Snak

Mere indhold efter annoncen
"rart at se god stil"

Tak for det. Et par af jeres folk kom mig i forkøbet og jeg var vel bare forpligtet af høflighedsgrunde

Apropos din moniker, så ihukommer jeg et ganske andet Chelsea dengang
Der er godt nok skruet op for charmen siden den tid.

Dennis Wise var en gudsbenådet fighter og mindede i mangt og meget om Roy Keane
Adfærden var ofte grotesk og respekten for de andre kunne ligge på et meget lille sted.
Husker jeg tit dengang tænkte, at han nok snarere hørte til hos jeres naboer nede ved floden
Godt fokus er på bold nu, ikke på krig
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Fedefynboen

Det var en anden tid og både Keane og Wise var krigere i kampene ... den slags havde sin charme dengang men det var ikke gået i dag med den udvikling fodbolden har taget. Jeg savner ofte de gode gamle dage hvor der blev gået til stålet uden onde hensigter men at man samtidig slap for at diskutere dives og bevidst snyd

Jeg er nok bare af den gamle skole
Wise1964

Jeg synes jo det alle dage har været snyd at benytte ufine metoder, hvad enten det er dives, påvirkning af dommere, eller Wise´s og Keane´s udgaver af fodbold

Skyldes formentlig at jeg selv var offensivspiller og den slags havde en tendens til at gå ud over mig.
Bedømt på din moniker er jeg 10 år ældre end dig og dengang jeg blev fan havde United en spiller, som vel var som Keane og Wise tilsammen
Nobby Stiles hed han og han var så ofte, som det nu var muligt at se holdet dengang, tåkrummende for mig
Modsat de to andre kunne han ikke spille bold og det tog han så revanche for med rå krig
På sæt og vis mindede han om Henning Munk Jensen, som havde landskampsrekorden herhjemme en tid lang.
Ingen af dem kunne fire med højre og ret beset er det vel to af de spillere i verdenshistorien, som har fået mest ud af et meget begrænset talent
Stiles blev verdensmester - ganske utroligt
Det aftvinger naturligvis nogen respekt, men kønt det var det sgu ikke
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Fedefynboen
Jeg forstår hvad du mener - jeg er nu stadig af den overbevisning at snyderiet var minimeret dengang og at det kun er blevet værre og værre som tiden er gået.

Og hvis du er 10 ældre - så aftvinger det kun respekt at kende Nobby Stiles, han var en vildmand sammenlignet med de øvrige og henvisningen til Munken er ikke helt skæv
Hehe

Nu kender jeg ikke Stiles og har som sagt svært ved at kendes ved ham
Næh, det var George Best´s opportunisme og især elegantiéren og gentleman´en Bobby Charlton som dengang vandt en 11årig drengs hjerte. Og især at Uniteds offensiv bare kværnede løs
Charlton var ikke ulig en spiller, som har spillet i begge vores klubber
Ray Wilkins

NB! Om snyderiet, så har du givet ret
Men det er vel en følge af at englænderne har haft en masse påvirkning af sydlandske spillere de sidste mange år. Herunder ikke mindst argentinere
Og så må man vel sige at også uden for banen, er snyderiet tiltaget de seneste mange år. Plejer at sige at det skyldes fattigfirserne.
Her gik den generelle tankegang fra os/vi til mig, mig og atter mig
Det var skidt dengang og det er det stadig i min optik
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Jcech

Det har du ret i. Der har bare ikke været ret meget, der talte for, at klubben ville ende i top 4. Den absolutte stjerne på holdet sælges, vi får en helt grøn manager ind samtidig med der er en transfer ban, mens alle konkurrenterne kunne forstærke sig. Nuvel, 66 point er relativt lidt til en fjerdeplads sammenlignet med tidligere år, men det er stadigvæk en super præstation


Det skal selvfølgelig lige siges, at mit gæt var lige så meget kalkuleret ud fra vores konkurrenters evner som vores egne. For vores egne, var jeg glad for at Lampard turde at lave den "kulturelle" udskiftning ved at smide Luiz væk. Skal man bygge noget op, skal man have folk, der tror på ens projekt og villig til at ofre sig for projektet. Og her har Lampard nok bedre vidst, hvilken negativ indflydelse Luiz havde på holdet. Ift. Konkurrenterne så var City og LFC udenfor vores rækkevidde, mens jeg ikke så de andre tre normale konkurrenter, Arsenal, Tottenham og Manu, være meget bedre end os. Manu har en langt bedre trup, men en middelmådig manager. Tottenham har en trup, der ikke passer sammen med manageren. Og Arsenal er Arsenal. Alt i alt i min optik gode muligheder for top 4 placering.

Noget andet er, at Havertz nu ser ud til at komme til. Gad vide hvordan det stiller Chelsea ift. opstilling og hvordan det påvirker især Mount og Gilmour. Barkley bliver nok skubbet ud og det samme må gælde Jorginho, hvis han kan sendes afsted til Juventus, der nok er de eneste, der for alvor vil give sig for at få ham. RLC skal bevise sig i en hel sæson og holde sig skadesfri, og Kanté begynder at få skader, der nok skyldes hans mange kampe og mange kilometer.


Havertz er for mit vedkommende meget velkommen, da jeg mener vi mangler en rigtig playmaker længere fremme. Hverken Mount, Kovacic eller Barkley er kreative nok, Jorginho er, men han har så alt for mange mangler alle andre steder. RLC ser jeg muligvis kan fungere som playmaker, men for mig er han en lottokupon pga. Hans mange skader. Det vil være en fin løsning, hvis vi sendte Jorginho afsted og brugte de penge til at finansiere køb til en målmand eller venstre back. Ift. Målmand, hvorfor bliver K. Schmeichel ikke nævnt? For mig vil han være en kæmpe opgradering ift. Hvad vi har nu. Gilmour vil der også blive plads til ved et salg af Jorginho med mindre du ser ham længere fremme i fremtiden?
Ift. Barkley, jeg var selv imod købet af ham i sin tid, men han har vundet mig lidt over. Ja, han er en torsk, når han modtager bolde på vores banehalvdel, men jeg ser muligheder i ham som boks-til-boks-spiller dog uden alt for meget indflydelse på opspillet, mere som afslutter.
Mount har jeg stadig ikke kunne hitte ud af, hvor hans naturlige position er og er lidt bange for, at Lampard ser ham som alt-mulig-mand fra midtbanen og frem. Problemet her er så, at han får svært ved at få fulde udbytte af sit talent ved konstant at blive rokeret.
Hellere et usundt legeme end en fordærvet sjæl
"Manu har en langt bedre trup, men en middelmådig manager."

Øh æh!
Det med middelmådigheden må vist skyldes populær, fejlagtig massesuggestion
For nordmanden har genrejst et stolt brand og holdt fast i spillestil, trods mangel på kvalificerede spillere. At det bare er godt managerarbejde, viser sig nu
Må i den forbindelse sige at navnkundige folk ikke har evnet det samme. Inklusive det håbløst forældede arvestykke vi fik fra jer
Så kald du det bare middelmådighed - jeg ved bedre

Og hvad truppen angår, så er det nu også forkert. Vi har en startelver. Punktum.
I har hele sæsonen haft langt flere muligheder med jeres trup, end OGS har haft at gøre med
Altså også skudt forbi her

Lampard er en god træner og god for Chelsea. Præcis som OGS er det for os
Et navn skal man først vinde og det er begge godt på vej til
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg har ikke tænkt mig at gå ind i endnu en diskussion om en anden klub end Chelsea her i tråden. Men en ting vil jeg dog sige om Mourinho. Da han var på sit bedste (i hans første periode hos os), kunne han motivere spillerne som ingen anden manager har kunnet for os i Abramovich tiden. De sidste 4 managers (inkl Lampard) har alle kritiseret spillernes motivation, så vi kunne faktisk godt bruge noget fra den lettere smålige portuguiser. Derudover har man som Chelsea-fan selvfølgelig enorm respekt for det Mou opnåede hos os.

Når det er sagt, så er jeg glad for at vi ikke spiller som vi ville under Mou den dag i dag. Jeg ville ikke bytte Lampard for nogen anden manager (selvom jeg er helt klar over han ikke er verdens bedste manager). Jeg tror Lampard kan give os det, der skal bringe klubben videre og så er det fedt at han kan vokse sammen med spillerne og forhåbentlig give noget mere kontinuitet som vi ved Gud har savnet i en årrække.
We know what we are
Cfever

Jeg forstår dig og tror jeg ville tænke det præcis samme som Chelseafan

Men omkring en managers klasse vil jeg gerne sige, at jeg måske tiltror Lampard mere end du gi´r udtryk for. Præcis som det er tilfældet med OGS
Man skal jo lige vinde anerkendelsen først, Det har været sådan for alle også de mest navnkundige
Problemet er jo at anerkendelse er bagudskuende og godt trænerarbejde det modsatte
Der skal altså tid til før de to kan mødes

Mener begge har muligheden for et ændre på den status inden for overskuelig fremtid
De er ydmyge. De tror på det. De accepterer ansvar. De opfører sig ordentligt. Begges ledelsesstil er i tråd med tiden. Timingen er rigtig. Det er gode tegn.
Men der skal også som altid en portion held til.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Det med middelmådigheden må vist skyldes populær, fejlagtig massesuggestion
Hvad betyder den sætning helt præcist? Er vi ude i noget D&D kombineret med dansk formulering?
Annonce