Cfever
xG er en ganske fin indikator - mange gange - men den har også sine begrænsninger.
Når United scorer på langskud og chancer med lav xG vil det komme til at se ud som om de har haft heldet på deres side ved at score på chancer, der ikke er store. Og så er det nærliggende at tro, at de over flere kampe ikke vil kunne gentage tendensen i en længere periode. Men ser man kampen vil man indse at United har nemt ved at skabe chancer, men det er klart at når man er foran med 3 mål efter en times spil, så går man i autopilot, laver måske nogle udskiftninger og så videre. Jeg synes det var tydeligt, blandt andet mod Bournemouth, at United kunne gøre som det passede dem (offensivt, I hvert fald), og havde det ikke været for de drømmehug havde de formentlig vundet kampen alligevel uden de store problemer, hvis de havde været nødt til at fortsætte med at presse på.
Jeg er desuden enig i at expected points er en håbløs stat.
Ift pointsnit er min pointe at det, med tanke på hvad det er for en sæson for United, er ret sekundært. At få Champions League er naturligvis absolut nødvendigt før man kan være tilfreds med sæsonen, men om man bliver nummer 3 med 70 point eller nummer 4 med 62 point er for mig at se ret underordnet. Udover top 4 er det opbyggelsen af et godt spillemæssigt fundament frem mod næste sæson, der har været kriteriet for success, og det ligner det, at de har fået, selvom det givetvis først for alvor vil blive testet næste sæson. Det er for mig at se bedre for dem at slutte stærkt af med maner end at de over en hel sæson har haft et højere gennemsnitligt niveau, som også havde kastet flere point af sig. Liverpool sluttede 17-18 sæsonen stærkt af med UCL finale osv, selvom de havde et point mindre end året før tror jeg ikke der findes én fodboldfan, som ikke godt kunne se, at det Liverpool, der sluttede 17-18 sæsonen af var lysår foran det Liverpool, der spillede i 16-17 sæsonen. Og jeg har det på samme måde med United (som også har 2 cupfinaler, de potentielt kan nå), omend i mindre grad, men stadigvæk, de ligner et helt andet hold end de har gjort i meget lang tid, og nu er det vigtige for dem at omsætte det til resultater i næste sæson (og selvf sikre top 4), men derudover betyder pointsnit i min optik ikke en disse - det vil det til gengæld gøre i næste sæson.
Ift det at bruge penge, så ja, de har brugt penge, som de fleste klubber i verden gør, hvis de aspirerer til at blive en topklub. United har lavet nogle gode handler de seneste to transfervinduer, og jeg synes ikke det er et skår i glæden for United at de har brugt penge. Jeg forstår ikke argumentet når de nu for første gange siden Fergie velsagtens har fået ordentlig valuta for pengene, det er spillereglerne at en klub som United bruger mange penge, og når de gør det klogt synes jeg ikke man kan kritisere dem for det, det kan man til gengæld når de laver hovedrystende aftaler som den med Sanchez eller (indsæt selv en af deres utallige dårlige handler gennem de seneste år). Ja, det er nemmere at vinde hvis man bruger €500m end €50m, men det er nu engang sådan at klubber har forskellige budgetter, og for mig at se er det essentielle om pengene bruges fornuftigt eller om de pisses væk, så er kritik af mængden sådan lidt ved siden af.