Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg håber ikke det er mig, I føler, I har pisset af. Jeg ved godt, det er Chelsea-tråden, men jeg føler, jeg har retten til at påtale vås, når jeg ser det.

I øvrigt er jeg langt fra overbevist om, at United kommer i top-4. Jeg frygter bestemt, vi lander udenfor, fordi der dårligt er råd til at træde ved siden af. Men det er fordi, det her hold ikke har præsteret stabilt, når det gælder siden ruder konge var knægt. Ikke fordi vi vinder stort i kampe, vi kun dominerer til at vinde med et eller to mål.

Og nu vil jeg ikke ødelægge jeres circle jerk, men det er sgu heller ikke nemt at være Solskjær. Først er han et fejlcast, fordi han kommer fra lille Molde. Når han så vender sæsonen på hovedet er det begynderheld. Når det pludselig begynder at gå skidt for holdet, er det fordi, han er elendig. Og når han nu står i spidsen for det måske mest formstærke hold i England, så er det spillernes og kun spillernes fortjeneste. Hvad mere kan man forlange af ham? At han slår Lampard og Pep 3 gange på en sæson hver? Nårh, nej...

Hvis han begynder at score sympatipoint hos bl.a. Wise, så kan jeg godt få øje på hvorfor.
Det følte jeg overhovedet ikke LaPioche.

Ole´s resultater i starten var ikke begynderheld, det var bare slet og ret held, der med tiden er blevet mere normaliseret. Så kan du hive enkeltkampe frem, der skulle vise at han gør det godt, men faktum er jo at han på trods af at have brugt enormt mange penge har det dårligste pointsnit i en sæson siden Ferguson stoppede. Er du oprigtigt tilfreds med sæsonen for United?
We know what we are
La Pioche

Jeg synes du har haft gode pointer (hele dagen, faktisk), og jeg synes modargumenter om pointsnit, penge brugt, at United <i>kan</i> snuble og xG er langt ved siden af. Lige nu ser de bare virkelig stærke ud, klart det stærkeste hold af top 4-aspiranterne.
Faktum er vel også at United er/burde være længere i processen end Arsenal og Chelsea, eftersom OGS har været igang siden 2018 og dermed har haft en del transfervinduer til at sætte sit præg på holdet hvilket Lampard og Arteta jo slet ikke har haft samme mulighed for endnu.
@DenRasende

Helt ærligt ... Hvordan kan expected points være en god pointe men expected goals er ikke? Du ved godt expected points er udledt af expected goals, ikke? Selv hvis vi antager expected points er en fin statistik at måle ud fra så ligger United med et snit på 2,41 xP Per kamp siden Corona (og uden at tælle Norwichkampen med, hvilket ville sænke det). HVIS de holder samme snit i de sidste 5 kampe vil det give dem 12,06 Expected Points hvilket er lavere end de "minimum 13 point" => min 13 point er overvurderet.

I min optik er expected points en ringe stat, da det antager et identisk kampforløb uanset scoringer. Hvorfor det favoriserer nogle spillestile over andre, bare se Liverpools expected points kontra City´s. Hvis det var en god statistik ville det være hel vildt usandsynligt, ja tæt på umuligt, den forskel der er mellem City og Liverpool i point lige nu.

Og hvis du så lige kan forklare hvorfor en kritik af en manager baseret på lavt pointsnit og mange penge brugt kan være "langt ved siden af", så ville jeg da være mægtigt lydhør.

Sidst men ikke mindst må jeg også pointere at jeg ikke har sagt andet end at United ser stærke ud. Så at du og andre læser mere ind i mine kommentarer, skal jeg ikke ligge til last for.

Iøvrigt blev det vel en circlejerk nu for dig LaPioche da en person har erklæret sig enig med dig? ;)
We know what we are
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Er du oprigtigt tilfreds med sæsonen for United?

Det kommer da så sandelig an på, hvordan den ender! Den kan både nå at slutte tilfredsstillende og langt derfra. Der er jo en verden til forskel på at slutte på en CL-plads og ikke at gøre det, på at vinde FA Cuppen og at ryge ud i semifinalen og på at vinde EL eller ryge ud i kvartfinalen.

Og det har helt sikkert været en sæson, hvor det er gået både op og ned. Jeg anfægter bare, at det er managerens skyld, når det går dårligt, mens det er spillernes fortjeneste, når det går godt. Så virker det ærlig talt som om man på forhånd har besluttet sig for, at Solskjær er uduelig.

Og jo, det er da rigtigt, at Solskjær bør være længere fremme i sit projekt end Lampard og Arteta er i deres. At sige han har haft siden 2018 er måske at spænde buen en kende, når han blev ansat ... hvad, den 18. december? Men fred være med det. Han har haft et transfervindue og det er selvfølgelig det vigtigste.
Jeg ved godt det er tidligt at fælde dom over sæsonen, men som den har været indtil videre er det vel næppe tilfredsstillende. Jeg kan sagtens følge din argumentation vedr at Ole ikke kan gøre noget rigtigt, men det synes jeg sætter det jeg skriver noget på spidsen.

I min optik har United ikke spillet så godt på noget tidspunkt under Ole som de gør nu - heller ikke i starten. Men du er vel enig i at det er lige hurtigt nok at antage United kan holde dette niveau over længere perioder, de har trods alt vist noget andet under Ole i over et år, mens de seneste kampe "blot" er 5 kampe, hvor man i den ene var tæt på at ende i straffe mod Norwich og har været dominerende i de andre. Jeg har stadig til gode at se Ole administrere et hold godt, når der skal roteres, hvilket der skal i den næste måneds tid. Derfor kan jeg ikke se meget der taler for at rose Ole, det kan dog naturligvis ændre sig.

Jeg er enig i at der mangler en del nuancer, når man siger "Ole overtog i 2018", men Ole har vel ret beset haft 2-3 vinduer til at optimere holdet. Lampard og Arteta har ret beset kun haft et vintertransfervindue og jeg vil egentlig argumentere for at Ole overtog et hold i noget bedre forfatning end Lampard og Arteta.
We know what we are
Enig, Ole har - fx modsat Lampard - haft mulighed for at forstærke sit forsvar med en hulens masse penge. Og det er vel fair nok at sige, at det har virket.

Offensiven var ikke god den første halve sæson, men der skal man selvfølgelig også huske, at man jo både kan få og miste spillere i et transfervindue. I sommers mistede Ole Lukaku (og Alexis, men det var ikke et tab værd at skrive hjem om). Pengene for Lukaku fik han så lov til at investere i Fernandes, og nu ser det pludselig bedre ud.

Jeg er helt enig i, at man skal se det over en længere periode for at blive overbevist. Men spiller Solskjær CL hjem, så er jeg umiddelbart tilfreds med resultaterne i hans første hele sæson. Vinder han derudover en pokal har det ligefrem været en hel god sæson. Næste år er baren selvfølgelig hævet.
Så tror jeg egentlig vi er enige :) Og jeg er helt med på at man kan miste spillere i et transfervindue bare se Chelsea sidste sommer, hvor vi mistede Hazard og Luiz (der dog har været en skandale) uden mulighed for erstatninger.
We know what we are
@BS
Jeg tror ikke, at Leicester holder fjerdepladsen, Robert. 10 point med deres program og det de har vist indtil videre virker som tæt på best case. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis de ender på 7.
Men så igen, de har to de skal vinde og så kampen mod Tottenham, som spiller om nogen endnu mere elendig fodbold end Leicester.
Vores program er Palace, Sheffield, Norwich, Liverpool og Wolves. Palace har ikke mere at spille for, de kan ikke rykke ned. Det skal være 3 point. Norwich er næsten stensikre på nedrykning og det kan være matematisk afgjort når vi møder dem. Det skal også være 3 point.

Wolves i sidste kamp lyder spændende, men det er ikke sikkert, de har noget at spille for til den tid, og hjemme på Broen tror jeg bestemt, at vi vinder kampe, hvis det er nødvendigt. Dermed er vores total på 9. Det efterlader Sheffield og Liverpool. At slå Sheffield ude er ikke utænkeligt. Liverpool er grimme, men det hjælper nok lidt, at de har vundet mesterskabet og ikke har mere at spille for i år.

Som jeg ser det, så har vi reelt 4 finalekampe tilbage. Vinder vi de 4 kampe, så ender vi på 69. Det eneste scenarie, hvor det ikke er nok, er hvis Leicester vinder 4 af de sidste 5 og så taber til United, som på sin side får 15 ud af 15. Det scenarie tror jeg ikke rigtigt på.
Jeg ser nu mere muligheden for at få fuldt udbytte mod Sheffield end mod Wolves, men desværre virker det ligeledes sandsynligt, at vi kun ender med ét point i begge opgør.

Jeg tror ikke rigtig på idéen om, at PrL-hold spiller dårligere fordi de ikke har noget at spille om. Dertil at alle hold i ligaen stærke og på en god dag, uden at det behøver at være holdets bedste, kan alle slå alle. Dem der netop har meget at spille om, kan typisk ende ud i en Fight-or-flight response.

Det ser svært ud og vi skal sætte vores lid til at Leicester snubler. Det er vores forrykte dødboldstatistik der primært for mig til at sige det. Jeg tvivler stærkt på, at vi selv afgør det, uden at jeg tager Liverpoolkampen med i betragtningen.

@Cfever
Jeg synes egentlig det ser fint ud. Jeg synes du undervurderer os noget, mens du overvurderer vores konkurrenter. United har set gode ud, men de har også haft en uholdbar høj effektivitet i de sidste par kampe. Jeg er spændt på at se hvordan de fungerer, når tingene ikke bare går op i en højere enhed, der kan de nemt ramme hovedet mod en mur, nu hvor de har så nemt ved det.
Jeg ved ikke om jeg undervurderer os, det er bare lettere at se sit eget holds styrker og svagheder, end det er med konkurrenterne, fordi vi netop ser dem spille hver gang. Vores manglende stabilitet har netop været det eneste stabile i denne sæson og derfor kan vi nemt smide flere lette point, som netop har været kendetegnet for denne sæson.

@Vince
United ligner for mig overhovedet ikke et hold som kommer til at snuble i slutprogrammet ligegyldigt hvor meget man prøver at hive fortiden op. Siden Bruno har de bare været på et helt andet niveau, hvorimod at vi ser ud til at stadig ikke have lært meget fra tidligere kampe. Hvilket formentlig er derfor at @Robert skriver som han gør, som jeg langt hen af vejen er enig med. Tror dog vi ender i top 4, ikke på grund af at vi er specielt gode men mere fordi at Leicester ryger ned.
Lige præcis. Lige så uskønt som de har spillet, lige så effektive har de været. Jeg kan ikke se nogen hold stoppe dem i øjeblikket, om det så var Liverpool, os eller City. Et holder der møder op til en kamp, med formkurve baseret på kampe hvor alt tilsyneladende lykkes, til trods for spillet på banen, er ofte noget stærkere end et virkelig godt hold, der møder op til den samme kamp.

@Wise
Meget underlig sæson som mange før vi startede ville sælge for top 6 ... når man så har ligget til top fire så længe som vi har vil det være en kæmpe skuffelse at smide det på målstregen - men sådan er gamet jo, de mest stabile hold løber med "guldet" og det er op til Lampard at få holdet til at max præstere i minimum 4 ud af de sidste 5 kampe så muligheden for top 4 består.
Kan du huske, hvad du selv ville sælge sæsonen for inden vi gik i gang? Blot af ren nysgerrighed, for jeg kan ikke huske hvem der sagde hvad herinde.

Det ville bestemt være skuffende at smide det hele nu, da vi siden runde ni har ligget på 4. pladsen (med undtagelse af runde tolv hvor vi lå nummer tre), men omvendt, er det sgu svært at se, om det ville være en decideret katastrofe. Jeg ved ikke om vores hold overhovedet er gearet til ChL fra næste sæson af og alt andet lige, giver EL mere ro. Jeg vil gerne understrege, at ChL er højeste prioritet, under alle omstændigheder.

@LaPioche
Jeg håber ikke det er mig, I føler, I har pisset af. Jeg ved godt, det er Chelsea-tråden, men jeg føler, jeg har retten til at påtale vås, når jeg ser det.
Nu er der lidt ouija bræt over din ageren herinde, hvis man kommer til at skrive Manchester United i et eller andet sammenhæng. Fair nok du elsker din klub overalt i verden, men at kalde velovervejede argumenter få vås øger ikke ligefrem det svingende niveau. Det er fint du ikke er enig, men pot kettle-black, det går begge veje.
Annonce