Snak

Mere indhold efter annoncen
tjaa skal vi spille sådan her kan vi købe alle de offensive spiller vi vil, før vi finder en ny Eden Hazard (der kan alt på egen hånd) ja så er det jo nytteløs ... vent vi kunne jo bare hente ham tilbage problem solved.

Savner godt nok min kære Eden Hazard. og savner godt nok en træner der gider spille fodbold for ham her den kønsløse tysker er jeg godt nok hurtig blevet træt af.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
@ MVM

Jeg er enig i, at vi har nogle mangler, men jeg ved nu ikke, om angriberproblemet virkelig er så slemt. Det kommer meget an på, hvordan vi har tænkt os at spille. Jeg synes ikke, at Tammy direkte er "for dårlig", forudsat at vi faktisk spiller på hans styrker. Det vil sige bevægelig fodbold, hvor vi primært har bolden lavt, og hvor vi udnytter, at Tammy er god til at flytte sig rundt og skabe plads omkring sig.

Timo som midterangriber er primært samme type, dog mere til at jage i dybden på kontra og hans mentalitet er ikke udpræget at blive inde i boksen og bøfle løs. Han kan gøre det, men han er klart bedre, når bolden serveres i fødderne på ham frem for i luften.

Og så er der Giroud som plan B, hvor vi tæsker rigtigt mange høje bolde ind i feltet og bare håber på det bedste. Det er vel okay, uden ligefrem at være imponerende?

Men lige pt spiller vi, i min optik, noget af det mest forfærdeligt tossede fodbold i offensiven, og selv en Haaland ville formentlig komme til at virke tung og isoleret, forudsat vores nuværende taktik.

Hvis vi brugte rigtige kanter frem for wingbacks, noget vi i teorien godt kunne tillade os når vi samtidigt har en 3-back og dobbelt 6´er, så ville vores tiere have mere frihed til at skifte mellem rollen som skaber i halvrummet og rollen som hængende angriber bag ved midterangriberen, og så ville en Haaland pludselig være farlig. Men det ville både Tammy og Timo jo formentlig også blive, forudsat at sidstnævnte genvinder evnen til at tæmme en bold.

Og jeg er bestemt ikke enig i, at økonomien er uvigtig. Uanset om vi har indblik i det eller ej, så er vores penge ikke ubegrænsede. Vi kan kun købe for x, og hvad vi bruger på spiller A, det kan vi åbenlyst ikke bruge på spiller B. Dermed er det et relativt klassisk optimeringsproblem om at få mest muligt ud af x.

Hvis vi køber en Haaland for en stor del af x, og Haaland kun giver relativt begrænset nytteværdi, så anvender vi ikke vores x særligt godt. Hvis vi bruger al vores x, og vi stadigvæk kun har overkogt nuddelsmat på midtbanen efterfølgende, hvad har vi så reelt opnået? Altså er jeg ret bekymret for vores økonomi, uagtet at jeg ikke har nogen speciel indsigt i den.
@ Øshv
Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogen ide om, hvad planen er. Jeg er ikke engang sikker på, om der overhovedet er en plan, eller om der blot er konstant optimering til næste dag, helt uden at tænke det fjerneste på dagen efter, for slet ikke at snakke om næste sæson. Det giver en meget seriøs risiko (tæt på garanti) for suboptimering, men omvendt må man vel medgive, at det er svært med langsigtet planlægning i det nuværende kaos.

Kigger vi på Tuchels anvendelse af spillerne, så virker det ikke ret langsigtet. Mount som en ganske god kreativ 10´er uden det sidste slutprodukt, uden at skele til hans evner som 8´er. Kai er åbenbart en 9,5´er i Tuchels optik, så rendyrket offensivspiller uden speciale, hvilket for mig indikerer, at han formentlig ender med at brænde ud som så mange andre tiere, og til den tid er han så bare et "ringvrag" uden andre kompetencer. Som en Øzil eller en Lingaard eller en Alli.

Ziyech bliver brugt som alt muligt andet end udvendig 10´er ala Mata i højre-kant dagene eller Willian. Topscorer-Tammy behandles som tydeligt tredjevalg bag Giroud og Timo. James og Chilwell misbrugt som wingbacks. Det virker ikke super langsigtet. Men CHO udskiftningen indikerer, at Tuchel måske begynder at forstå, at CHO for indeværende er klassisk winger og ikke hverken back eller midterangriber.

I forhold til Azpi, så er jeg enig i, at han ikke længere er specielt brugbar i en 4-back, i det mindste ikke i forsvaret. Men hvis vi kan bruge Jorgi som 6´er, hvorfor så ikke Azpi? Hvilke kvaliteter skal vi have fra en 6´er, som Jorgi har og som Azpi ikke har? Den eksplosive acceleration mangler, topfarten er ikke helt hvad den var, men næsen og mobiliteten og lungerne er hvad de altid har været.
Bs
Det kan være rigtig svært at gennemskue den langsigtede plan. Specielt når en ny manager vel nærmest kun gives en 14 dages prøveperiode. Jeg er enig. Der tænkes nok ikke 1-2 år ud i fremtiden fra Tuchel. Men det kan man vel næsten heller ikke klandre manden for ikke at gøre. Han har et job, og det er top 4.

Løser han den opgave, for han naturligvis et plus i bogen. Men vi kan da hurtigt blive enige om at det kunne være fedt med noget kontinuitet på bænken. Så man på en eller anden måde kan aligne spillerkøb med en træner, i stedet for at købe i øst og i vest. Kan manden være Tuchel? Jeg ved det ikke. Han har et spændende CV, og potentialet til at blive en super træner for Chelsea. Så vi må se hvad der sker i fremtiden. Jeg bedømmer ham ikke på andet end resultater i denne sæson. Jeg synes at alt andet er urimeligt, taget omstændighederne i betragtning.

Fun fact: Den gode Hakim skabte flest chancer for os i dag. Ikke at jeg siger at han spillede godt. Men det er alligevel tankevækkende.

Apropos Hakim så er det vel logisk at han ikke er 100 procent i hopla. Det er vel først nu at han er skadesfri igen. Han har ikke fået specielt mange minutter kontinuerligt, og det betyder selvfølgelig noget for præstationerne.

Mon ikke Jorginho er bænket permanent efter i dag. Kanté og Kova kommer til at side på de to 6´ere. Det er jeg overbevist om. Kanté skulle vel også lige spilles varm igen, og det er han vel efterhånden ved at være.



@Vince

Tror du OGS kommer til at brokke sig over tilskuerer, når de kommer tilbage? De udøver jo indflydelse på dommmeren ved fx at råbe "penalty" og "red". Uuuh det bliver svært for ham :)
We know what we are
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Cfever
Lad os håbe! Det er i hvert fald underholdende at høre hvordan alt og alle er efter dem. :)

Luke Shaws kommentar efter kampen blev så også lige skudt ned. Flot..
@Cfever
Lad os håbe! Det er i hvert fald underholdende at høre hvordan alt og alle er efter dem. :)

Luke Shaws kommentar efter kampen blev så også lige skudt ned. Flot..


Det er sgu pinligt for ham, men et eller andet sted befriende at han taler lige ud af posen (uagtet at det så var fuldstændig forkert). Man kunne så ønske at de var i stand til at se lidt indad, men det praktiserer man ikke rigtig i den klub. Det er altid de andres fejl :)
We know what we are
Abraham begynder desværre at ligne det første offer der presses ud af Tuchel. Efter hans seneste udtalelser. Og at CHO ikke primært blev taget ud pga. skade, men af taktiske årsager. Det Tuchel ikke svarer på er, hvorfor Zyiech ikke er den der skulle ofres i det tilfælde, når man ser på præstationerne.

Hatten af for at være ærlig. Men det er godt nok frustrerende hvis det betyder Abraham og måske CHO vil videre.
@Gudjohnson
Jeg tror ikke man skal lægge for meget i det. Medierne vil gerne lave en stor historie ud af det og få det til at fremstå som om han er på vej væk. Girouds gode perioder bliver ofte efterfulgt af flere middelmådig kampe, så Tammy skal nok få sine chancer. Det er jeg sikker på.

Lad mig sige det sådan. Hvis Tammy skal vise sit værd mod en snart 35 årig Giroud som aldrig har været stabil og en Havertz som Tuchel tror kan spille 9´er i PL. Så kan jeg godt li Tammys chance. Rigtig meget endda!

Om Cho blev skadet eller ej ved jeg ikke, men jeg lagde dog mærke til at han sad med en ispose omkring sit knæ på bænken og der blev snakket om han fik et slag. Selv da han valgte at skife Cho ud kort efter at han blev skiftet ind, startede han stadig kampen efter. Han spiller jo også mere under Tuchel end han gjorde under Lampard, så jeg tror ikke han er på vej nogen steder.
Jeg læste en tråd med Matt Law, der har tanker om vores kultur (og derigennem vindermentalitet), eller mangel på samme. Vi har ikke vundet en stor pokal uden enten Cech, Terry, Lampard, Cole eller Drogba i truppen. De er alle væk nu, som en aktiv del af førsteholdstruppen. Cech er I kulissen, men han er ikke i omklædningsrummet.

Ud over vores anfører, har vi ingen kulturbærere længere. Efter Azpilicueta, som har været her i snart 9 år, er den næste på listen Zouma, som har været her siden 2014 og har været udlejet et par gange undervejs. Det samme kan siges om AC, som er den der har været en del af førsteholdstruppen I 3. længste tid.

Azpilicueta og AC (og måske Kanté) er de eneste vi kan sætte vores lid til i forhold, til at føre kulturen fra den gamle garde videre, da de er de eneste der har spillet sammen med nogen af dem i længere tid. AC som ungdomsspiller og Azpilicueta som en del af førsteholdet.

I det sammenhæng, har jeg indtrykket af, at spillere som Willian, Hazard og Luiz ikke var dem der levede for at bringe kulturen videre og måske var en del af del dårlige mentalitet der prægede truppen, som både Mourinho, Conte og Sarri talte om. Det er godt de kommet videre, alene på den front.

Jeg ved ikke helt hvad løsningen er, men jeg kan forestille mig det er en utrolig vigtig del at fastholde Azpilicueta og AC som en aktiv del af førsteholdstruppen, for at truppen ikke skal miste identiteten fuldstændig. Mount og James synes at være på vej i den rigtige retning, men der er langt til at man kan tillade sig at sætte det pres på deres skuldre.

Hvad tænker I?
Annonce