@Fribytter:
Men er du enig? Og synes du ikke, at det er problematisk, at LFC på den ene side bare er en klub som alle andre, og på den anden siden er den værste klub (sammen med Arsenal), når det kommer til det religiøse?
ja, jeg er enig i det meste, der bliver skrevet. pointen er jo, at ´Pool for forfatteren blot er endnu en af mange klubber, men at den gør en dyd ud af at være semi-religiøs i sin tilgang til fodbolden. Selvfølgelig kan den også vendes på hovedet, og man kan stille spørgsmålet, om ´Pool ikke bare har været dygtige til at skabe en diskurs, hvor "Historien" om klubben bliver fortalt gennem myter og gentagelse af ritualer. Martin Lindstrøm har fx skrevet en bog om brands, hvori han blandt andet oplister en række forskellige ligheder mellem de store verdensreligioner og det stærke brand. Liverpool har et stærkt brand, og deres "tilhængere" kan da sagtens betragtes som en art religiøse tilhængere... Bare se på de seneste dages begivenheder omkring Torres. "Judas" er jo også religiøs diskurs, og en kraftig overreaktion i forhold til at det jo bare er en medarbejder som har skiftet arbejdsplads, fordi han ønskede større (iflg. ham selv) udfordringer. Behovet for at give igen efter dagens sejr/nederlag vidner jo også om, at der er en ventil hos mange, som bare skal have luft.
Eller at eks-spillere er forkyndere af sandheden - dog ikke Torres, der bare er en helt normal spiller, selvom han er en eks-spiller?
Nu forlader Torres jo "kulten" af unaturlige veje, og kan jo derfor af gode grunde ikke være forkynder af Sandheden.
Eller at skriftet aldrig kommer med en nogenlunde forklaring på, hvad fantilhørsforhold så består i, når det kulten LFC åbenbart er så forkert? Det tætteste, det kommer på noget, er da det berører det videnskabelige, men fodbold er jo altså ikke videnskab, når man står på lægterne, omend biblioteket sikkert kunne vinde lidt på sådan en opfattelse.
Nu er han jo ikke ude på at forklare fankultur som sådan, men lave en forklaringsramme på hvorfor Liverpool tilsyneladende har stor goodwill blandt både kommentatorer, neutrale og tilhængere. Ankepunktet er vel ekstremismen - fx i forbindelse med påstanden om at en klub som Chelsea ikke har nogen "historie". For naturligvis har alle klubber en historie - forskellen er vel bare hvor mytologiseret denne historie bliver i "kulten"...
Har ikke selv læst den, men bogen "Hvordan fodbold forklarer verden" skulle give et meget godt indblik i, hvordan fodbold i dag har overtaget mange af de samme opgaver som "stammen" havde før i tiden.