Min vurdering af kampen er noget forskellig fra de fleste andre herinde, kan jeg se.
Hvorfor bliver vi slagtet til sidst? Det gør vi fordi vi ikke kan spille os igennem og både Kante og Alonso derfor skubber alt for langt frem. Og Azpi. Der er to forsvarspillere til at dække for to angribere og absolut ingen støtte hvis noget går galt.
Noget går så galt. Antonio får bolden og AC, fordi han ikke vil fanges på bagkant i en direkte løbeduel mod Antonio, har fornuftigt nok placeret sig med en smule afstand. Så langt så godt, men Antonio gør noget andet end hvad AC forventer, skaber lidt plads, og sender bolden diagonalt til Lamalenko (eller hvad hans navn nu var), som er i så frit rum, at han er i fare for eksplosiv dekomprimering. Rudi forsøger at løbe ham op, men det er en dårlig vinkel og Rudi har så meget fart på, at han bliver fuldstændigt parkeret ved et træk ind i banen. Stort mål at skyde på, stort set nul chancer for Kepa. 3-2 Wham.
Ja, AC så dum ud. Rudi så dum ud. Kante og Alonso var slet ikke med på billederne. Kepa var forventeligt en ikke-faktor. Men hvis vi kunne spille os igennem den Wham-blok med mindre end 8 markspillere fremme, så ville problemet jo ikke opstå. Hvis vi havde været foran på det tidspunkt, så ville problemet ikke opstå.
Det kræver en lidt anderledes tankegang, end vi er vandt til, at spille offensiv fodbold. Der er meget "vores forsvar er ikke stærkt nok" herinde, men i min optik er det lidt skudt ved siden af, for forsvaret er egentlig okay meget af tiden. Vi skal bare sørge for at være på bolden, så går det jo fint. Vi holder ikke mange clean sheets, men det er ligegyldigt, så længe vi scorer 2-3 mål for hver af modstanderens.
Og her er så problemet med gårsdagens kamp, sådan som jeg ser det. Vi har djævelsk svært ved at score de her mål. Vi har et voldsomt overtag i spillet, men det fører ikke til noget.
Kante skaber ikke noget, Kova skaber ikke noget, Azpi og Alonso det samme, Willi scorede et straffe og et frispark, men i åbent spil haltede det noget... Tammy og senere Giroud er hellere ikke skabere og i går var de så heller ikke afsluttere. Barkley havde overordnet en dårlig kamp, Mount var okay, RLC var okay, og Puli var livlig (men brændte).
Vi er kommet til det punkt, hvor vi kan holde bolden ganske fint, og bevæge den rundt og rundt og frem og tilbage og fra side til side til side, men hvem laver de rigtige løb og hvem får sendt bolden frem til løberen?
I andre så den samme kamp som jeg så, men det jeg tænkte var egentlig ikke "shit, hvor har vi brug for at bruge 200 mio på forsvar", men nærmere "shit hvor har det forsvar brug for, at vores angreb bliver lidt skarpere". Så ja, jeg ser stadigvæk meget gerne at vi køber Havertz, hvis det er muligt.
Sagt på en anden måde, hvis vores strategi er at vinde på knockout, så giver det ingen mening at stoppe med slag-træning før vi faktisk kan slå hårdt nok til at sende en modstander til tælling. Og Wham viste os jo ganske fint, at vi stadigvæk ikke slår hårdt nok. Havertz gør os i stand til at slå meget hårdere. Og lige præcis Wham kunne jeg virkeligt godt tænke mig at se os slå direkte ned igennem gulvbrædderne.
Jeg kunne godt tænke mig at se nogle defensive forstærkninger også, bevares. Kepa kan vi næppe flytte, men Alaba ville være fedt, Upamecano ville ikke være en katastrofe, selv Declan Rice kunne være okay. Men ingen af dem hjælper os ret meget med at score 5 mål mod Wham.
Med et helt nyt forsvar behøver vi selvfølgelig ikke score 5. Vi kan nøjes med at score en enkelt gang, måske en gang mere på kontra, og så kontrollere resten af kampen. Det er en defensiv tilgang. Mou spillede på den måde. Conte spillede på den måde. Lampard spiller ikke på den måde, og jeg kan faktisk godt lide det. Det er en ny og spændende måde at tænke på.