Jeg synes du kommer med gode input Jax, sagligt formuleret og gennemtænkt. Der skal naturligvis være plads til uenighed og en saglig debat, der ikke er styret af følelser. Det mener jeg dog også størstedelen af brugerne herinde kan finde ud af. Det er klart, at følelserne går højt under kampene, fra begge lejre og det er nok ikke der vi får en saglig debat at se. Der er man enten glad for det man ser på banen eller ikke, og det virker til at Chelsea tråden er blevet delt 50/50 i det tilfælde.
Jeg skal også erkende, at følelserne løber af med mig under kampe, hvor jeg keder mig så meget, at jeg rent faktisk har tid til at sidde og skrive på bold.dk under en kamp – jeg ville sgu ønske at jeg var optaget af kampen og lod følelserne udspille sig i mine reaktioner på flot spil og mål. Der er vi ikke lige nu. Men for at nuancere billedet lidt fra min side, så er jeg som sådan ikke imod Tuchel. Han er garanteret en dygtig træner (uden jeg har fulgt meget med i hans tidligere hold), han skal nok få resultater (det er han ved at vise) og hvem ved, måske vinder han et mesterskab som Mou og Conte.
Jeg er kommet mig over fyringen af Lampard, når man ser Lampard som person, legende, træner.
Så min frustration er ikke vendt mod Tuchel eller mangel på Lampard som træneren. Men klubben og endnu engang at skulle acceptere, at det her bare er sådan Chelsea er som klub. Lampard og transferban vinduet gav håbet om, at det endelig havde ændret sig, at klubben nu ville satse på en manager over længere tid, som kender og elsker klubben og hvor de unge akademispillere endelig blev spillet ind på holdet. Vi fik det og mere til med Lampard i første sæson. Det startede også godt i anden sæson med de nye ekstrem spændende indkøb, men så gik det ned af bakke og vi så Lampards mangler. Min frustration bunder i, at klubben var så hurtige til at trykke på knappen – illusionen om at det var nye tider i Chelsea blev brudt og vi er tilbage ved det samme som før.
Så når jeg er frustreret over kampene, så er det ikke rettet imod Tuchel. Han gør hvad han skal, får resultater, som tydeligvis er det ledelsen ønsker. Hvad andet skal han gøre? Som Wise har skrevet så rigtigt flere gange, manden har fået en 18 måneders kontrakt – selvfølgelig har han fokus på at levere resultater, mere end at spille flot spil og tænke på individuelle spillere. Det havde jeg da også gjort, med henblik på at få forlænget min kontrakt. Og nu har han fundet en formel der virker, hvor spillet på ingen måder er kønt, men vi får resultater.
Men det er så typisk Chelsea. Vi forlænger garanteret med ham til sommer, når han har nået top 4. Han får en sæson, hvor det hele kører på skinner. Sæsonen efter bliver han fyret efter en måned med dårlige resultater – og vi starter forfra igen. Det er Chelsea modellen og det er at blive konfronteret med det igen, lige nu, der får frustrationer og følelser frem i mig.
Og hvorfor frustrerer det mig så meget? Fordi det går ud af spillerne. Jeg har ekstrem optur over CHO, Mount, Gilmour og James fra eget akademi. Jeg var helt i himmelen over, at vi kunne hente et talent som Havertz i sommers (selvom han har haft en svær start, så er talentet der, og det er stort). Werner var fandme også et fedt køb, dejlig offensiv spiller. Chilwell havde jeg ikke det store forhold til, men det var et indkøb til en position vi har haltet på siden Ashley Cole. Zyeich havde jeg ikke den store optur over og har det ikke stadig.
Men det gør vi står med en ret interessant trup, en blanding af akademispillere og unge talentfulde indkøb. Det er trupmæssigt det jeg har drømt om i lang tid. Og med Lampard (jeg troede ville få tid), til at spille et hold sammen, der om to-tre år kunne smadre ikke bare PL, men også Europa.
Men med de konstante trænerskifter, så sker det, som der plejer at ske. Flere af de nævnte spillere passer ikke ind i systemet eller er ikke førstevalg for Tuchel. Han finder en start-11 han kan stole på og som giver ham de resultater han skal bruge. Den består desværre af spillere som Jorginho, Kovacic, Rudiger, Alonso, Azpi. Den går på kompromis med offensiv og kreativitet. Det kan umuligt være den bedste udvikling for akademispillere og ny-indkøb. Desuden kommer vi til sommer, til at købe ind til et nyt system igen, så lur mig om vi ikke ender op med en ny Jorginho, der passer perfekt til Tuchels ideer – men er ubrugelig når vi fyrer Tuchel om et år eller to.
For kort at opsummere:
Jeg har ikke noget imod Tuchel som sådan, men jeg frygter at hans resultatorienterede fodbold ødelægger en af de trupper i PL med mest potentiale. Der er nemlig ikke plads til meget udvikling for talenterne. Desuden er jeg bange for, at der i fremtiden købes ind til et specifikt system og vi ender med mere dødvægt. Tuchel tror jeg ikke får mere end max 2 sæsoner, så starter vi forfra igen.
Men jeg bebrejder ikke Tuchel og den røvkedelige fodbold vi ser nu, men klubben og deres strategi – især når jeg nu lige var blevet manipuleret til at tro på et nyt Chelsea, med et langvarigt projekt. Jeg er faktisk bare rigtig træt af Chelsea lige nu… Og når vi så spiller så elendigt som vi gør mod f.eks. Barnsley – og at vi hellere vil forsvare en 2-0 føring end at gå efter mere mod Newcastle, så er det klart at følelserne løber af med mig og det hurtigt kommer til at lyde som om jeg hader Tuchel eller begræder Lampard som træner.
Den her Chelsea strategi skal nok give os et mesterskab mere i ny og næ. Men jeg tvivler meget på vi nogensinde bliver dominerende i Europa og spiller med om CL igen.
Jeg må dog også tilslutte mig koret om, at Tuchels startprogram har været ekstremt nemt. Og på den anden side af Southampton på lørdag, får vi at se om det her 3-4-3/5-2-2-1/5-3-1-1 projekt også virker mod reel modstand. Jeg har min frygt, for vi har set, at når hold tør at stille sig bare lidt højt (f.eks. Burnley), så bliver vi presset og midtbanen (JorgiKova) er ikke eksisterende.
Jeg skal også erkende, at følelserne løber af med mig under kampe, hvor jeg keder mig så meget, at jeg rent faktisk har tid til at sidde og skrive på bold.dk under en kamp – jeg ville sgu ønske at jeg var optaget af kampen og lod følelserne udspille sig i mine reaktioner på flot spil og mål. Der er vi ikke lige nu. Men for at nuancere billedet lidt fra min side, så er jeg som sådan ikke imod Tuchel. Han er garanteret en dygtig træner (uden jeg har fulgt meget med i hans tidligere hold), han skal nok få resultater (det er han ved at vise) og hvem ved, måske vinder han et mesterskab som Mou og Conte.
Jeg er kommet mig over fyringen af Lampard, når man ser Lampard som person, legende, træner.
Så min frustration er ikke vendt mod Tuchel eller mangel på Lampard som træneren. Men klubben og endnu engang at skulle acceptere, at det her bare er sådan Chelsea er som klub. Lampard og transferban vinduet gav håbet om, at det endelig havde ændret sig, at klubben nu ville satse på en manager over længere tid, som kender og elsker klubben og hvor de unge akademispillere endelig blev spillet ind på holdet. Vi fik det og mere til med Lampard i første sæson. Det startede også godt i anden sæson med de nye ekstrem spændende indkøb, men så gik det ned af bakke og vi så Lampards mangler. Min frustration bunder i, at klubben var så hurtige til at trykke på knappen – illusionen om at det var nye tider i Chelsea blev brudt og vi er tilbage ved det samme som før.
Så når jeg er frustreret over kampene, så er det ikke rettet imod Tuchel. Han gør hvad han skal, får resultater, som tydeligvis er det ledelsen ønsker. Hvad andet skal han gøre? Som Wise har skrevet så rigtigt flere gange, manden har fået en 18 måneders kontrakt – selvfølgelig har han fokus på at levere resultater, mere end at spille flot spil og tænke på individuelle spillere. Det havde jeg da også gjort, med henblik på at få forlænget min kontrakt. Og nu har han fundet en formel der virker, hvor spillet på ingen måder er kønt, men vi får resultater.
Men det er så typisk Chelsea. Vi forlænger garanteret med ham til sommer, når han har nået top 4. Han får en sæson, hvor det hele kører på skinner. Sæsonen efter bliver han fyret efter en måned med dårlige resultater – og vi starter forfra igen. Det er Chelsea modellen og det er at blive konfronteret med det igen, lige nu, der får frustrationer og følelser frem i mig.
Og hvorfor frustrerer det mig så meget? Fordi det går ud af spillerne. Jeg har ekstrem optur over CHO, Mount, Gilmour og James fra eget akademi. Jeg var helt i himmelen over, at vi kunne hente et talent som Havertz i sommers (selvom han har haft en svær start, så er talentet der, og det er stort). Werner var fandme også et fedt køb, dejlig offensiv spiller. Chilwell havde jeg ikke det store forhold til, men det var et indkøb til en position vi har haltet på siden Ashley Cole. Zyeich havde jeg ikke den store optur over og har det ikke stadig.
Men det gør vi står med en ret interessant trup, en blanding af akademispillere og unge talentfulde indkøb. Det er trupmæssigt det jeg har drømt om i lang tid. Og med Lampard (jeg troede ville få tid), til at spille et hold sammen, der om to-tre år kunne smadre ikke bare PL, men også Europa.
Men med de konstante trænerskifter, så sker det, som der plejer at ske. Flere af de nævnte spillere passer ikke ind i systemet eller er ikke førstevalg for Tuchel. Han finder en start-11 han kan stole på og som giver ham de resultater han skal bruge. Den består desværre af spillere som Jorginho, Kovacic, Rudiger, Alonso, Azpi. Den går på kompromis med offensiv og kreativitet. Det kan umuligt være den bedste udvikling for akademispillere og ny-indkøb. Desuden kommer vi til sommer, til at købe ind til et nyt system igen, så lur mig om vi ikke ender op med en ny Jorginho, der passer perfekt til Tuchels ideer – men er ubrugelig når vi fyrer Tuchel om et år eller to.
For kort at opsummere:
Jeg har ikke noget imod Tuchel som sådan, men jeg frygter at hans resultatorienterede fodbold ødelægger en af de trupper i PL med mest potentiale. Der er nemlig ikke plads til meget udvikling for talenterne. Desuden er jeg bange for, at der i fremtiden købes ind til et specifikt system og vi ender med mere dødvægt. Tuchel tror jeg ikke får mere end max 2 sæsoner, så starter vi forfra igen.
Men jeg bebrejder ikke Tuchel og den røvkedelige fodbold vi ser nu, men klubben og deres strategi – især når jeg nu lige var blevet manipuleret til at tro på et nyt Chelsea, med et langvarigt projekt. Jeg er faktisk bare rigtig træt af Chelsea lige nu… Og når vi så spiller så elendigt som vi gør mod f.eks. Barnsley – og at vi hellere vil forsvare en 2-0 føring end at gå efter mere mod Newcastle, så er det klart at følelserne løber af med mig og det hurtigt kommer til at lyde som om jeg hader Tuchel eller begræder Lampard som træner.
Den her Chelsea strategi skal nok give os et mesterskab mere i ny og næ. Men jeg tvivler meget på vi nogensinde bliver dominerende i Europa og spiller med om CL igen.
Jeg må dog også tilslutte mig koret om, at Tuchels startprogram har været ekstremt nemt. Og på den anden side af Southampton på lørdag, får vi at se om det her 3-4-3/5-2-2-1/5-3-1-1 projekt også virker mod reel modstand. Jeg har min frygt, for vi har set, at når hold tør at stille sig bare lidt højt (f.eks. Burnley), så bliver vi presset og midtbanen (JorgiKova) er ikke eksisterende.