Bliver sgu helt arrig over, at indstillingen til en kamp på hjemmebane mod en direkte konkurrent er at vi satser på en 0-0. I min bog HELT ved siden af taktisk disposition fra Conte i dag.
City var lige så godt kørende i dag, som vi var mod Atletico. Kan du forestille dig, hvad der så ville ske, hvis Sterling fik lov til at løbe mod Alonso på en halv banelængde? Det ville blive lidt panisk. Og mens de tre midterforsvarere forsøger at få lukket ned for det, så sætter det gang i mand mod mand løb uden bolden. Kan Rudy følge med Sane? Måske lige akkurat. Kan AC følge med Jesus? Det bliver nok lige på kanten. Dertil en De Bruyne og en Silva, der nok begge skal få listet sig med frem, dertil Delph på venstre side, dertil Walker på højre side.
Det er selvfølgelig enormt trist at se på, men hvis vi spiller offensivt mod City, akkurat som hvis vi spiller offensivt mod Barca eller PSG, så taber vi. Punktum. Sådan er det bare.
Måden at gribe det an på er ikke at lade os lokke for langt frem, ikke at blotte os for meget, og så slet og ret være mere kyniske. Det virkede så ikke i dag, hvor vores primære målscorer gik ud efter en halv time og vi endte med at spille kontrabold med en meget lille falsk nier, der rent faktisk ikke er hverken specielt hurtig eller specielt god til at score mål.
I retrospekt burde Conte nok have sat Pedro ind i stedet for Cesc og Bats ind for Morata, men det er jo en umulig beslutning at få rigtig efter en halv time.
Men det vi desværre også ser, er at vi simpelthen ikke har nok folk fremme på banen, når vi bliver presset hårdt og får mulighed for en omstilling.