere bolden første gang.

Ellers ville en Verratti/Vidal være lækkert og gerne i en 3-5-2 ..

3-5-2 er ikke min kop the. Specielt ikke hvis vi også får fat i Sanchez.

I det tilfælde tænker jeg mere 4-3-3 eller 3-4-3 med de tre bedst kørende af Hazard, Pedro, Lukaku, Sanchez, Bats oppe foran. Med Lukaku vil det givetvis være en nier og to pseudo-kanter, men med Bats eller Sanchez centralt ville det afgjort være en flaksende trio, der konstant skifter placering.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
<blockquote>Når jeg alligevel foretrækker Lukaku, så er det dels fordi vi ved, at vi ikke pludselig har Shevchenko / Chiesa / Mutu problemer med ham. Mange "italienske" angribere har forsøgt sig i PL, og jeg kan ikke umiddelbart huske andre end Zola, som faktisk har haft succes</blockquote>

Synes nu ellers nok vi har haft god succes ved import af italienske spillere. Udover Zola, var Vialli, DI Matteo, Panucci og Cudicini vel fine beviser herpå. Derudover er de spillere du nævner jo netop heller ikke italienere, hvorfor mentaliteten som du påpeger som det største problem, vel heller ikke sammenlignelig.

Typer som Ravenelli, Pelle, Carbone, Balotelli og Baiano havde desuden pænt succes i ligaen. Andre spillere som Corradi, Aquilani, Borini og Montella slog aldrig rigtigt til. Så synes ikke, at man hverken kan konkludere det ene eller det andet, ift italienske angribere og muligheder for at begå sig i ligaen.

Omvendt må man konkludere, at de italienske spillere som har været igennem Chelsea, har klaret sig ualmindeligt godt.

Har dog intet kendskab til Belotti ift hvor dygtig han er. Ikke udover, at jeg kan læse mig frem til, at han får lavet en del kasser for et middelmådigt Torino hold.


come on Chelsea
hold da op en midtbane PSG lage for dagen med igår, den var godt nok suveræn, Rabiol var alle steder, verratti var suveræne, defensiv samt offensiv og matuidi var et bæst, en af dem ville godt nok pynte på en Chelsea midtbane, ikke jeg klager den vi har er også dygtig men hold da op.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Jeg er så absolut mest imponeret over Rabiot. Er du vimmer hvor spillede han en overlegen mægtig kamp. For mig at se, var det nærmest hans gennembrud for alvor på den internationale scene igår.
Meget meget enig
En løbemæssig og spillemæssig magtdemonstration fra Rabbiot og Verratti - vanvittige unge dygtige spillere som man sagtens kunne kigge mere på hvis de kunne lokkes væk fra PSG

Og hvorfor skulle de skifte til Premier League?
Penge, prestige, pokaler??
prøv at tænke sig en Rabiol sammen med Kante, så kan vi jo næsten spille 1-2-7 de ville dække resten !

Mere seriøst så tror jeg ikke vi kan hente sådan spiller i psg, de er en kæmpe magt faktor, men hold da op en af de 2 ville godt nok pynte.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
Annonce