Snak

Og det er ikke let, nej. Kun cremen af cremen er gode nok til Chelsea. Husk også på, at Willian måtte pukle under nærmest umenneskelige vilkår i det østlige Ukraine, før han blev god nok til Chelsea.

Mener du helt seriøst, at Willi på noget tidspunkt var god nok til Chelsea?

Som jeg ser det, så er han en af de mest vanvittigt omkostningstunge spillere, vi har haft i klubben, dels fordi han kostede ganske voldsomme 32 mil som han aldrig har været i nærheden af at være værd, og dels fordi træner efter træner har holdt fast i hans konsekvente middelmådighed i stedet efter grave dybt og finde klunkerne til at satse på noget bedre.

Jeg kan ikke rigtigt blive enig med mig selv om, hvorvidt Willi minder mere om Dirk Kuyt eller Park Ji-Sung, men det er den type folk, vi er ude i, og det pisser mig ganske enkelt af, at vi åbenbart ikke engang har ambitionen om mere end det.

@Merc

Sandheden er som altid ilde hørt, men den udvikling Chelsea-tråden har gennemgået, er på sin vis forståelig. Efter i årevis at være blevet bombarderet med nådesløs propaganda fra alle sider om, hvordan ´en rigtig klub´ bør drives og fortrinlighederne ved selv at ´udvikle unge spillere´, er vi nu nået dertil hvor en tyndbenet (men UNG!) charlatan som Musonda hyldes som en frelser og en godhjertet, ærlig knokler som Willian (hvis mor for nyligt er død!!) kastes på bålet med et skuldertræk.

Du bærer måske selv en del af ansvaret. Har du tænkt på dét?

Hvad er også problemet? I har jo alligevel 36 nye spændende spillere vej. Alene til den ene position.

Men ja, vi fans af klubber, der virkelig er veldrevne på den helt legitime og bæredygtige måde (se bare hvordan det går os), har selvfølgelig et ansvar. Lige pt. er jeg nu mest irriteret på Chelsea over at I kan få solgt revl og krat til Kina for enorme summer, imens vi andre brænder inde med åbenlyse Ballon d´Or-kandidater som f.eks. Debuchy, Carl Jenkinson og THEO!

Der er nogle gange, hvor jeg næsten har lyst til bare at give op og håbe på, at dygtige folk som Hazard (og ja, også Musonda) smutter videre, og så kan fatsvage tåber som Kemo og andre hygge sig med at juble hver gang det lykkes for Willi ikke at gøre noget åndssvagt.

Og nej, klubben kommer ALDRIG op på niveau med verdenseliten med den tilgang, men mindre kan jo åbenbart gøre det for nogle folk. Det med at have ambition? Pfft.

Det er selvfølgelig synd for Willi, at hans mor er død, men hvis han ikke gider spille fodbold, så må han tage en orlov. Sådan er vilkårene nu engang. Sådan er det også for almindelige mennesker, når deres forældre dør.

vi nu nået dertil hvor en tyndbenet (men UNG!) charlatan som Musonda hyldes som en frelser

Hvem hylder ham som en frelser?

en godhjertet, ærlig knokler som Willian (hvis mor for nyligt er død!!) kastes på bålet med et skuldertræk.

Har du set ham spille? Yussuf Poulsen er vel i øvrigt også en ærlig knokler. Skal han ind som erstatning for dovne Hazard? Eller er du bare en ynkelig lille hykler?

Tænk på Chelsea som en familie.

Ville du sende din kone eller dine børn i gaskammeret, fordi de præsterede dårligt i en periode?

Jeg ville ikke. Jeg tror jeg ville bevare troen på, at de var gode nok og give dem en chance til.

Tænk på Chelsea som en familie.

Ville du sende din kone eller dine børn i gaskammeret, fordi de præsterede dårligt i en periode?

Jeg ville ikke. Jeg tror jeg ville bevare troen på, at de var gode nok og give dem en chance til.

Ville du kalde din hypertalentfulde knægt på 17 for en indbilsk charlatan fordi han tror på, at han kan lave lige så gode fiskefrikadeller som din kone, der altid laver dem på samme måde, fuldstændigt på autopilot, og med ca 63% chance for at brænde dem på?

Hvis knægten var træt af ikke at få lov til at gøre forsøget, ville du så snakke om en rituel ofring for en gang for alle at kurere det vanvid, der må have sneget sig ind i din familie, når nu nogen tror på, at de kan lave lige så gode fiskefrikadeller som din kone?

Derudover er det da utroligt, at du vil til at ævle om et gaskammer og snakke om følelser over for kone og børn, frem for at holde fokus på emnet. Willian er ringe. Cuadrado-agtigt ringe. Salah-agtigt ringe. Pato-agtigt ringe. Så kan du have nok så ondt af at han har mistet sin mor, men faktum er, at han er ringe. Han har været det længe.

Så hvorfor skal han spille ved enhver lejlighed? For sine flotte brune øjnes skyld? For sit flotte hårs skyld? Er det virkelig ambitionsniveauet, du har for Chelsea?

Musonda er måske god nok og måske er han en døgnflue uden slutprodukt, men hvad skade gør det at finde ud af det? Hvad taber vi på at gøre forsøget? Flere præstationer fra Willi, der enten er fuldtstændigt forglemmelige eller alternativt uforglemmeligt ringe?

Havde Kenedy været det eneste alternativ, så ville jeg i øvrigt have agiteret for, at han burde have chancen. Hvis vi stadigvæk havde haft Marko Marin, så burde han have haft en chance. Havde vi haft Ivan, så burde han få en chance som kantspiller, og jeg er ikke langt fra at mene, at vi burde overveje at rokere Moses op som højre kant og bruge Zappa som back i en periode, når nu Conte åbenbart er så dumstædigt sikker på, at Musonda er ubrugelig.

@Kemo

Jeg synes at fornemme, at din nådesløse holdning og tone angående vores yngre, relativt uprøvede spillere, nærmest er blevet et ufravigeligt princip for dele af din gøren her i klubtråden? I så fald forstår jeg godt det attraktive heri, da det kan hidse en del sjæle op.
Men...
I den ene kamp, hvor Musonda fik chancen, var det svært ikke at antyde et talent i den ekstraordinære afdeling. Man er ikke nødvendigvis god, alene fordi man er ung, men man er så sandelig heller ikke ubrugelig af samme grund. Musonda har grebet sin ene chance fortrinligt, mens hans mere navnkundige konkurrenter burde have spiller sig af holdet efter adskillige rædselsfulde præstationer, men altså (desværre) stadig benyttes. Det er selvfølgelig afsindig frustrerende for mest Musonda, men også holdets fans. Det er som fan lettere at håndtere, hvis det er en ung, usexet forsvars- eller midtbanespiller, der løser en opgave, 100 andre spillere kan løse på samme niveau eller bedre.

I Musondas tilfælde er der bare tale om så markante, individuelle færdigheder, at vi glipper en gylden mulighed for at udvikle en jævnbydig legekammerat til Hazard, hvad vi i afgørende grad står og mangler.

Jeg er meget imponeret over, at Musonda greb sin ene chance mod Forrest i så overlegen stil. Selvom kampen er af mindre betydning, spiller han personligt under et vanvittigt pres, der slet ikke tåler sammenligning med det pres eller mangel på samme, Willian og Pedro ugentligt spiller under. Uanset deres elendighed, kan de vide sig sikre på at blive valgt igen. Der er ingen konsekvens. Musonda har denne ene chance, og hvis han misser den, bliver han med stor sikkerhed aldrig bragt i betragtning igen. Det er ægte pres.

Mener du helt seriøst, at Willi på noget tidspunkt var god nok til Chelsea?

Ja ...

Altså... Ingen andre forsøger at tale pøblen imod, når tråden stikker af i ungdoms-hype og skamløs, kvalmende aldersfascisme. Det er ikke min jobbeskrivelse som sådan, men snarere en følelse af ansvar overfor tråden. Hvis du havde spurgt Jesus om han havde LYST til at hænge på korset, havde han nok også sagt nej. Men han gjorde stadig det, der skulle gøres. En dag vil I måske takke mig.

Musonda er jo iøvrigt ikke 17. Han er faktisk 21 i denne uge og han har endnu ikke spillet noget der ligner en meningsfuld samling kampe udover på junior-niveau. Alligevel betragtes han jo som en nærmest mytisk skabning hvis bedrifter omtales i vendinger, som normalt er forbeholdt Kim Il Sung (eller Gael Kakuta). Det har tydeligvis steget ham til hovedet jf. hans facebook-tuderi. Jeg siger ikke, han er ond. Bare stærkt overvurderet.

Overfor tilbedelsen af dette forkælede og utaknemmelige falske ikon står Willian. Helt alene.
En mand der har henrykket os med sin hurtighed, styrke, besnærende driblinger, beslutsomhed og utrolige sparketeknik i årevis og hentet titel efter titel hjem til Chelsea. Tydeligvis en fodboldspiller og et menneske af allerhøjeste karat. Utrætteligt knokler han videre på trods af svigtende opbakning.

Ja, jeg ved godt hvor min sympati ligger.