Snak

Nu er ligaerne jo heller ikke færdig spillet. Så at tage den aktuelle måltotal for angrebsduoer giver ingen mening.

Om andre lige præcis sniger sig over, er jo reelt ikke pointen.

Jeg skrev, at jeg anser det som meget optimistisk, hvis man forventer +20 mål fra Abraham og Werner i næste sæson. Først og fremmest fordi der nærmest ingen klubber er, hvor to angribere (uanfægtet formation) har scoret +20.

Dernæst fordi der er omstændigheder der logisk taler imod det. Går Lampard over til to på toppen, vil det alt andet lige skabe en fordeling af målene i blandt angriberne. Det er i hvert fald det mønster man typisk ser.

Fortsætter Lampard med én på toppen, skal de dele minutterne, hvilket selvfølgelig gør det endnu vanskeligere.

Læg der til, at Werner kommer fra et hold der er meget offensivt indstillet og som gennemsnitlig scorer næsten 40% flere mål pr. kamp (målt på ligaen).

Så er din undervurdering af Tammy/Werner allerede så stor at det ikke giver mening.

Calvert-Lewin har et bedre scoringssnit end Abraham - og det på et dårligere hold. Igen målt på ligaen, for at gøre det sammenligneligt.
Personligt mener jeg førstnævnte er en bedre spiller.

Man må forvente, at der kan være visse spørgsmålstegn ved Werner. Først og fremmest, at han jo er produkt af Red Bull skolen. De spiller på en helt bestemt måde hvor han er det klare offensive omdrejningspunkt.

Det er langt fra sikkert, at han bare tager ligaen med storm. Et godt eksempel er, at han har svært ved at overføre sin form til landsholdet.

Er det død og pine nødvendigt at isolere det til klubber, der spiller med en gammelsdags angrebsduo?

Jeg blev stillet spørgsmålet om netop det, så det var selvfølge det jeg svarede på.

Nu tror jeg ikke på at Chelsea kommer til at spille 4-4-2, men 4-3-3. Så for mig er det nok mere interessant hvad en frontrio laver af mål tilsammen og ikke hvordan målene fordeler sig imellem angriberne. Men Rossoneri har en pointe i, at angribere der laver +20 mål på tværs af turneringerne hænger ikke på træerne.

Siden 15/16 er der kun 4 spillere der har scorede +20 mål hver sæson.
Messi - Ronaldo - Lewandowski og Salah.

Calvert-Lewin har et bedre scoringssnit end Abraham - og det på et dårligere hold. Igen målt på ligaen, for at gøre det sammenligneligt.
Personligt mener jeg førstnævnte er en bedre spiller.

Det der gør en lille forskel i det regnestykke er Champions League minutter imod Mickey mouse cup minutter. Der er en "lille" kvalitets forskel.

Ligesom at BS skrev, har Tammy spillet en stor del af sæsonen med en mindre skade.

Det er også underligt at Calvert-Lewin ingen landskampe har og Abraham har.

Man må forvente, at der kan være visse spørgsmålstegn ved Werner. Først og fremmest, at han jo er produkt af Red Bull skolen. De spiller på en helt bestemt måde hvor han er det klare offensive omdrejningspunkt.

Det er langt fra sikkert, at han bare tager ligaen med storm. Et godt eksempel er, at han har svært ved at overføre sin form til landsholdet.

Selvfølgelig kan man ikke forvente at han kan overføre det 1:1. Men potentialet er der.

Werner har haft det svært som ene angriber for Tyskland. Netop derfor at folk herinde snakker om et partnerskab mellem Tammy og Werner. Og en angrebsformation der kunne minde om den de spiller i Leipzig.

Nu tror jeg ikke på at Chelsea kommer til at spille 4-4-2, men 4-3-3. Så for mig er det nok mere interessant hvad en frontrio laver af mål tilsammen og ikke hvordan målene fordeler sig imellem angriberne.

Inden vi tager den snak videre. Hvad formation mener du Leipzig spiller?

Jeg tillader mig bare at kopiere mit indlæg fra tidligere:

Jeg tror at vi kommer til at spille lidt mere ligesom RB Leipzig gør nu. Det der kunne ligne en 4-2-2-2 når der angrebes og 4-2-3-1 når der skal forsvares.

Angreb:
Timo - Tammy
Mount/Puli - Ziyech/CHO
Kante - Kovacic


Forsvar:
Tammy
Timo - Mount/Puli - Ziyech/CHO
Kante - Kovacic

Men det giver også mulighed for at skifte til en mere 4-3-3 løsning hvis Werner er ude eller skal spares.

Det kan man lige så vel kalde en 4-4-2 og en 4-3-3. Det er ikke så enkeltet med de talkombinationer i dag.

Sagen er jo den, at ingen klubber i Europas bedste ligaer, har formået at have to angribere der scorer +20 mål i sæsonen. Derfor forholder modstanderen sig netop til "output". Eller sagt på en anden måde, hvis Werner scorer +20 mål er der al mulig grund til at tro, at Abraham ikke kommer i nærheden af at gøre det - og vice versa.

Du læser tydeligvis ikke det jeg skriver, hvilket gør det lidt enerverende at have have noget, der jo ikke engang kan kaldes en dialog.

Okay, lad os lege med dit scenarie. Timo har scoret 20 mål og Tammy er kun på 10. Vil du derfor være komfortabel med at dobbeltmarkere Timo og spille mand mod mand imod Tammy? Det tror jeg personligt, at Lampard vil være meget glad for, for så er det meget nemmere for Tammy at komme fri, og det har vi jo set i denne sæson, at han nok skal udnytte.

Syv af dem er dog kommet fra en position som 9er, mens yderligere fem kommer fra kampe hvor han har udgangspunkt som wingangriber. Det er kun blevet til tre mål i 22 optrædender som 10er. Dermed falder pointen lidt til jorden.

Hvis du ud fra den betragtning kommer til konklusionen, at det er fint at stå dybt og klumpe sammen om Timo og Tammy, så er det også fint.

Men det efterlader jo så lidt mere plads på midtbanen, hvor vi med noget held kan tilføje en 21-årig knægt, der har scoret 35 mål i Bundesligaen allerede, fra positioner som midtbanespiller, kant, offensiv midt, og angriber. Bevares, ham lader du da bare få plads til at arbejde på, gerne sammen med en anden ekstremt talentfuld midtbanespiller, der netop har en historie for at udnytte det, når han får plads til løbe frem til kanten af feltet.

Ja, Havertz har scoret en del af sine mål i år som angriber. Kig tilbage til sidste sæson. Var han også angriber der? 17 mål bare i ligaen, det er da okay?

Men når den ene spiller kommer frem til en chance betyder det, at en anden ikke gør det.

Og dermed tilbage til pointen omkring, at ikke alle kan være primære målscorere.

Du misforstår stadigvæk pointen. Og efterhånden begynder det at være lidt absurd. Pointen er IKKE, at vi med den kvartet har garanti for 70 mål, for de to scorer 20 hver og de andre to scorer 15. Jeg tror egentlig godt, at vi kunne ende i det scenarie over en helt sæson med 60 kampe, men det er IKKE pointen.

Pointen er derimod, at med den kvartet så er det stort set umuligt at forhindre, at vi skaber målchancer for en relativt pålidelig målscorer, frem for at være afhængige af, at lidt mindre pålidelige folk som Mount og CHO og eventuelt vores backs eller måske Kovacic eller Jorginho skal tage konvertere chancerne.

Selvfølgelig kan de ikke alle sammen afslutte samtidigt og selvfølgelig kommer de til at dele målene mellem sig, men det er jo ret beset sagen underordnet i forhold til at løse noget, som har været et relativt stort problem for os i nogle år, nemlig at vi er for nemme at lukke ned for. I en del år var det stort set bare et spørgsmål om at sætte sig på Hazard, og sidste år var det så Tammy, der var det kritiske punkt.

Tammy og Timo er ubestrideligt begge farlige spillere. Min forventning er, at Timo spiller angriber med udgangspunkt i venstre side og fokus på at lave løb ind mod midten. Hvis man vil gardere imod både Timo og Tammy så må det nødvendigvis skabe plads andre steder, og jeg lover dig, at ingen velforvaret manager vil have lyst til at give RLC og Ziyech og specielt Havertz mere plads end absolut nødvendigt.

Og så kan du egentlig snakke om "hvad-nu-hvis" lige så meget, du har lyst.

Jeg skal dog rette mig selv.

Faktisk har Man city (Aguero og Sterling) og PSG (Mbappe og Icardi) to angribere med 20 mål eller flere.

Det ændrer dog ikke umiddelbart ved præmissen, da det er spillere af en væsentlig anden kaliber.

Går vi tilbage til sidste sæson, så scorede Aguero 32 mål, Sterling 25, Jesus 21, Sane 16, Silva den unge 13 og Mahrez 12.

Det der gør en lille forskel i det regnestykke er Champions League minutter imod Mickey mouse cup minutter. Der er en "lille" kvalitets forskel.

Nej, det gør det jo netop ikke, når ligaen er brugt som sammenligning.

Selvfølgelig kan man ikke forvente at han kan overføre det 1:1. Men potentialet er der.

Jeg prøver ikke at tale Werner ned. Som jeg skrev tidligere, tror jeg han har mulighed for at blive "stor" i PL.

Men, derfor mener jeg fortsat det er optimistisk, at forvente +20 mål fra mindst to angribere (og mindst 15 mål fra to eller flere midtbanespillere).

Jeg vil strække mig til at sige, at det ville være en sensation.

Werner har haft det svært som ene angriber for Tyskland. Netop derfor at folk herinde snakker om et partnerskab mellem Tammy og Werner. Og en angrebsformation der kunne minde om den de spiller i Leipzig.

Både Nagelsmann, Rangnick og andre trænere har ofte brugt Werner som eneangriber (eller som del af en "tridente"). Desuden er det klassisk for Red Bull holdene at formationen er meget flydende og det giver generelt ikke meget mening, at tale om et decideret spilsystem.

Noget der dog altid går igen for deres filosofi, er super aggressivt genpres (Rangnicks 8-sekunders regel), fuld fokus på omstillinger og generelt meget direkte spil.

I mit univers, er det nøglen til succes for en spiller som Werner. Timingen i hans løb er hans altoverskyggende våben - selvfølgelig kombineret med gode afslutninger med begge ben og fin speed i støvlerne.
Og her kan man diskutere om det harmonerer super godt med en midtbane som Jorginho (remains to be seen om han er der efter sommerpausen) og Kovacic.

Som sagt, jeg tror Werner kan blive et stort navn i England, men det kræver, at Lampard har fokus på præcis hvad det er han (måske) har købt, efter min ydmyge mening.

Går vi tilbage til sidste sæson, så scorede Aguero 32 mål, Sterling 25, Jesus 21, Sane 16, Silva den unge 13 og Mahrez 12.

På et hold ledet af Guardiola, bestående af absolutte verdensstjerner.

Mener du virkelig det understøtter din påstand?

På et hold ledet af Guardiola, bestående af absolutte verdensstjerner.

Mener du virkelig det understøtter din påstand?

Sterling og Jesus og Sane og ung-Silva og Mahrez var jo ikke "absolutte verdensstjerner" før de spillede på samme hold for en træner med en gung-ho tilgang til offensiven.

Begynder du måske engang at forstå, hvad det er, min pointe var?

Eller har du lyst til at fortsætte med at spilde alles tid med håbløst vrøvl om hvordan det slet ikke er garanteret, at kvartetten rammer 70 mål, noget som jeg aldrig har påstået, noget som det efterhånden kræver en intentionel misforståelse at mene, at jeg har påstået, og noget som er fuldstændigt og aldeles irrelevant?