@ Osgood
Hvorfor blev Lampard fyret ?
Det er der jo ikke nogen af os, der har en konkret viden om, hvis det skal være præcist. Men i grove træk tror jeg, at der ikke længere var tiltro til ham på hverken kort eller langt sigte. Jeg tror ikke, det som sådan havde noget at gøre med Leicester eller City eller de andre kampe, men mere det generelle billede af, dels hvad Lampard gerne ville og dels hans evne til at få flyttet holdet i den retning.
Og jeg tror, at beslutningen var taget for længst i forhold til at fyre Lampard efter sæsonen. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis man endvidere havde nogle uofficielle samtaler med Tuchel i forhold til tanker og planer. Jeg tror ikke, man valgte at fyre Lampard bare for at stå med skægget i postkassen efterfølgende.
Jeg tror ikke, at en sejr over fx Leicester ville have ændret udfaldet. Ikke medmindre vi snakker ren blowout. Jeg tror, at løbet var kørt allerede omkring nytår. Spillet og vores placering i tabellen var simpelthen ikke godt nok efter halvandet år og sommer-indkøbene. Der var formentlig bare nogle detaljer, der skulle på plads, før fyringen blev effektueret, inklusiv kandidater til at afløse Lampard.
Ergo har de ikke meget selvtillid.[...]
Vi havde ikke selvtillid, da vi fyrede Lampard.[...]
Det gav dem selvtillid.[...]
Det gav dem selvtillid.
Du er meget fokuseret på konceptet "selvtillid" som en afgørende faktor. Det er ikke uden betydning, men min fornemmelse er, at det hører til sjældenhederne, at man kan blive en regulær spiller i Premier League og så pludselig være i katastrofal mangel på selvtillid.
Og det hænger formentlig også lidt sammen med, hvad man føler, man er oppe imod. Hvornår har vi sidst været specielt skræmmende som hold? De respektive hold har måske været inde i en periode, hvor tilfældige skud går stolpe ud frem for stolpe ind, men vi skal nok desværre nogle år tilbage, før det ligefrem kræver oceaner af selvtillid at modstå tanken om at spille imod Chelsea uden at få dårlig fordøjelse.
Nå ja, og i forhold til vores selvtillid, så synes jeg nu ikke, at vi har set ud til at mangle det. Jeg tror, at vores manglende vilje og attitude på banen under Lampard har mere at gøre med, at spillerne ikke længere var fokuserede på konceptet med bare at slide sig ud af alle problemer. Der begyndte at være spørgsmål om de finere detaljer i taktikken, der begyndte at være friktion mellem spillerne og mellem trup og træner.
I den situation mærker man måske lige trætheden en anelse mere. Løber man i næste position eller sprinter man? Løber man efter en tabt bold eller sprinter man? Sprinter man fuldt ud, 100%, i et løb uden bold eller gør man det kun 95%? Holder man sprinten helt i bund eller stopper man lige et par meter for tidligt? Går man helt i bund for at sprinte fri i den rigtige position eller ændre man lidt retning, løber lidt ud af position for at spare ben og lunger en anelse?
Og det piller også lidt ved, hvor skarp ens opfattelse af en situation er. Hvis du er 100% fokuseret på en opgave, uden at være distraheret, så opfatter du detaljer hurtigere. Hvis du har det kørende i hovedet, at du er sur på træneren og det her virker ikke og nøj hvor har du egentlig ondt i den ene fod, så kan du hurtigt være lige et halvt sekund langsommere i en kritisk situation.