Jeg ser Barcaopgøret som 50-50, måske 45-55 i Barcelonas favør.
Vi har ingen Messi, granted, de har ingen Kanté eller Hazard.
Rakitic har fortsat haft en mindre god sæson. Iniesta er ikke den geniale fodboldspiller han har været og jeg tvivler på, at Dembele er oppe på 100% i slut-februar.
Bliver Umtiti ikke klar (han er sat til at vende tilbage d. 9/2-18), er den helt sikkert 50-50. Ser man bort fra Messi, er Barcelona ikke markant bedre på nogen positioner. Suarez er nok bedre end Morata, men ikke bemærkelsesværdigt. Rammer Morata dagen som mod Atletico Madrid, får de svært ved at tøjle ham i centerforsvaret.
Omvendt skal det selvfølgelig bemærkes, at uden Hazard og Kanté, er Barcelona klare favoritter. Ligeledes bliver Alonso, Courtois, Azpilicueta og Morata essentielle for en sejr. Hvis AC fortsætter udviklingen, bliver han også svær at undvære.
Derudover er Barcelonas centrale forsvar og midtbane ikke så skræmmende. Deres angreb er dog stadig vanvittigt, selvom det "kun" er Messi og Suarez. Kan vi lukke bare lidt ned for Messi, ser det udmærket ud. Han har scoret hele 18 af klubbens 50 mål i indeværende sæson. Så mange andre strenge har de heller ikke at spille på.
Jeg vil nødig blive for kæk, især med weekendens nederlag i baghovedet, men jeg synes egentligt at Barcelona er en fin modstander for os.