Mig bekendt har spillerne og Luiz ingen indbyrdes konflikt. Tværtimod har Luiz vist et godt forhold til spillerne i Chelsea.
Grunden til de fleste fans ikke bryder sig super meget om ham, er jo fordi man bryder sin 30-årspolitik for ham, og han kvitterer med at skride på transfervinduets sidste dag til fordel for en lokalrival. Det er ikke videre god stil, og det forhindrer også klubben i at finde en ordentlig afløser. Nuvel, man har næppe mistet det store, men jeg forstår godt de Chelseafans, der ikke ligefrem sender Luiz julekort, omend jeg personligt ikke ligefrem er super træt af ham. Man forstår godt, at han vil skifte, timingen kunne bare have været bedre. Det kan skyldes omstændigheder, vi ikke kender til, men når man har det grundlag for at vurdere situationen, som man har, så er det ikke helt uforståeligt.
Jeg husker ikke, at Smukke forlod Arse under lignende omstændigheder. Ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.
Thank you, José.