Snak

Mere indhold efter annoncen
Vi har været heldige siden sidste sæson. Der var det en nogenlunde lignende situation med 3-4 pladserne.
Det er ganske absurd at tage vores resultater fra os ved blot at påstå, at vi har været heldige. Når der er tale om en så lang periode, er det jo ikke bare held der er tale om. Jøsses.
Stakkels Lampard - han har satme en sæson der går over i historien med hensyn til forhindringer

Og oven i det skal han konstant høre på alt muligt ævl om hvordan Conte eller Sarri eller Mou var meget bedre fordi i x eller y eller z kamp havde de en meget bedre taktik og de blev ikke slagtet af Ole Gunner, og hvor var deres forsvar i øvrigt også meget mere solide, og hvorfor træner Lamps ikke holdet i defensive situationer, og så videre.

Og så pyt med at Lampard skal klare sig med enten en knægt med nervøst sammenbrud eller en pensionist som bevæger sig rundt med rollator på mål, enten en langsom højreback, en PTSD-ramt brasser, eller en spansk færge på venstre back, en højre back som er så græsgrøn at han skal kigge sig over skulderen hver gang han hører en plæneklipper, og hvad end midtbane han nu kan skrue sammen af Kova, Jorgi, Barkles, en hyper-skræntende Kante og yderligere en græsfarvet nøglespiller Mason Mount.

Og den offensive trussel, der måske kunne presse modstandere lidt, måske kunne få dem til at tænke lidt mere over at holde os fra faddet frem for at få grimme ideer om at slå os, den udgøres udelukkende af en nu formentlig nedbrudt-for-sæsonen Tammy, endnu en pensionist, og dertil en SoMe-stjerne som engang for nogle år siden vist nok spillede lidt fodbold. Dertil et par afdankede kantspillere som mentalt og fysisk har energien til 15-20 minutter med max gas hist og her, og yderligere to skadesplagede børn, der stadigvæk virker lidt bange for plæneklippere og hækkesakse.

Når man tænker over, hvor fuldstændigt tossede vilkårene har været i år, så burde der egentlig være et sandt jubelbrøl fra diverse fans over hvor fantastisk godt, det egentlig ser ud. Både Conte og Mou oplevede dårligere placeringer end en 4-5 plads med betydeligt bedre hold, ingen skadeskrise, og trods alt indkøb.

Okay, det hjælper Lamps gevaldigt at Spurs og ManU og for den sags skyld også Arsenal sejler rundt i næsten historisk omfang. Havde de tre ramt formen, så ville vi ikke være på fjerdepladsen. Men ingen af de tre har samme mængde af udfordringer som vi har og de smider flere point mod resten af ligaen end vi gør, så selv om vi er heldige med timingen af deres elendighed, så har vi jo alligevel været bedre end dem indtil nu. På en eller anden måde.

Vi er snart ude af CL, hvilket egentlig ikke er så dårligt, og formentlig er vi også snart ude af FA Cup, hvilket også er fint. Så er der kun ligaen, og med lidt held kan vi så få lidt mere krudt i haserne til sæsonafslutningen.
Black Spider +1
Jeg ville ikke være dine indlæg foruden, BS, især ikke et som det seneste. Kaffen gik næsten galt i halsen.
Er Cepa virkelig så skidt på kassen?
- som Liverpool mand har jeg oplevet en Mignolet, hvor hvert indlæg fra modstanderen gav mig nervøse sammentrækninger. En Karius som aldrig gav ro - ikke at jeg var nervøs ved ham, og jeg var også meget tilfreds med Mignolet i de to perioder, hvor han ramte sit topniveau.

Men det er kun med Reina og særligt nu med Alisson, at jeg føler den tryghed som jeg tidligere har misundt Chelsea for med Cech og Courtois på mål.

Er i nervøse for Cepa på kassen?
- keeper pladsen er uhyre vigtig, og hvis han ikke er manden, lugter det af et kæmpe økonomisk tab ved salg, og en ærgerligt udgift hvis man skal købe en af de bedste fri fra andre klubber.
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi får helt sikkert ikke det samme, som vi gav for ham.

I perioder har han været god, men hans bundniveau er simpelthen for lavt. Om det skyldes manglende erfaring eller manglende kompetencer, ved jeg ikke. Skal man give det mere tid? - vi så jo, hvordan Man Utd fik bonus ved at bevare tilliden til deres unge spanier.

Han får imidlertid ikke mere erfaring ved at sidde på bænken og er dertil alt for dyr, så enten må han være i XI. eller også må han sælges; også med tab.
L’enfer, c’est les autres!
Det bliver spændende om Kepa starter i dag. Willy har spillet de sidste 6 og hvis han bliver betragtet som starteren, må Kepa jo så skulle spille cup kampene? Ligegyldigt hvad Lampard prøver at sige, så synes jeg mere og mere det virker som en spiller der bliver solgt til sommer eller efter næste sæson.
Kepa er med stor sandsynlighed mega ramt af at hans kæreste forlod ham og at han nu sidder alene i London - uanset hvor meget man vender og drejer det er der ikke en fast køreplan for forliste parforhold som sagtens kan have påvirket ham mere end normalt med hensyn til fokusering og koncentration

Jeg mener stadig Kepa er målmanden i Chelsea ... selvom det lugter af det modsatte
Det er ikke nogen helt skidt grund Wise. Måske det foregår en hel del arbejde, med netop dette og det mentale, bag kulissen og Lampard ganske enkelt venter med at bringe ham i spil til næste sæson.
Så er mange ting kommet på afstand, og man kan starte på en frisk.
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Jeg håber det er en valid forklaring - det ville glæde mig at se ham tilbage for fuld styrke
Annonce