@ Øshv
At overveje balancen mellem defensive og offensive spillere er ikke et spørgsmål om "talkombinationer". At snakke 3-4-3 kontra 3-5-2 kontra 3-4-2-1 kontra 3-4-1-2 er talkombinationer. Det jeg snakker om er en simpel observation af hvilke spillertyper der bliver brugt og hvordan de bliver brugt. Og for at være ærlig, jeg ved simpelthen ikke, hvorfor du så kategorisk nægter at forholde dig til den vinkel?
Du har adskillige gange kaldt Lampards forsvar for uorganiseret. Det var det i nogen grad, men der var jo mere i det end bare manglende "organisation". Organisation er et spørgsmål om hvorvidt folk kender deres opgaver, og det tror jeg, at de gjorde. De havde bare meget svært ved at udføre dem, og under Lampard var der mindre beskyttelse, når folk begik fejl.
Nu spiller vi så med 3-back og dobbelt 6´er. Når en eller begge 6´ere begår en fejl, og det gør de jævnligt, så er der en stor, flot 3-back kæde lige bagved. Og dobbelt 6´er betyder, at vi har ikke bare én men hele to midtbanefolk parkeret lige foran forsvaret, så alt i alt en dejlig solid 5-block. Har vi så også fuldbacker uden på wingback-pladserne, så er der yderligere to rimeligvis defensivt begavede og tackle-stærke folk til at hjælpe med at lukke af og hele 7 defensive typer på banen.
Men så kommer spørgsmålet, om vi stadigvæk kan garantere chance-skabelse med så mange defensive folk? Du vil gerne prøve at tolke James og Chilwell som offensive, men det holder jo ikke. Der er ikke et hold i verden, der ville bruge dem som kanter i en 4-4-2. De er fuldbacker, godt nok moderne, men fuldbacker. Forsvarsspillere. Sagt anderledes, hvis du sammenligner nogen af dem med CHO eller Pulisic, så er det også ret åbenlyst, hvem der er offensiv og hvem der er defensiv.
Under Sarri klarede vi os i top 4 med for det meste en tung midtbane og 4-back. Liverpool-modellen, men med mere defensive backs. Det kunne lade sig gøre på grund af dels Kante og dels Hazard, samt bidrag fra RLC.
Lampard i år 1 havde hverken Kante eller Hazard og RLC var kaput. Hvad gør man så for at skabe chancer? Lampards svar var at skubbe flere folk længere frem. Man bruger måske en lidt mere offensivt begavet spiller i en rolle hvor man tidligere havde brugt en mere defensiv spiller. Og så videre. Og selvfølgelig koster det bagude.
Du føler, at jeg snakker ned til dig, men jeg forsøger egentlig bare at være pædagogisk og gøre det super nemt at forstå, hvad jeg snakker om. Jeg vil gerne have flere nuancer i diskussionerne, men når du kategorisk nægter at forholde dig til hvad jeg skriver, så er det uklart for mig, om jeg simpelthen ikke forklarer detaljerne tilstrækkeligt.
Derudover må jeg nok indrømme, at det slår mig som lidt kedeligt, at du ikke har noget at tilføje til snakken om held. Du er lodret uenig, må jeg forstå, men du nægter at forklare hvorfor. Fra mit perspektiv er det ret simpelt. Held er et gunstigt udfald af en tilfældig begivenhed.
Hvad der sker i Diers hoved er selvfølgelig ikke 100% tilfældigt, men det er en ikke-deterministisk proces uden for vores kontrol, og det må være tilfældigt nok. Hvis Dier han spontant forærer et straffe væk, så er det dermed per definition vores held. Hvis han havde taget et skud fra 40 meter og ramt den lige i røven, så havde det per definition været vores uheld.
Kigger vi på Sheffield-kampen, så er det ikke under vores kontrol om en Sheffield spiller timer sit løb på det helt rigtige splitsekund, så han ikke har en fod i offside, men det er i vores kontrol, om vi begår straffespark på den spiller. Og det gjorde vi. Men uden for vores kontrol var han lige akkurat i offside. Det var heldigt.
Det er ikke under vores kontrol hvordan en Sheffield spiller med rimelig god plads foran mål vælger at afslutte. Men Sheffield spillere ramte totalt forbi hvor han næsten lige så nemt kunne have tæsket bolden inden for målrammen. Det var et heldigt udfald.