Snak

Ikke for at blande mig i debatten. Men læser du de indlæg du svarer på Rossoneri?

Du læser tydeligvis ikke det jeg skriver, hvilket gør det lidt enerverende at have have noget, der jo ikke engang kan kaldes en dialog.

Beklager hvis jeg har misforstået noget. Men umiddelbart mener jeg ikke der er så meget at tage fejl af.

Der er to mulige scenarier;

1: Både Werner og Abraham scorer +20 mål. Det scenarie ville jeg blive overrasket over og i kombination med to (eller flere) midtbanespillere der scorer +15 mål, ville jeg kalde det en sensation.

2: Vi taler om spillere der potentielt kunne score de mål. Men altså, hvem skal vurdere det? Tror du en træner sidder på et taktikmøde og taler om, at Abraham under andre omstændigheder kunne have scoret mange flere mål og derfor kræver ekstra opmærksomhed?

Vil du derfor være komfortabel med at dobbeltmarkere Timo og spille mand mod mand imod Tammy? Det tror jeg personligt, at Lampard vil være meget glad for, for så er det meget nemmere for Tammy at komme fri, og det har vi jo set i denne sæson, at han nok skal udnytte.

Sorry, men nu går der vist lidt for meget Football Manager i den. Sådan fungerer tingene jo ikke ude i den virkelige verden.

Det siger sig selv, at knivskarpe angribere kræver lidt mere opmærksomhed. Men det er satme sjældent du ser en dobbeltmarkering på en spiller - endsige bare et tæt mandsopdækning.

De fleste trænere vil have fokus på at gøre modstanderens muligheder mindre.

I tilfældet Werner, ville jeg nok sikre, at der ikke var store rum at løbe i bag forsvaret. Det kunne fx gøres ved at stå dybt med forsvarskæden - alternativt spille med fem i bagerste række osv. Det ville umiddelbart ikke gøre Abrahams målscoringschancer større.

For en spiller der var skarp på indlæg (lad os bruge Lewandowski eller Icardi som eksempeler), ville strategien nok nærmere være, at afskære wings og backs fra at slå mange indlæg og presse spillet ind centralt i banen.

Hvis du ud fra den betragtning kommer til konklusionen, at det er fint at stå dybt og klumpe sammen om Timo og Tammy, så er det også fint.

A hva? Jeg forklarede blot, at Havertz´ mål primært var kommet fra en position som angriber.

Og igen så skaber du en præmis der vist kun holder på din computerskærm.

Jeg tror egentlig godt, at vi kunne ende i det scenarie over en helt sæson med 60 kampe, men det er IKKE pointen.

Og det står dig frit for at tro. i mit univers ville det være en sensation.

Pointen er derimod, at med den kvartet så er det stort set umuligt at forhindre, at vi skaber målchancer for en relativt pålidelig målscorer, frem for at være afhængige af, at lidt mindre pålidelige folk som Mount og CHO og eventuelt vores backs eller måske Kovacic eller Jorginho skal tage konvertere chancerne.

Ja, gode spillere giver bedre chance for at vinde fodboldkampe. Det er del vel næppe noget banebrydende i.

Jeg kan kun forholde mig til din oprindelige påstand (som du gentager ovenfor). Jeg finder den blot blåøjet.

Tammy og Timo er ubestrideligt begge farlige spillere.

Lad os nu lige holde tungen lige i munden. Abraham er en fin PL angriber. Men der er godt nok et stykke op til at være en profil.

Nu sammenlignede du jo selv med Citys offensiv. Der håber jeg da vi er enige om at Chelsea halter noget efter i kvalitet (?)

Hvis man vil gardere imod både Timo og Tammy så må det nødvendigvis skabe plads andre steder, og jeg lover dig, at ingen velforvaret manager vil have lyst til at give RLC og Ziyech og specielt Havertz mere plads end absolut nødvendigt.

Igen, sådan foregår tingene ikke i den virkelige verden.

Og så kan du egentlig snakke om "hvad-nu-hvis" lige så meget, du har lyst.

Det er nu dig der gør det.
Du taler om "20-måls angribere", der så ikke alligevel er 20-måls angribere, men man bliver nødt til at forholde sig til at de er 20-måls angribere.

Det er lidt noget rod, kan du ikke se det?

Ikke for at blande mig i debatten. Men læser du de indlæg du svarer på Rossoneri?

Er der noget specielt du tænker på?

@ LP

Noget andet er så, at jeg er enig med Rossoneri i, at det langt fra bliver "nemt". 20 mål fra hver af Abraham (som altså indtil videre kun har leveret på det niveau i en halv sæson) og Werner + et hav af mål fra midtbanen ville jeg nok vove at kalde en rigtig, rigtig god sæson. Ikke umuligt, men immervæk også langt fra givet. Og så tror jeg, jeg har sværere ved at følge betragtningerne om alle de mange mål fra midtbanen, der forventes af Loftus-Cheek og evt. Kai Havertz samtidig med at man har to angribere, der rammer 20.

Det er heller ikke pointen. Pointen er, at hvis der blandt angriberne er to spillere, der i isolation kunne score 20+ mål per sæson, og der blandt midtbanespillerne er to spillere, der i isolation kunne score 15 mål per sæson, så er der så mange trusler, at det er stort set umuligt at lukke ned for alt.

Kan du huske for et par år siden, dengang jeres taktik mod os var at skiftes til at sparke Hazard ned? Og det virkede jo, langt hen ad vejen. I denne sæson er det stort set nok at klumpe sammen om Tammy, for de andre er simpelthen ikke særligt gode til at konvertere chancer.

Begynder du måske engang at forstå, hvad det er, min pointe var?

Nej, overhovedet ikke.

Du bruger de nævnte spillere som eksempel (hvor tre af dem har scoret over 20 mål).

Jeg konstaterer, at det ikke just understøtter dit argument, at verdens vel nok mest offensivt indstillede træner, med nogle af de bedste offensive spillere til rådighed, i en vanvittig sæson, netop opnår disse tal.

Det taler jo stik i mod din påstand om flere +20-måls angribere og midtbanespillere der "relativt nemt" scorer 15-20 mål.

Men hvad er din påstand; at Werner, Abraham, Havertz og Loftus-Creek skulle være spillere på niveau med Aguero, Sterling, Bernardo, Sane og Mahrez? I så fald er vi bare uenige - og fred være med det.

Eller har du lyst til at fortsætte med at spilde alles tid med håbløst vrøvl om hvordan det slet ikke er garanteret, at kvartetten rammer 70 mål, noget som jeg aldrig har påstået, noget som det efterhånden kræver en intentionel misforståelse at mene, at jeg har påstået, og noget som er fuldstændigt og aldeles irrelevant?

Lad os bare lige tage dine egne ord. Det bliver sådan lidt fjollet når du pludselig benægter noget der står sort på hvidt.

Hvis vi spiller med Timo og Tammy i angriber-kæden, begge 20+ mål per sæson typer, og vi i midtbanekæden også har et par spillere, der relativt nemt kan score 15-20 mål over en sæson, så er det omvendt ved at blive svært at dække for alting. Der er simpelthen for mange trusler.

Du siger at der ikke er garanti for at de nævnte spillere scorer så mange mål. Nej, det siger sådan set sig selv.

Men hvorfor skulle modstanderne så omvendt give dem mere fokus, hvis de ikke scorer så mange mål?

Pointen er, at hvis der blandt angriberne er to spillere, der i isolation kunne score 20+ mål per sæson, og der blandt midtbanespillerne er to spillere, der i isolation kunne score 15 mål per sæson, så er der så mange trusler, at det er stort set umuligt at lukke ned for alt.

Det er jo netop det. Der er jo ingen trænere der sidder med en tanke om at Spiller X kunne have scoret så og så mange mål hvis Spiller Y ikke havde gjort det.

Det er jo rent tankespind.

Når Hazard scorer mange mål, er det et resultat af en taktik der helt og holdent er bygget op omkring én primær målscorer. Man kan ikke bare sætte andre dygtige spillere ind og så tilføje de mål de teoretisk set ville score, til en total.

Så kan man være uenig i den strategi. Det er jeg sådan set meget enig med dig i kan været yderst risikabelt. Men det ændrer ikke på, at man ikke kan arbejde med den slags "alt-andet-lige" scenarier.

Calvert-Lewin har et bedre scoringssnit end Abraham - og det på et dårligere hold. Igen målt på ligaen, for at gøre det sammenligneligt.
Personligt mener jeg førstnævnte er en bedre spiller.

DCL er umiddelbart en bedre target man, men umiddelbart er Tammy lidt bedre med bolden på jorden. Prøv at lave en sammenligning inde på Understat, så vil du sikkert se, hvad jeg mener.

Og med sammenligning mener jeg, at du bør prøve at vælge en af de to og så bruge sammenligningsmuligheden, men husk at slå sæsonen til kun at være denne sæson.

Det du vil se, er at Tammy og DCL har meget identiske stats i forhold til xG90 og G90, men DCL har en betydeligt bedre xgChain90 (fordi han bliver brugt mere som opspilsstation) hvor Tammy har en betydeligt bedre KP90 og xA90.

DCL er umiddelbart en bedre target man, men umiddelbart er Tammy lidt bedre med bolden på jorden. Prøv at lave en sammenligning inde på Understat, så vil du sikkert se, hvad jeg mener.

Vi talte om dem som målscorere. Derfor fandt jeg det også bare lidt fjollet, at postulere at det var "morsomt" at sammenligne de to. I parentes bemærket, ikke sit postulat.

Er der noget specielt du tænker på?

Ja, men jeg synes efterhånden at du selv har understreget det. Du fremhæver dette fra BS:

Hvis vi spiller med Timo og Tammy i angriber-kæden, begge 20+ mål per sæson typer, og vi i midtbanekæden også har et par spillere, der relativt nemt kan score 15-20 mål over en sæson, så er det omvendt ved at blive svært at dække for alting. Der er simpelthen for mange trusler.

Og samtidig kører hele debatten i selvsving over, om Chelsea i næste sæson, vil have både Tammy og Timo på 20 mål hver - samt 15-20 fra RLC og Harvertz. Men det er bestemt ikke det jeg læser ud fra ovenstående.

Det er dig der bringer det på bordet og henviser til hvilke hold, der har angrebsduoer, der har præsteret sådanne tal.

Det jeg læser i BS oprindelige opslag er: "så er det omvendt ved at blive svært at dække for alting. Der er simpelthen for mange trusler"

BS siger ikke at Tammy/Timo scorer 20 hver især og at flere midtbaner scorer 15. Hvilket bringer Chelsea op på 70 mål.

Han skriver, at truslerne bliver det flere. Og dem chancerne ender ved, er det skarpere. I Chelsea har det tidligere været luk Hazard ned, så er Chelsea ufarlige. Nu er det luk Tammy ned, så er Chelsea ufarlige. Men BS påpeger, at med disse nye spillere - så vil man pludselig skulle lukke 3-4 ned i stedet for 1, hvilket må give flere chancer - og give disse chancer til spillere der rent faktisk kan eksekvere dem (modsat Willian, Kovacic mv.).

Beklager BS, hvis jeg har læst dig forkert.

Men jeg forstår ikke hvorfor denne debat skal køre i selvsving over, at Timo/Abraham ikke kan score 20 mål hver - når det aldrig er blevet fremlagt, at dette skulle være tilfældet.

Men jeg forstår ikke hvorfor denne debat skal køre i selvsving over, at Timo/Abraham ikke kan score 20 mål hver - når det aldrig er blevet fremlagt, at dette skulle være tilfældet.

Det handler, principielt, ikke om de enkelte spillere. Eller, selvfølgelig gør det også det.

Men påstanden er jo ultimativt, at Chelseas modstandere bliver nødt til at give enkelte spillere ekstra fokus, hvilket så igen vil give mere plads til andre.

Men for at det skulle være korrekt, skulle de enkelte spillere jo netop op og ramme den slags tal. Argumentet står og falder med om det er realistisk at begge angribere scorer +20 mål og om der er yderligere (mindst) to midtbanespillere der "relativt nemt" scorer 15-20 mål.

Hvorfor skulle en træner for et modstanderhold ellers tage ekstra hensyn til dem?

Og det kræver ikke mindst, at alle spillerne performer på det niveau. Ellers falder tanken om "mange vs få trusler" jo til jorden.

Jeg er selvsagt ikke uenig i, at flere gode spillere giver flere strenge at spille på. Det siger sådan set sig selv.

Jeg mener blot, at de tal (70 mål fra fire spillere) er urealistiske. @blakcspider har flere gange gentaget, at han mener det omvendt er realistiske tal - og det står ham (?) naturligvis frit for.

Ingen af os har mere ret end den anden, da vi diskuterer et emne uden et facit (i skrivende stund). Men derfor kan man jo godt fremføre sit argument.