Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er fedt at få point. Men jeg er godt nok pinlig på klubbens vejene. Jeg tror aldrig jeg har set en træner smide så mange defensive spillere på banen samtidig.

Og ja Sheffield er et hold med momentum. Men for pokker, det er et bundhold. Og på trods af at vi har otte mand i defensiven, så får de alligevel lov til at presse lg komme til afslutninger.

Jeg hader den her formation. Det er pinligt og elendigt og ikke holdet værdigt og de spillere som det råder over.

At Jorginho og Rudiger er første spillere på holdkortet giver mig også kuldegysninger.

Jeg håber virkelig det bare er en indkøringsfase for Tuchel. Jeg vil nødigt dømme ham allerede. Men fortsætter det, så kan den talentfulde og dyre offensive talentmasse vi har bygget op ligeså godt pakke kufferten og tage videre.
At Jorginho og Rudiger er første spillere på holdkortet giver mig også kuldegysninger


Du glemte brækfornemmelser i din sætning Gudjohnsen ... ellers spot on
Black Spider
Det sheffield hold vi mødte hjemme i denne sæson er milevidt fra det vi mødte i aften. I aften præsterede de på et ganske fornuftigt niveau. Hvilket ikke kan siges om deres første 15 kampe i denne sæson. Så det er i min optik mere useriøst at sammenligne det første møde i denne sæson, kontra opgøret i sidste sæson (Men det er jo blot et spørgsmål om øjnene der ser det). Det er da netop med 3 point i en kamp som i dag, at vi kan bide os fast i top 4 i denne sæson. I stedet for at rende ind i dumme pointtab, fordi vi skal praktisere en bestemt spillestil. Grimme sejre kan være meget værdifulde for et hold, og måske lige give den selvtillid det kræver at tage de ekstra chancer i det offensive spil. Dertil vil jeg altid argumentere for at det defensive fundament er byggestenene til en god offensiv. Nu spillede vi jo langtfra sprudlende angrebsspil under den sidste tid af Lampards periode. Så det må alt andet end lige handle for Tuchel om at give spillerne selvtillid og det gøres kun ved sejre. Uanset hvordan pokker de kommer.

Jeg for personligt en langt større trang til at brække mig, når vi pisser point væk i et uorganiseret forsvar. I forhold til at vi vinder en grim kamp mod et sheffield hold med selvtillid og tro på tingene. Vi skal ikke mange dage tilbage for at se dem snuppe 3 point på Old trafford.
Øshv23
Meget enig
Og ja Sheffield er et hold med momentum. Men for pokker, det er et bundhold. Og på trods af at vi har otte mand i defensiven, så får de alligevel lov til at presse lg komme til afslutninger.


Du ved godt at bundhold oftest er svære at spille i mod end midterhold på denne tid af året..
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Du ved godt at bundhold oftest er svære at spille i mod end midterhold på denne tid af året..
Jeg kan ikke gennemskue om den kommentar er syltet ind i sarkasme eller om det er en oprigtigt holdning.
Og det er det eneste vi har brug for, sådan som vi har pisset meget væk i specielt december.


På et tidspunkt får jeg forhåbentligt taget mig sammen til at kigge ordenligt på data, men umiddelbart synes jeg nu, at vi har sløset point væk hele sæsonen.

I september tabte vi til Liverpool, hvilket IMO er okay, svært at regne med andet og mere. Og vi smed to point til WBA.

I oktober burde vi nok have fået to point mere imod et Man Utd i semi-krise og yderligere to mod Southampton. 4 kampe, 4 point smidt.

November var okay´ish, uafgjort mod Spurs var det værste resultat, og så dårlige var de som jeg husker det heller ikke dengang.

I forhold til december tabte vi til både Everton og Arsenal, men at spille uafgjort mod dem på udebane ville vi vel næppe have betragtet som en katastrofe, så hvad har vi reelt tabt der, set i forhold til forventningen? To point? Så er der Wolves nederlaget og Villa uafgjort, så i alt vel 7 point smidt i forhold til det forventede over 6 kampe i december.

Og så kommer januar med nederlag mod Leicester på udebane, hvor det acceptable havde været uafgjort, og nederlag til City, hvilket igen nok ikke er urimeligt. De er et par niveauer bedre, sådan er det bare.

Så alt i alt har vi vel smidt 14 point væk over 19 kampe. Havde vi holdt formen i stedet, så ville vi have været på en delt førsteplads! Set i samme optik har Tuchel været meget mere effektiv indtil videre, med 2 tabte point mod Wolves, men til gengæld 2 mere end vi nok kunne have forventet ude mod Spurs.

Men det har så også været en stime af kampe i den nemme ende. Jeg forventer yderligere 3 point mod Newcastle, men derefter er der 5 kampe i træk, hvor jeg føler, at vi ret nemt kan blive straffet, hvis vi ikke rammer dagen.


Brighton - Chelsea 1-3
Chelsea - Liverpool 0-2
WBA - Chelsea 3-3

Chelsea - CP 4-0
Chelsea - Southampton 3-3
ManU - Chelsea 0-0
Burnley - Chelsea 0-3

Chelsea - Sheffield 4-1
Newcastle - Chelsea 0-2
Chelsea - Spurs 0-0

Chelsea - Leeds 3-1
Everton - Chelsea 1-0
Wolves - Chelsea 2-1
Chelsea - West Ham 3-0
Arsenal - Chelsea 3-1
Chelsea - Villa 1-1

Chelsea - City 1-3
Fulham - Chelsea 0-1
Leicester - Chelsea 2-0
-----------------
Chelsea - Wolves 0-0
Chelsea - Burnley 2-0

Spurs - Chelsea 0-1
Sheffield - Chelsea 1-2
Chelsea - Newcastle
Southampton - Chelsea
Chelsea - ManU

Chelsea - Everton
Leeds - Chelsea
Liverpool - Chelsea

Chelsea - WBA
CP - Chelsea
Chelsea - Brighton
West Ham - Chelsea
Chelsea - Fulham

City - Chelsea
Chelsea - Arsenal
Chelsea - Leicester
Villa - Chelsea

Vores slutprogram er til gengæld fantastisk ....
Vi fortsætter med at hive point hjem under Tuchel og er nu blot 1 point fra top 4. Håber du overlever i denne svære tid @BS
@ Øshv

Så det er i min optik mere useriøst at sammenligne det første møde i denne sæson, kontra opgøret i sidste sæson (Men det er jo blot et spørgsmål om øjnene der ser det).

Du kan ikke sammenligne Lampards nødtørftige hold sidste sæson med Kepa på mål med det hold vi har nu. Det bure næsten sige sig selv.

Mod Kepa var det rimeligt trivielt at spotte, at hvis man bare lossede nok bolde imod mål, uanset afstand og chancens kvalitet, så skulle en eller flere af dem nok gå ind før eller siden. Og det blev selvfølgelig spottet. Dertil var det jo fuldstændigt umuligt at forsvare dødbolde, når målmanden konsekvent nægter at forlade linjen, så modstanderen kan sende bolden ind 2-3 meter fra mål uden problem. Og det blev jo også meget hurtigt spottet.

At vi klarede top 4 sidste sæson var sensationelt og er i min optik en af de største trænerpræstationer i Roman-tiden, sammen med CL-sejren under RDM og rekorderne under Mou 1 og Ancelotti. At der så også var udfald er at forvente, for igen, vi havde ligaens med afstand dårligste målmand og så bliver mange ting pludselig meget sværere end de burde.

Jeg for personligt en langt større trang til at brække mig, når vi pisser point væk i et uorganiseret forsvar.

Jeg har ikke noget imod et organiseret forsvar, men de der "forsvar er alt, der er intet andet end forsvar" mentaliteter, som nogle af trænerne derude praktiserer, dem kan jeg simpelthen ikke fungere med. Conte, Mourinho, til dels Sarri, det bliver jo aldrig for alvor til andet end navlepilleri og fedtspillen og håb på, at modstanderen begår fejl.

Hvordan scorer vi i dag? Et super flot angreb, hvor modstanderne nok i retrospekt vil arbejde lidt mere med at følge med når angribere laver løb, og derefter en rendyrket foræring af en bold til Timo, som Timo vel at mærke er lige ved at få smidt væk, før han bliver hægtet af målmanden og der bliver dømt straffe. De to situationer og Timos næsten-mål efter 5 minutter er stort set alt vi skaber hele kampen, og det mener jeg personligt ikke er helt godt nok.

Men altså, man kan være dygtig og man kan være heldig. Vi var i perioder meget dygtige og ikke skide heldige under Lampard. Lige nu er vi ikke sindssygt dygtige, men vi har mere held i sprøjten, og det tæller jo alt sammen. Problemet med held er bare, at det varer sjældent ved. Det er ikke pålideligt.

Annonce