Det er aldrig nogen skam at tabe på Anfield, men at tabe til et så tyndt Liverpoolhold (hvis vi ser bort fra Torres og Kuyt) er bare ikke godt nok og måden det sker på at på grænsen til det pinlige.
For det første var det taktiske oplæg jo fuldstændigt håbløst(den må træneren tage på sin kappe). Istedet for at gå ud og lægge pres på Liverpools bagerste kæde stiller vi os med mange folk bag bolden uden at lægge pres på dem når de havde bolden. Vores kæder hænger overhovdet ikke sammen og når vi endelig får flyttet bolden frem til noget der minder om et angreb så har vores forreste ingen at spille af på.
Vores indstilling og presspil var direkte fornærmende i 1. halveg og vores boldomgang var så elendig at man skulle tro at mange af dem for første gang spillede fodbold (så dårligt var det tekniske niveau)og lysten til at bevæge sig på banen var tilsynladende en by i Rusland.
2. halveg var betydeligt bedre og nærmer sig det godkendte, men indlæggene fra Ivanovic, Cole, Malouda var af så ringe kvalitet at det var rystende. Man slår nærmest bare boldene ind i feltet uden at øjne en medspiller der hvor man sparker den hen. Skal så også siges at vores indløb i feltet var meget tynde og med alt for få folk derinde.
Ramires niveau begynder virkelig at bekymre mig. Håber virkelig at han har yderligere 70% i forhold til hans topniveau og utroligt at man som træner ikke kan se at en McEachran rent faktisk er langt bedre i spillet ude på banen og bidrager med mere end hvad han gør pt.
Midterforsvaret samt Anelka og Mikel kan se sig selv i øjnene efter denne præstation, resten må i den grad grimme sig og hurtigst muligt ønske sig tilbage på træningsbanen.
Utroligt man kan tabe til et hold hvor der blot er en mand som man ved man skal holde nede og at det ikke kan lade sig gøre.
come on Chelsea