@Vince
Det var mod CP. Jeg tillader mig copy-pase indlægget fra sidst.
Nu så jeg i øvrigt CPs andet mål igen i dag, et par gange. Vi var flere (inkl. mig selv) der var hurtige til at give AC skylden alene. Det er også et utroligt dårligt timet indgreb han laver. Dog er det værd at bemærke, at James slet ikke dækker af for indlægget eller presser McArthur der kan lægge en super præcis bold ind, hvor AC næsten ikke kan gøre andet end at blive fanget på mellemhånd, når Van Aanholt modtager bolden i fart.
Jeg ved ikke lige hvad der foregår for resten af markeringerne, for er det ikke Gilmour der egentlig skulle dække Van Aanholts løb ind i feltet? Da Van Aanholt modtager bolden, er AC og Zouma alene med tre spillere på noget der ligner fem-syv kvadratmener i venstre side af feltet (fra kameraets vinkel).
Et halvt sekund efter er AC og Zouma alene med fire spillere i venstre side af det lille felt. Zouma skal selvfølgelig dække manden med bolden og bliver nødt til at slippe Benteke. En kort aflevering og så en kasse.
Det er sgu lidt håbløst egentligt. AC har sine fejl og laver et skidt indgreb, men ALT er altså baseret på, at han skal nå den bold uanset hvad, for der er ingen backup eller hjælp at hente, for han og Zouma står pludselig alene med fire spillere.
Måske skulle James havde været i feltet og og dække for Van Aanholts løb og Mount skulle have presset McArthur. Måske skulle Gilmour være spilleren der dækker for backen når James er ud og dække for kanten.
I kan se hvad jeg mener her:
https://ibb.co/Jr07WqgEDIT: Linket er dødt
Jeg mener bestemt, efter at have set det flere gange, at AC ikke alene kan bebrejdes det mål. Det er slet ikke hans mand, der laver løbet i feltet. Ja, han bliver fanget på mellemhånd efter et elendigt timet indgreb, det skyldes dog at han kommer fra en markering af de to spillere foran målet, sammen med Zouma.
Nu er dette ikke bare et langt indlæg for at forsvare AC. Formålet er at diskutere og prøve at undersøge, hvorfor vores forsvar er så hullet som tilfældet er.Som det fremgår, er det nødvendigvis ikke James skyld, men det er en fejl der er sket flere gange og jeg ved ikke om det er James der ikke ved hvordan han skal dække, eller om ham svigtes af markspillerne og således svigter centerforsvaret.
Jeg er i øvrigt alt for, at prøve Alonso og James samtidigt. Noget skal der ske, så hvorfor ikke bare ryste posen.