@ DRP
Er til dels enig i din betragtning i, at han skal spilles som reserve for Hazard, men det er jeg mest fordi, vi spiller med 3 fremme. Hvis vi har Hazard inde, så er der altså kun plads til 1 dybdeløber (såfremt Willian jo er der) og dette kan blive for en-dimensionelt i teorien.
I princippet kunne vi spille en art 4-4-2 med Haz og Willi på hver sin kant, overlap fra backs, og så en af midtbanefolkene samt begge centrale angribere som laver løb fremad.
Alternativt Willi venstre, Haz-Morata oppe foran, og så en løber i højre side, samt igen løb fra midten.
Men så skal vi spille med hele fire offensive spillere samt uden Cesc. Og det kommer nok ikke til at ske under Conte.
Det er, i mine øjne, for lidt kun at have en dybdeløber. Det er for forudsigeligt.
Slutteligt tror jeg ikke, at vi to ser så forskelligt på Willian som spiller og hvordan han skal bruges, vi er måske mere i tvivl om den egentlige kvalitet på spilleren, da jeg rigtig godt kan lide ham, og jeg mener også, han kunne starte for os.
Willi har de fysiske og tekniske kvaliteter til at kunne være en starter, men han mangler noget på det mentale plan. Han er lidt for langsom i tanke til tider, lidt for bange for at kvaje sig, og han har en tendens til, at han gerne overlader ansvaret til de andre.
Hvis det mentale kom på plads, så ville han være en helt anden spiller, men vi har efterhånden ventet på det i nogle år, og det er stadigvæk ikke sket. Så efterhånden tror jeg ikke rigtigt på det.