"Vores AC" forekommer mig at have en yderst svag tilknytning til klubben, hvilket vel også er omtrent hvad man kan forvente, når han aldrig spiller for den.
Den er næppe stærkere end fx Akes. Sådan er det jo, men omvendt er det jo også tosset i dag at have stærkere tilknytning, når nu klubber åbenlyst og utilstløret er hamrende ligeglade den anden vej. Hvis vi forventer noget fra spilleren, så skal klubben også vise noget, og hvornår har Chelsea gjort det?
Men derfor er det stadigvæk vores AC. Han er klubtrænet hos os. Han har gået på vores akademi. Han har sparket røv for vores ungdomshold. Vi ejer ham. Han er et kæmpe-talent, som vi nemt kunne betale store penge for, hvis vi forsøgte at købe ham fra fx Everton eller Southampton (eller Milan qua vores forsøg på at købe Romagnoli), men for os er han fuldstændigt gratis.
Tilsvarende er det i øvrigt også er vores Ake, vores RLC, vores Chalo, vores Baker, vores Tammy, vores Aina, og så videre, uagtet at disse folk, når det kommer til stykket, naturligvis foretrækker at blive fodboldspillere andre steder frem for at have en pseudo-karriere hos en klub, der definitivt og kategorisk nægter at tro på spillere, man ikke har købt for 30+ mio.
Situationen med Lukaku understreger det egentlig meget godt. For at komme på holdet skal man være den bedste. For at blive den bedste skal man spille. Hvis Chelsea-talenter skal på holdet for Chelsea skal de følgeligt klare at blive bedre uden spilletid end diverse dyrt indkøbte finished articles allerede er med spilletid. Det hænger jo ikke vildt godt sammen. Men kom da endelig med den klassiske "hav nu tillid til klubben!!11", for vores historik er jo vildt overbevisende.
Hvis Pep vælger at adressere problemerne i sit nuværende komedie-show af et midterforsvar ved at gå all-in på en fyr som Andreas Christensen, tror jeg hans ophold i England får en brat ende. Min fornemmelse er, at han er stærkt overvurderet af folk her i tråden
Jeg tror egentlig, at AC nærmere er undervurderet, dels fordi han er dansk og derfor ikke kan være specielt god. Han må følgeligt være overhyped, frem for hvis nu han havde været tysker eller hollænder, og derudover fordi han er et Chelsea-talent, og så kan man jo ikke reelt være specielt god.
Og det er jo så det samme ævl som altid. Lukaku havde ikke teknikken til at kunne blive til noget som helst. Okay, han var alt for vild på udlån i PL, men han er i virkeligheden ringe. Hov, nu er vi ved at købe ham for 80 mio pund. 80. Slet ikke gennemført idiotisk at sælge ham, vel? Sørme om ikke "vildt god i PL" faktisk var ganske beskrivende for Lukaku, trods alt.
De Bruyne havde ikke farten til at kunne være kant og Mou kunne ikke lide ham. Han smadrede godt nok Bundesligaen på udlån, men han kunne aldrig klare sig i PL, og da Mou røvhuldsagtigt brugte ham som Williansk kant-oprydder, så så han dårlig ud. Han gik så tilbage til City for 55 halvandet år efter vi havde solgt ham for 18. Sørme om ikke "vildt god i Bundesligaen" viste sig at være ret beskrivende.
Og nu er det så AC, der er for lille og slet ikke har fysikken og mentaliteten til at kunne slå igennem, på trods af at han som låne-spiller stort set gik direkte ind i start-11 for et hold i den bedre ende af hvad der potentielt er den stærkeste liga i verden. Mon ikke "vildt god i Bundesligaen" ender med at være mere beskrivende end bøvet bodega-pladder om Stones?
Og nej, de tyske medier hyper ham næppe på samme måde som engelske medier hypede Stones, for AC er jo for pokker netop ikke en tysker, så hvad grund har de til at hype ham? Tror du, at tyskere bare gerne vil læse om danske kæmpetalenter? AC har slet og ret gjort det helt utroligt godt, alt taget i betragtning. Han har netop udvist både Stones´ evner med bolden, men også den defensive substans, som man i lange perioder har savnet hos Stones.
AC er ikke verdens bedste endnu, og der er meget lang vej derop, men hvis man ikke er imponeret over en, at en knægt som dårligt har hår på klunkerne spiller fast i fucking Bundesligaen (lol Per-Emil, Mor, etc.) og allerede har spillet både CL og imod Bayern og Dortmund, så skal der fandme meget til.
Ikke at jeg skal kunne sige, at AC er god nok til at træde ind på holdet nu og her. Jeg har ikke set ham nok til at kunne lave den vurdering. Men jeg kan læse, jeg kan ikke finde nogen indikation på, at han er defensivt suspekt (og da slet ikke at han er fysisk eller mentalt hæmmet), og jeg kan se et mønster i forhold til tidligere talenter, som vi pissede væk for småpenge efter de viste, at de havde hvad der skulle til.
Hvis han skulle vise sig at være en ´Cahill-klon´, er det i min optik stadig bedre end John halloooo-check-lige-min-pass-completion Stones 2.0.
Så vi har brug for at købe en ny midterforsvar, fordi Cahill ikke er god nok, og i det tilfælde vil du være tilfreds med en Cahill-klon, der per definition netop ikke er god nok? Det er jo, undskyld mit fransk, gennemført tumpet.