James skal være oppe i tempo, hvis han skal spille. Det var han ikke mod Villa, og i mine øjne lignede det ikke bare et spørgsmål om koncentration, men tempoet i kroppen var simpelthen på preseason niveau. Det holder ikke imod City. Azpi er ikke hvad han engang var, men han er ekstremt fit, hvor James stadigvæk er ung og mangler at lære nogle ting om at holde sig på max form.
I forhold til Giroud-Tammy situationen, så har vi fem udskiftninger. Jeg håber personligt, at Giroud starter og bruger den første times tid på at løbe direkte ind i midterforsvaret. Ren rambuk. Og efter de har bøflet med Giroud en times tid, så har Tammys fart måske en chance for at komme til sin ret.
Jorginho ind til første kamp i flere måneder imod lige præcis City? Det håber jeg godt nok ikke. Kante gjorde det fint mod Villa. Giv ham en chance mere på def midt. Foran ham må det så være Barkley og Kovacic. Ikke den mest sexede midtbane, men vi skal simpelthen have det enerverende City-fodboldcirkus under kontrol, og det kræver konstant og opslidende pres.
Når Kovacic og Barkley løber tør, så må vi skubbe Mount tilbage til forreste plads på midtbanen og eventuelt sætte Billy ind bag ham. Medmindre vi får en gave eller tre, så bliver vi nødt til at presse, presse, presse gennem 90 min. Ellers får vores forsvar høvl.
Og så kanterne. Min tanke er Willi og Mount fra start, og så Puli ind i anden halvleg. Vi kan godt drømme om at dominere City, men i praksis skal vi forvente lidelsesbold og dermed skal vi have fokus på arbejdende kanter, i det mindste indtil City begynder at kunne mærke det i benene.
Aguero er ude, så det er "kun" Jesus, Silva, Silva, Sterling, måske en rusten Sane, og Foden. Sterling og Jesus starter formentlig, så hvis vi bare kan få dem kørt lidt ned, så har vi måske en chance for at blive offensive uden at blive straffet alt for meget senere i kampen.