Og hvad angår Drogba, BS, så må du jo bare erkende, at vi ikke alle kan lide den samme type spillere. Jeg ser ingen grund til at gå ud og hente en dyr erstatning for ham
Så i stedet for at have Drogs og Anelka, hvilket trods alt giver to meget forskellige muligheder offensivt, så vil du hellere have Anelka og Torres, der er meget ens. Det styrker vist ikke holdet.
Og det bliver selvfølgelig endnu værre, hvis du ikke vil have en erstatning. Sturridge er breddespiller og bliver næppe mere end det og Kalou er glimrende lige indtil der skal slutprodukt på. Han får jo Bendtner til at ligne en klinisk afslutter.
Forstå mig ret, vi behøver ikke være enige og jeg synes personligt også, at Drogs er noget af et kaglehoved. Jeg ville næppe udveksle julekort med ham. Når han er i form, så er han dog en fantastisk angriber, som egenhændigt har båret offensiven mange gange. Har har en vildskab og fightervilje, som Anelka bare aldrig kommer i nærheden af. At smide ham ud er, i mine øjne, dybt tåbeligt, såfremt man vil det bedste for klubben.
Vi har sturrdige ude på lån, som fungerer godt i et tomands-angreb, og jeg håber at få ham at se sammen med Torres fra sommer. Derudover har vi Kalou, som jeg - modsat mange andre - har noget mere fidus til...
Mener du virkelig, at Kalou og Sturridge er gode nok til at starte på et hold, for hvilket ambitionen er at være det bedste i verden? Som jeg ser det, så er de desværre meget langt fra gode nok, og jeg vil så nødig være i samme situation som Liverpool, der har givet Ngog masser af spilletid og har meget, meget lidt positivt at vise for det.
Hvis vi spiller med én angriber på toppen, så er to gode angribere til center nok, så længe der er en rimelig 2. reserve. Flere kan dog forsvares, da de kan anvendes i en asymetrisk opstilling, lidt ligesom Arsenal praktiserer det. Spiller vi konsekvent med to angribere på toppen, så bliver det et problem kun at have to gode angribere.