Lidt det samme som at tilskrive andre skylden for at det gik galt ift da AC ikke spillede mod Watford og Bournemouth som vel om noget var nogle kampe hvor kollektivet ikke fungerede fremfor store personlige fejl som gjorde vi tabte point.
Det er præcis det her, jeg mener, når jeg siger at kritikken af AC bliver lidt usaglig (no offense). Man kan altså ikke påstå kollektivet ikke fungerede mod Watford og samtidig sige at det fungerede mod City. Kollektiv fight (og Hazard) gjorde at vi kom tilbage mod Watford inden især David Luiz og Cahill holdt åbent hus i bagerste gelled, at vi tabte den kamp faldt i allerhøjeste grad tilbage på dem. Jeg husker "desværre" ikke Bournemouth kampen så godt, og har virkeligt ikke lyst til at se den igen, hvorfor jeg må lade den stå.
Jeg synes det er spøjst at AC bliver klandret for 3 "slemme" fejl. Lad os da gennemgå målene så.
1. Barcamålet. Det er i min optik den største af hans fejl, men hvis Azpi havde vist den rutine som han må besidde, var det nok endt anderledes. Den glidende takling er alt for satset og skaber et kæmpe rum. AC er bestemt hovedsynderen i en kamp, hvor han spiller rigtig godt, men Azpi er ikke uden skyld.
2. Unitedmålet (går ud fra vi snakker om nummer 2, det er grotesk at klandre ham for nummer 1). Det her mål var aldrig blevet fremhævet som en slem AC fejl, hvis Barca ikke havde scoret efter hans ringe aflevering. Drinkwater (mener jeg det er) lader Lingard løbe helt fri i ryggen på AC og Lukaku får alt for meget plads til at slå et godt indlæg. At man udelukkende lader den falde tilbage på AC, siger altså lidt om hvor meget man leder efter en syndebuk pt.
3. Citymålet. Det er en mærkelig situation. Løber Azpi ikke så tæt på AC er AC´s clearing sådan set ganske fin og vil blot resultere i et indkast. Dermed ikke sagt at AC´s aktion skal undskyldes med et hypotetisk scenarie, hvor der ikke var en medspiller, når det var en. Men. Azpi bliver også fanget på flade fødder da David Silva bliver spillet i dybden og Marcos Alonso leverer horribelt forsvarsspil og overblik da han skal dække Bernardo Silva op, han har end ikke øje på Bernardo og bliver overrasket over han er der, det er virkelig ikke godt.
AC har bestemt været involveret i nogle uheldige situationer i de sidste par kampe, men at tro det vil løse noget at smide David Luiz ind, der i denne sæson har vist hans gamle utilregnelighed er altså en kende naivt. AC har enormt meget erfaring for hans alder, jeg synes det er at undervurdere ham fortsat at behandle ham som om at han er et skrøbeligt talent - han har altså spillet 16 Champions League kampe, det er lige så mange CL kampe som Courtois har for Chelsea.