Jeg vil gerne svare på alt det her, men det var da en barnlig stikpille at starte med.
Måske er det barnligt, men det er nu engang sådan, at dem som har set kampene har en bedre forudsætning for at vurdere, hvordan hollet spillede, end dem som blot har set resultaterne. Og når du får det til at lyde som om, at holdet bare lige pludselig imploderede efter at have vundet mesterskabet overbevisende, så kan jeg kun være lidt tvivlende om hvorvidt du faktisk så de kampe.
Det kan så være, at jeg overfortolkede lidt på hvad du faktisk mente, og i så tilfælde er stikpillen ubegrundet, men sådan som jeg læste det, så lød det som om vi skulle til at starte helt fra bunden og diskutere, om Chelsea var overbevisende, suveræne, eller blot et hold i noget der mindede om tomgang. Og det irriterede mig lidt. :-)
Det er selvfølgelig én udlægning af det. Jeg tror i højere grad det skyldes, at Mourinho gerne ser én af sine backs være ultraoffensive og den anden være en forlængelse af midterforsvaret. Du set det samme i United hvor Valencia jo nærmest dækker hele højre kant og Darmian og til dels Blind og Rojo ikke bevæger sig ret langt frem på venstre back. Jeg tror mere det er hans taktiske disposition.
Selve konceptet med en back fremme og en back tilbage er typisk Mou. Men at det altid skal være den samme back fremme og den samme back tilbage, det var noget nyt. Det kan jeg ikke huske at andre managere skulle have anvendt, og det er endvidere heller ikke noget, der giver voldsomt meget mening.
Og det kostede jo også ganske meget for os. Hazard havde meget lidt opbakning offensivt. Willian spillede nærmest defensiv midt. Det er i mine øjne ikke en disposition, man normalt ville lave, da det gør spillet ret forudsigeligt og samtidigt lammer offensiven, når først modstanderne begynder at læse taktikken og forberede sig på det.
I Man Utd er tingene lidt anderledes. Jeg har ikke set nok kampe til rigtigt at analysere situationen, men mit meget overfladigske indtryk er, at backs er valgt mere af nød end fordi Mou egentlig foretrækker den konstellation. Valencia er slet og ret det bedste bud på en højre back, og det tvinger så venstre kant til at være defensiv. Det kan ikke være omvendt, for Valencias styrke er ikke hans fantastiske defensive evner, og alternativet på den back er Darmian.
Det er vel blot det privilegium man har, når ligaen er afgjort ved juletid.
Ligaen var jo netop ikke afgjort ved juletid den sæson. Efter 20 runder var City faktisk øverst i tabellen. De smed det så hurtigt væk igen ved at spille uafgjort mod Everton og tabe til Arsenal og to runder senere spillede så uafgjort mod Hull. I samme tidsrum vandt Chelsea kampe på stribe, men det skete på mere klassisk Mourinho-maner.
Conte står også ret dybt på denne tid af sæsonen, hvis du ikke har bidt mærke i det.
Det gør han, men hvis du tager et kig igennem tråden, hvor mange ser du så give udtryk for, at vi faktisk spiller specielt godt lige pt? Tror du, at vi spiller så relativt slattent fordi Conte har valgt, at vi skal gøre det?
Personligt tror jeg mere, at slitage over sæsonen kombineret med manglen på fokus fordi vi er så pokkers langt foran gør, at aftalerne mellem spillerne ikke bliver overholdt og beslutninger bliver truffet en anelse langsommere. Du ser også at midtbanen giver sig lige den anelse mindre. Der bliver lavet lidt færre offensive løb uden bold.
Taktikken vi spiller med virker dog til stort set at være den samme, den bliver bare ikke udført nær så godt, og som en konsekvens bliver vi presset bagud hver gang en modstander lægger et seriøst pres.
jeg stillede blot spørgsmålstegn ved, om Mourinho ikke også ville have hældt Terry og Ivanovic ud efter 15/16-sæsonen, for han har da bestemt vist i United, ath an ikke er banke for "at trække stikket".
Der er vel ingen som nogensinde har påstået, at Mou er bange for at sparke "profiler" eller "store navne" ud? Mou sendte jo også Higuain videre i Real og hos os sendte han både Lampard, Cole og Mata videre. Selvfølgelig er han ikke som sådan bange for at trække stikket.
Men omvendt var han villig til at gå helt ekstremt langt for at fastholde Terry og Ivan, selv om de rent sportsligt ikke længere kunne begå sig på lige vilkår. Konsekvensen var, at vores forsvar reelt var meget mere svagt, end det umiddelbart så ud til at være, hvilket vi jo også så i starten af denne sæson, hvor Conte måtte opgive standard 4-back fordi "profiler" som Cahill og Luiz simpelthen ikke evnede at spille det.
Derouten: Jeg er sådan set ikke uenig i, at formen var nedadgående i foråret. De var helt suveræne i efteråret og på niveau med det andre i foråret, men jeg vil alligevel vove at påstå, at ingen havde forudset Chelsea ville være et midterhold i den følgende sæson. Så galt var der ingen der troede, det stod til. Det vil jeg alligevel holde fast i.
Enig. Dog er "nedadgående" nok en mere diplomatisk beskrivelse, end jeg normalt ville vælge. Der var en ændring i taktikken. I efteråret var der mere "gung ho" mentalitet. I foråret var det i stedet mere livrem og seler. Som jeg husker det, så var der mere fokus på at have nok spillere bag bolden, der blev taget færre chancer i offensiven, og man var langt mere villig til bare at stå dybt og tage imod pres, frem for at presse fremad og skabe chancer.